Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Victoria - Vidiepil - Vidunderblomst - Vifteform - Viftepalme - Vikke - Viklere - Vildling - Vildlingsvamp - Vildvin - Villahave - Villahavens Pasning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lykkes. Frøet, som maa opbevares i Vand i et
tempereret Hus, saas i Decbr. eller Januar i Skaale
med let Jordblanding og sænkes i en større
vandfyldt Skaal, saaledes at Vandet staar over
Frøskaalen. Vandet maa holde 28-30 °, og Frøet
spirer efter 3-4 Ugers Forløb med lange, smalle
Blade; senere udviklede Blade antager mer og mer
den runde Form. Efterhaanden som Frøplanterne
vokser til, prikles de og pottes senere. De unge
Planter holdes vedblivende i vandfyldte Skaale paa
25-26 °. Nævnte Tiltrækning kan foregaa paa
Drivbænk med god Undervarme eller i et varmt
Formerlngshus. Planten er tjenlig til
Henplantning paa Blivestedet, naar Bladene maaler 8-14
cm i Gennemsnit. Dette maa helst foregaa i
Slutningen af April, hvis man ønsker at opnaa
Blomstring. Nogle Dage forinden Plantningen maa den
fornødne Jordmasse være bragt i Bassinet, for at
Vandet kan opvarme den til 25-26 °. En
Jordbunke paa 2 m Længde, 2 m Bredde og 1 m
Højde vil være tilstrækkelig for at opnaa en
fortrinlig Udvikling. Jordblandlingen bør bestaa af
lige Dele Græstørvjord, Kompostjord, Bladjord og
gl. Gødning i grov Tilstand med rigelig
Tilsætning al Grus. Denne Bunke indrammes af
Bræder for ikke at flyde ud i Bassinet. Ved
Plantningen maa Vandet ikke staa højere, end at det
netop dækker Jordbunken. Hjertet af den unge
Plante kommer derved lige i Vandskorpen, og
Bladene flyder. Under hele Kulturen vedligeholdes
nu en Vandtemperatur paa 22-26 °, og man
sørger for daglig at tilføre rigeligt med friskt Vand
— helst fra en Indsø eller Dam — samt Afløb i
Forhold dertil. En saadan Tilførsel maa dog ikke
ske saa pludseligt, at Temperaturen falder
derved; den kan bedst ske gennem en jævnt
rindende Hane. Man kan da tillige ved under Hanen
at anbringe et lille Vandhjul af Blik holde
Vandet i en svagt bølgende Bevægelse, noget, som V.
særlig ynder. Den kan dyrkes uden Skygge, men
ønsker man i samme Hus at dyrke Planter, som
skal have lidt Skygge, vil dette ogsaa kunne lade
sig gøre, uden at V. lider derunder. Der luftes
saa ofte som foreneligt med Husets Temperatur
(22-26 °), dog skal der helst en Gang om Dagen
ske Fornyelse, hvis man vil undgaa Raadpletter i
Bladene, særlig naar der skygges. Efterhaanden
som Planten vokser, hæves Vandspejlet, saa at
dette, naar Planten i Slutningen af Juli har naaet
til .at udvikle Blade af fuld Størrelse, kan staa
c. 30 cm over Plantens Hjerte.
A. L.
Vidiepil se Salix Caprea samt under Kurve-
og Baandpil S. 329.
Vidunderblomst se Mirabilis.
Vifteform se Frugttræformers
Tildannelse.
Viftepalme se Livistona.
Vikke se Vicia.
Viklere, vecklare (s.) (Tortricidæ) er smaa
Sommerfugle, sjælden mere end 20 mm mellem
Vingespidserne, oftest meget mindre. Forvingernes
Form minder tidt om en Rektangel, idet For- og
Bagkant sædvanlig for største Delen løber parallelt
med hinanden. Viklerne har faaet deres Navn
deraf, at de fleste Arters Larver sammenvæver
eller sammenvikler et eller flere Blade til en
Bolig for sig. I Almindelighed findes kun én Larve
i hvert saadant Bo. Til denne Gruppe hører en
stor Mængde Skadedyr paa de dyrkede Vækster,
saavel træ- som urteagtige. Ofte holder Larverne
til i Skudspidserne, f. Eks. paa Roser, Æbler m. fl.
