Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandafledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgøre, hvor tæt ved hverandre og hvor dybe de skal
være, maa man imidlertid først undersøge Jordens
Beskaffenhed og Fald samt Vandmængdens Størrelse,
og dernæst maa man her som ved al
Vandafledning sørge for, at Afløbet for Vandet er ordnet,
forinden Arbejdet paabegyndes. I de lukkede
Grøfter kan Vandet bevæge sig igennem Rør eller
imellem Sten og Faskiner. 1. Rørledninger
eller Dræn bestaar af et underjordisk
sammenhængende System af uglaserede, brændte Lerrør.
En saadan Ledning optager Vand i hele sin Længde,
naar den ligger under Grundvandspejlet, idet
Vandet siver ind i Rørene gennem Stødfugerne.
Vandafledning paa denne Maade kaldes Dræning og
er i de fleste Tilfælde den bedste og mest
almindelig brugte. For paa rette Maade at dræne et Areal
er det nødvendigt først at lægge en Plan for
Arbejdet. Har Arealet et jævnt tilstrækkeligt Fald,
vil det være let at udfinde, hvor Side- og
Samleledningerne skal anbringes, men er det ujævnt
eller med ringe Fald, maa der først foretages et
Fladenivellement, før Planen for Dræningen kan
lægges. I Haver lægges Ledningerne helst i
Plæner og Gange, for at de ikke skal tilstoppes af
Trærødderne i Busketterne. Et Drænsystem bestaar
af Sideledninger og Samleledninger.
Sideledningerne optager Vandet og fører det til
Samleledningerne, hvorfra det saa løber ud i en
Grøft, Vandløb eller Sø. Ved den saakaldte
Længdedræning, som hidtil har været den almindelige,
lægges Sideledningerne efter det stærkeste Fald af
Jordoverfladen, medens Samleledningeme lægges
ved den nedre Grænse af det Jordstykke, hvorfra
Vandet skal afledes, og er Terrænet bakket,
kommer de ofte til at ligge i Dalstrøgene mellem
Skraaningerne, hvorved Sideledningerne kommer til at
støde til Samleledningen fra begge Sider. Ved
Tværdræning, som i de senere Aar bruges mere
og mere, lægges Sideledningerne tværs paa de
stærkeste Fald af Jordoverfladen, hvorved
Afstanden mellem dem kan være større, og
Samleledningerne lægges efter det største Fald.
Sideledningerne bestaar af Systemer af parallele Ledninger,
og Afstanden imellem disse retter sig efter
Jordens Fald, Vandledningsevne og Nedbørsmængden,
dernæst kan den vokse med Drændybden. Paa
stærkt lerede Jorder bør Afstanden mellem
Sideledningerne være 10-14 m, paa almindelig leret
Jord kan den være 14-16 m og paa sandblandet
Lerjord 16-20 m. Ledningerne bør have saa
meget Fald som muligt, da de ellers vanskeligt kan
holdes rene, og jo mindre Rørenes Lysning er,
desto større Fald bør der være. Til Rør med 4 cm
Lysning fordres mindst 32 cm Fald paa 100 m.
I ensartet almindelig leret Jord lægges Rørene
1,2-1,4 m dybt, paa Steder, hvor der skal dyrkes
Planter med dybtgaaende Rødder, f. Eks. Frugttræer,
kan de lægges 1,5-2 m dybt. I meget svær Jord
kan man lægge Rørene mindre dybt, saaledes kun
1 m dybt, naar samtidig Afstanden mellem
Sideledningerne ikke gøres større end 10 m. Vidden
af Rørene retter sig efter den Vandmængde, der
skal afledes, og den Hastighed, denne bevæger
sig med. Til Sideledninger benyttes ikke gerne
Rør med mindre Lysning end 4 cm. Til
Samleledninger bruges Rør med større Lysning end i
Sideledningerne, og desto større, jo nærmere man
kommer Udløbet. For ikke at hindre Vandets
Strømning i Samleledningen, lader man
Sideledningerne støde dertil under en lidt spids Vinkel.
Udløbet bør være i en Grøft, Vandløb, Dam eller
Sø og indrettes saaledes, at Mundingen er over
almindelig Vandstand i det aabne Løb, men ikke
dybere, da Vandafløbet ellers vil nemmes. Rørets
Munding maa dernæst være spærret med en Rist
for at hindre Rotter og Frøer i at trænge ind.
Drængrøfter graves bedst henad Efteraaret, og
naar de er afsatte med Stokke, begynder man
Udgravningen ved den nedre Ende og graver først
Samlegrøfterne og derpaa Sidegrøfterne.
Samlegrøfternes Bredde foroven bør være 60 cm og
Sidegrøfternes 40 cm. Ved Opgravningen af det
underste Spadestik benyttes en særlig Spade.
Bunden af Grøfterne gøres aldeles lige med jævnt
Fald, saaledes at Rørene kan ligge fast og tillade
Vandet at løbe uden Standsninger.
Nedlægningen af Rørene foregaar fra den øverste
Ende af Ledningerne med Faldet, den øverste
Aabning paa det øverste Rør i hver Ledning lukkes
med en Sten. I Samleledningerne lægges Rørene
med Haanden, i Sideledningerne med en
Rørlægger, et Træskaft med et vinkelbøjet Stykke
Rundjærn i den ene Ende, og stødes tæt sammen. Hvor
Sideledningernes mindre Rør skal munde ud i de
større i Samleledningen, slaas der med en spids
Hammer et Hul i disse, hvorind i det mindre Rør
stikkes, efter at dets Ende først er skraat af
hugget. Forbindelsen af Rørene kan dog ogsaa
bevirkes ved særlige Rørformer. Ligger Dele af
Ledningerne i Nærheden af Træer, lægger man, for
at hindre Trærødderne i at forstoppe Rørene,
Muffer udenom Samlingerne eller ogsaa større Rør
udenom de mindre. Saa snart Rørene er lagte,
fyldes Grøfterne forsigtigt med den raa Jord
nederst og Kulturjorden øverst. Udgifterne ved
Dræning pr. ha afhænger af Jordbundens Art,
Aarstiden, Ledningernes Længde, Rørpriserne og
Daglønnens Størrelse. 2. Lukkede Grøfter med
Sten kan med Fordel anvendes paa
træbevoksede Arealer, hvor Drænrørene let tiistoppes, og
man ikke ønsker at anvende aabne Grøfter. De
graves ligesom til Rørlægning, men i Bunden,
der maa være fast, lægges et 30-40 cm tykt Lag
Sten, de største nederst og de smaa øverst.
Ovenpaa Stenene lægges Græstørv med Grønsværen
nedad, hvorefter Jorden fyldes i. 3. Lukkede
Grøfter med Faskiner benyttes i lignende
Tilfælde som de forrige, særlig naar man ikke
kan skaffe saa mange Sten, og hvor Bunden er
blød, samt særlig, hvor der er stærk Tilførsel af
Undergrundsvand. Hver Faskingrøft bør have
Udløb til en aaben Grøft. For at Faskinerne kan
holde saa længe som muligt, anvender man
haardveddede og varige Risgrene dertil, som bindes
sammem med galvaniseret Staaltraad i Knipper
paa 2-3 m Længde og 25-30 cm Tykkelse. Disse
Risknipper lægges med Enderne tæt sammen,
saaledes at et Knippe ligger i Bunden af Grøften og
to andre der ovenpaa. Dækningen af Faskinerne
foregaar ligesom ved Stengrøfterne. Om Dræning
paa Kirkegaarde se denne Art.
Ved Vandafledningsanlæg forstaar man ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
