Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 516 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varmeanlæg til Væksthuse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kondensationsvandet fra Varmerørene af sig selv kan løbe
tilbage paa Kedlen. Kedeltyperne er i Hovedtrækkene
de samme som Varmtvandskedlerne, de forsynes
med Sikkerhedsventil, Manometer, Vandstandsviser
og Overkogerør. Fabriktilsynet stiler til
Lavtryksdampkedler forskellige Krav med Hensyn til
Sikkerhedsventilens Størrelse i Forhold til
Ildpaavirkningsfladen, Overkogerørets Diameter og Højde
m. m. (se Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af
15. Decbr. 1919 om Tilsyn med Dampkedler paa
Landjorden, § 27). Lavtryksdampkedler af
Støbejærn maa ikke have over 15 m²
Ildpaavirkningsflade. Bestemmelsen af et Varmeanlægs Størrelse,
altsaa Varmerørenes Størrelse og Længde samt
Kedlens Hedeflade, sker paalidellgst ved at foretage
en Beregning af Væksthusets Varmeforbrug, altsaa
hvor mange Varmeenheder (Kalorier), der gaar
tabt gennem Glasdække, Mure, Døre etc. pr. Time.
Man kan regne Varmetabet pr. m² pr. Time pr. 1°
C. Temperaturforskel inde og ude omtrentlig til:

for	enkelt	Glasdække	5	Kalorier
-	dobbelt	—	2,5	—
-	1	Stens Mur	1,5	—
-	1 1/2	—	1,2	—

hvorefter det samlede Varmebehov bliver at
udregne. Eksempel: Et Væksthus med 200 m²
enkelt Glasdække og 100 m² 1 1/2 Stens Ydervægge
skal holdes opvarmet til + 20 ° C. ved ÷ 15 ° C.
Ydertemperatur, altsaa ved en Temperaturforskel
af 35 ° C., hertil behøves:

for Glasdækket 200 X 5 X 35 =	35000	Kalorier
for Murværket 100 X 1,2 X 35 =	4200	—
	39200	Kalorier

hertil maa regnes for Utætheder
gennem Glasdække, Døre m. m.
samt til Vandfordampning og
normal Luftfornyelse et Tillæg
af c. 15 pCt.5880Kalorier
altsaa samlet Varmebehov pr. Time 45080 Kalorier
Varmeafgivning pr. løbende m Rør pr. Time kan,
naar der skal boldes c. 20 ° C. i Drivhuset, ved
Varmtvandsanlæg omtrentlig sættes til:

for	4	cm Rør	75	Kalorier
-	5	—	95	—
-	6,5	—	120	—
-	7,5	—	140	—
-	10	—	180	—
-	13	—	220	—

under Forudsætning af, at Vandet forlader Kedlen
med en Temperatur af 80 ° C. og kommer tilbage
med 60 ° C. Altsaa vil i Ovenstaaende Eksempel
behøves 45080 : 140 = 322 m 7,5 cm Rør til
Væksthusets Opvarmning. Ved Lavtryksdampanlæg er
Varmeafgivningen omtrent 40 pCt. højere. Kedlens
Størrelse bestemmes ved for de almindelige
Kedelkonstruktioner at regne en Varmeafgivning af
7000-9000 Kalorier pr. m² Hedeflade pr. Time; i
Ovenstaaende Eksempel vil en Kedel med 6 m²
Hedeflade være passende. Ovenstaaende Beregning
kan ikke betragtes som gyldig i alle Tilfælde, ved
særlig fritliggende Væksthuse, der er stærkt
udsatte for Blæst, bør der gives yderligere Tillæg til
det beregnede Varmebehov.

Fyring og Pasning af Varmeanlæg.
En Magasinkedel bør kunne rumme Brændsel til
8 Timers Fyring. Paafyldning af Brændsel 3
Gange i Døgnet, samtidig renses for Slagger. Hvad
enten der anvendes Kokes eller Kul som Brændsel,
bør de være renharpede, altsaa fri for Smuld. Ved
Fyring i en Kokeskedel maa — naar Slaggerne
er udtagne og Magasinet fyldt med frisk
Brændsel — Fyr og Askefaldsdørene omhyggeligt
tillukkes, saaledes at der kun føres Luft til Kedlen
gennem den med Trækregulatoren forbundne
Luftventil. Trækregulatoren indstilles til den
Temperatur, som man ønsker, Vandet skal have,
hvorefter Kedlen kan overlades til sig selv i c. 4 Timer,
derefter maa Risten atter renses. Ved Kulkedler
gaas frem paa samme Maade, idet man kun
yderligere lige efter Paafyldningen og i øvrigt fra
Tid til anden under Driften indstiller
Luftventilen for sekundær Luft forsøgsvis, saaledes
at der bliver den mindst mulige Røgudvikling.
I Tilfælde af Overkogning dæmpes Fyret ved at
lukke Regulatorspjældet og Askefaldsdøren,
samtidig aabnes Indfyringsdøren for Afkølingens Skyld;
først naar Kogningen er ophørt og Ilden omtrent
udgaaet, kan friskt Vand langsomt paafyldes.
Overkogning maa saa vidt muligt undgaas, da den
hyppige Fornyelse af Vandet foraarsager
Kedelstensdannelse i Kedlen, hvilket til sidst har Brud
og Utætheder til Følge. Om Sommeren maa
Anlæget helst staa fyldt med Vand for at undgaa
Rustdannelse i Rørene. I Varmtvandskedler bør
Temperaturen ikke overstige 85 ° C.,
Trækregulatoren indstilles til at lukke ved denne Temperatur.
Ekspansionsbeholderens Vandstandsviser tilses
daglig. Ved Lavtryksdampkedler indstilles
Trækregulatoren almindeligt til at lukke for Trækket ved
0,2-0,3 Atm. Damptryk; i Tilfælde af Overkogning
dæmpes Fyret som ovenfor nævnt; har
Overkogningen varet saa længe, at Vandstanden ikke er
synlig i Vandstandsglasset, maa Ilden
udtages, inden der fyldes friskt Vand paa; inden
Driften atter paabegyndes, maa der ligeledes
fyldes Vand paa Overkogerørets Syphon.
Returvandsledningen, gennem hvilken Vandet ledes fra
Varmerørene tilbage paa Kedlen, bør være forsynet med
Kontraventil. Skorstenens indvendige Tværmaal
afhænger af dens Højde, jo højere den er, desto
mindre kan Tværmaalet — indenfor visse
Grænser — være. Vælges Skorstenens Højde f. Eks.
7 m, regnet fra Fyrpladsens Gulv, bør dens
indvendige Tværmaal være for

indtil	4	m2	Kedelflade	235 X 235 mm (24 X 24 cm)
—	10	-	—	350 X 350 mm (35 X 35 cm)
—	18	-	—	470 X 470 mm (47 X 47 cm)

Røgkanalen mellem Kedlen og Skorstenen bør være
saa kort som Forholdene tillader — ikke over
3-4 m. Dens Tværmaal gøres lidt større end

Fig. 1. Gennemsnit af et Damprør omgivet af Lerrøret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>