Nogle Arter er Frugtædere, se Blomme- og
Æblevikleren.
A. T.
Vildling eller Vildstamme se
Grundstammer til Frugttræer.
Vildlingsvamp (Fabraea maculata) er en
Svampeart, der optræder skadelig for Pære-, Kvæde- og
Mispel-Vildlinger. Sygdommen viser sig ved, at
der straks efter Løvspring paa Bladene opstaar
røde, gennemskinnende, senere glinsende sorte,
smaa Pletter, der foranlediger at Bladene kan
falde af i Juli; ogsaa paa de unge Skud kan der
opstaa aflange, sorte Pletter. I større Planteskoler
kan træffes Tusinder af 1-3-aarige (dog især
2aarige) Vildstammer angrebne, og en Mængde af
disse gaar ud paa Grund af Bladenes tidlige
Henvisnen. Som Forebyggelsesmiddel anbefales dyb
Bearbejdning af Jordbunden, en ikke for tæt
Bestand, Sammenrivning og Opbrænden af det
nedfaldne Løv, hvor Sygdommen allerede har vist sig
i Planteskolen, da Svampen overvintrer paa dette,
samt Sprøjtning med Blaastensopløsning eller
Svovlkalkvædske i Vintertiden og med
Bordeauxvædske i Juni.
F. K. R.
Vildvin se Ampelopsis.
Villahave se Haveanlæg.
Villahavens Pasning. Naar Anlæget af
Villahaven er fuldført, er et vigtigt Afsnit til Ende,
men umiddelbart derefter begynder et nyt, lige saa
vigtigt Afsnit, nemlig Havens Pasning. Det er en
ret bekendt Sag, at en Have, hvor smuk baade i
kunstnerisk ag gartnerisk Henseende den end er
anlagt, hurtig ødelægges ved en mangelfuld og
uforstaaende Pleje, medens paa den anden Side en
god og omhyggelig Pasning ofte i høj Grad kan
bøde paa mulige Misgreb ved Anlæget og give en
fra Tilblivelsen af maaske endogsaa ret forfejlet
Have et hyggeligt og tiltalende Præg. Det gælder
først og fremmest om, at Pasningen er forstaaende
overfor de Tanker, der er nedlagt i Anlæget, og at
der stadig arbejdes hen til at realisere disse
Tanker, og dernæst, at de forskellige Arbejder udføres
paa rette Tid og paa rette Maade. V. P. kræver
i Aarets Løb Udførelsen af mange forskelligartede
Arbejder. Disse vil i det følgende blive omtalt
efter nedennævnte Plan: 1. Vedligeholdelse af
Græsplæner. 2. Vedligeholdelse af Træer og
Buske (herunder Veranda- og Lysthusbeplantning).
3. Tilplantning og Vedligeholdelse af
Blomsterbede og Rabatter. 4. Vedligeholdelse af Stenhøje.
5. Vedligeholdelse af Vandpartier og Mosebede.
6. Vedligeholdelse af Gange, Veje og Pladser.
(Vedligeholdelse af Roser, Frugttræer og Hække,
se disse Artikler).
1. Vedligeholdelse af Græsplæner.
Det er af afgørende Betydning for en Villahaves
smukke Udseende, at Græsplænerne er vel
vedligeholdte. Foruden at være fri for Ukrudt og have en
smuk, kraftig og grøn Farve, bør Plænen være af
en saadan Beskaffenhed, at den til en vis Grad
taaler, at der bliver gaaet og ligget paa den. For at
opnaa disse Egenskaber, maa den, navnlig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
