Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vanding - Vandingsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
se Vandingsanlæg. Hvor Forholdene egner sig
dertil, er Overrisling i flere Tilfælde en udmærket
Vandingsmaade. Paa Friland kan V. under
vedholdende Tørke blive nødvendig til ældre
Frugttræer; de maa vandes rigeligt, ikke inde ved
Stammen, men særlig under Kronens yderste
Partier. Træer og Buske, der plantes om Foraaret,
vandes for at Jorden kan slutte sig tættere om
Rødderne. Nyplantede Køkkenurter og Prydplanter
vandes, og hvis det senere bliver Tørke, vandes
de atter ligesom andre Haveplanter, Stauder, Roser
etc., for saa vidt det kan overkommes. Plæner
oversprøjtes i langvarig Tørke. Ved V. under
Glas benyttes sædvanlig Vandkander, som oftest
forsynede med Bruser for ikke at oprode og
bortslemme Jorden i Potterne med den tykke
Vandstraale. Hvor man har større, frit udplantede
Kulturer, anvendes dog ofte Slanger til Vandingen,
thi da Fugtighedsgraden af Jordsmonnet her er
mere ensartet, vil alle Planterne i Reglen trænge
lige meget til V. For V. af Potteplanter gælder
i alt væsentligt de ovenfor anførte almindelige
Regler. Ved V. af Planter i Ballier maa der særlig
lægges Mærke til, at de kræver en Mængde Vand
for helt at være gennemvandede, og at Vandet
her ligesom ved Potter bør løbe ud gennem
Bundhullerne efter endt V. Frøplanter og Stiklinger
vandes forsigtigt og taaler slet ikke at blive tørre,
succulente Stiklinger undtagen. Undertiden vandes
Potter eller Skaale med smaa, fine Frøplanter ved
at lade Jorden opsuge Vand fra neden, idet de
midlertidig sættes i en Skaal Vand. Varmebede
med frit udplantede eller priklede Planter vandes
sædvanlig med Bruse, naar de trænger dertil, og
frit paa Rabatter udplantede Frugt- eller
Prydplanter vandes grundigt en Gang imellem, naar det
gøres fornødent. B. Vanding med
flydende Gødning for at tilføre Planterne forøget
Næring anvendes i mange Tilfælde, snart for at Skud
og Blade kan udvikle sig smukt og kraftigt, snart
for at bevirke en rigere og bedre Blomstring, og
snart for at faa megen og vel udviklet Frugt.
Som flydende Gødning benyttes fortyndet Ajle,
frisk Fjerkrægødning eller Kogødning, Latrin
samt Sod udrørt i Vand og Opløsninger af enkelte
Kunstgødninger. Selv om der er en Del Forskel
paa, hvor stærke Opløsninger de forskellige
Planter kan taale, kan der dog som Regel siges, at de
kun taaler svage Opløsninger, hvorfor man altsaa
ved Fremstillingen af Gødningvand stedse maa
sørge for at fortynde det rigeligt før Brugen.
Dernæst bør flydende Gødning være klar, hvorfor man
ogsaa efter Paahældning af Vand paa Gødningen
og Omrøring deraf lader det hele staa og
bundfælde sig før Brugen. I samme Hensigt er det
ogsaa heldigt at komme den animalske Gødning
i en Sæk, som nedsænkes i Vandbeholderen. Naar
man vil vande med flydende Gødning, bør
Jordsmonnet omkring Rødderne ikke være tørt, da disse
i saa Tilfælde let kan tage Skade; man maa derfor,
hvis Jorden er tør, først vande med rent Vand.
Nylig omplantede eller syge Planter maa ikke
vandes med Gødningvand, det bør kun anvendes til
sunde Planter i kraftig Vækst, og man ophører
dermed, saa snart Hviletilstanden begynder at
indtræde. Naar Gødningvandet bruges for at paavirke
samme Aars Blomstring, gives det først efter, at
Knopperne er ansatte, da Skud og Blade ellers let
kan udvikle sig saa stærkt, at Blomstringen
forhindres. Frugtplanter vandes først med flydende
Gødning, naar Frugterne er sikkert ansatte og da
helst med kali- og fosforsyreholdige Stoffer.
Vandingen bør ophøre inden Frugtens Modning.
G. B.
Vandingsanlæg. En hensigtsmæssig Opsamling
og Fordeling af Vandet i Haven og Gartneriet er
af stor Vigtighed, da Vand jo er en
Hovedbetingelse for Vegetationen i Almindelighed og særlig
vigtig for enkelte Kulturer, derfor maa man
allerede ved Bestemmelse af Havens eller Gartneriets
Beliggenhed tage Hensyn til dette Forhold. I
større Byer har man som Regel Trykvand, men
forefindes dette ikke, maa det skaffes fra en
nærliggende Sø, Vandløb, ved Gravning af Brønd eller
ved Boring. Anvendes demne sidste, bør Borerøret
ikke gøres under 100 mm indvendig Diameter, for
at kunne faa Plads til en passende stor
Pumpecylinder. Det fordelagtigste V. i Haver er en
Trykvandsledning i Forbindelse med en Vandbeholder
(Reservoir), som er anbragt paa et Punkt, der
ligger højere end den øvrige Del af Haven, paa
Loftet af en høj Bygning eller paa et højt Stillads.
Kan Vand ikke skaffes tilveje ved direkte Ledning
til Vandbeholderen, maa det oppumpes ved Hjælp
af en Trykpumpe i Forbindelse med Elektromotor,
Benzinmotor, Petroleumsmotor, Raaolje- eller
Vindmotor.
En god 5 HK. Benzinmotor bruger 0,3-0,35 kg
Benzin pr. HK. pr. Time; en god 5 HK.
Petroleumsmotor bruger 0,4-0,5 kg Petroleum pr. HK. pr.
Time; en god 5 HK. Raaoljemotor (f. Eks.
Tuxhams) bruger 0,3 kg Solarolje pr. HK. pr. Time.
Den elektriske Drivkraft er pr. HK. noget dyrere
end de ovennævnte, men da det i Reglen er smaa
Kraftmængder, der er Brug for, og man kan faa
Elektromotorer ned til 1/2 HK. eller mindre,
medens de ovenfor nævnte Motorer sjældent
fremstilles under 4-5 HK., vil det ofte være fordelagtigt
at anvende Elektromotor, hvor elektrisk Drivkraft
kan faas, navnlig da Elektromotoren kan kobles
direkte til en Centrifugalpumpe, hvorved
Forlagstøj og Remme undgaas, og tillige fordi den kan
indrettes med automatisk Igangsætning efter
Højdebeholderens Vandstand. Vindmotorer bruges en
Del, men paa Grund af den ustadige Drift er de
kun anvendelige i Forbindelse med en
Højdebeholder til 8-14 Dages Forbrug. Vandvædder,
Hestegang eller Haandkraft kan anvendes ved smaa
Anlæg og hvor Forholdene tillader det. Fra
Vandbeholderen ledes Vandet i en underjordisk
Hovedledning gennem det Areal, Haveanlæg eller
Drivhuskompleks, til hvilket det skal benyttes, og fra
Hovedledningen atter ved Stikledninger til mindre
Beholdere, som er praktisk fordelte, eller til
Opstandere, fra hvilke man kan sprøjte det ud over
Arealet. Skal Vandet sprøjtes ud, paaskrues
Opstanderen en eller flere Længder stærke
Gummislanger (Hampeslanger er ikke praktiske til dette
Brug), hver Længde paa 10-15 m. For lange
Gummislanger er mere udsatte for at ødelægges
end korte, da Slangen ikke gerne maa rulles eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
