Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinstok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kogødning. Lerholdig maa Jorden i alle Tilfælde
være; V. ynder Kali, og Leret er en god
Kalikilde. Jorden bør imidlertid ogsaa være porøs,
hvorfor Iblanding af Grus kan være nødvendig.
Man bør søge at holde Rødderne øverligt i Jorden;
dette opnaas bl. a. ved om Sommeren at holde
Rabatten dækket med et Lag gammel Gødning.
Rødderne bør ved en lodret Stensætning e. l.
forhindres fra at overskride Rabattens Grænse. Hvis
man kun raader over en smal Rabat, maa Jorden
jævnligt gødes samt undertiden fornyes; dette bør
ske om Foraaret. Faa Friland kan V. kun dyrkes
ved en sydvendt eller omtrent sydvendt Væg, og
under almindelige Forhold vil den eneste
anbefalelige Form være Vifteform. Hvor Planten staar
espalieret til f. Eks. en Fabriksmur, bag hvilken
der i Aug.-Novbr. stadig er varmt, kan andre
Former benyttes, fordi Træet der altid vil blive
godt modent, og Sporebeskæring saaledes kan
anvendes. Til Plantning paa Friland benyttes i
Reglen Planter med tre kraftige Ranker. Opelskning
af saadanne Planter er let ved Stikning. De tre
Ranker skæres tilbage, saa at de kun beholder to
udviklede Knopper hver. Af de herfra udviklede
Skud beholdes det kraftigste paa hver Ranke; de
opbindes temmelig lodret, og i Aug. knibes
Spidsen af for at paavirke Modningen.
Sommersideskuddene knibes over et Blad. Næste Vinter skæres
de tre Ranker tilbage over 8-10 Knopper; af de
Skud, der kommer frem, beholdes de to øverste paa
hver Ranke; Sommersideskuddene knibes ligesom
forrige Aar. Hvis man benytter Planter med kun
én Ranke, lader man dem det første Aar give ét
Skud, næste Aar 4-5. Tredie-fjerde Aar efter
Plantningen kan Vinstokken bære Frugt; man
indretter da Beskæringen derefter. Villigt bærende
Sorter giver Frugt allerede andet Aar efter
Plantningen. Hvis man, hvad der undertiden tilraades,
vil fremkalde en større Rodudvikling — fra
Stokkens nedre Stængelparti — enten ved dyb
Plantning eller ved Plantning et Stykke fra Væggen
og Nedlægning øverligt i Jorden, indtil Ranken
naar Væggen, bør Jordmassen i intet Tilfælde
fyldes paa, førend Planten er vokset til og har
udviklet kraftig Ranke. V.’s Voksemaade er
ejendommelig. En Ranke er ikke, som det synes, ét
Skud, men en hel Række af Skud, der ender og
begynder ved en Slyngtraad eller en
Blomsterstand; Knoppen i Vinklen forlænger da Ranken.
Ved Grunden af hvert Blad er der frembragt
Knopper, hvorfra der udvikles Biskud
(Sommersideskud, de saakaldte »Gejtser«), og ved disses
Grund findes de Knopper, som, praktisk set, er at
betragte som Hovedknopperne, idet det er dem,
der næste Aar udvikler Skud. »Klasen« er en af
Kvaste sammensat Blomsterstand. Naar
Vinstokken faar Lov til at vokse uforstyrret, vil de Skud,
der kommer fra Rankernes nederste 3-5 Knopper,
ikke være frugtbærende. Der er i saa Henseende
Forskel paa de forskellige Sorter. Ved Indvirkning
paa Planten, saaledes at den opnaar fuld Modning
af Veddet, hvilket staar i Forbindelse med
Kortleddethed, bliver man imidlertid i Stand til ved
Beskæring at fremkalde blomsterbærende Skud
ogsaa fra de nedre Knopper. Man skærer
Rankerne paa den unge V., der skal bære, ned over
4-6 Knopper — efter Sortens Frugtbarhed og
Træets Modenhed. Den nederste, svagt udviklede
Knop tælles ikke med. Af de frembrydende Skud
beholdes 2-3 paa hver Ranke; det (eller de to)
øverste skal give Frugt, det tredie, der vælges
længst nede, for saa vidt det er kraftigt, skal være
Bæreranke næste Aar. Man søger altid at faa
kraftige Bæreranker, thi Vinstokken giver — i
Modsætning til andre Frugttræer — sikrest Frugt
fra de kraftigste Grene. Det (eller de to)
frugtbærende Skud knibes, naar de har to veludviklede
Blade over den øverste Blomsterstand; der kan
nemlig godt fremkomme flere end én
Blomsterstand paa et Skud; ofte foretrækker man at
fjerne den ene. Paa det nederste Skud fjernes
eventuelt fremkommende Blomsterstande, og
Spidsen knibes, naar Skuddet har 8-12 veludviklede
Blade — alt efter Sort og Kraft. De villigst
bærende Sorters og i det hele taget de svageste
Skud knibes stærkest — sættes tilbage paa
færrest Antal Blade. Man kniber Sommersideskuddene
over et Blad, saa snart de tre nederste har 2-3
Led; ved Knibning af de næste tre fjernes de
først knebne o. s. v. De øverste to
Sommersideskud fjernes ikke, men holdes stadig knebne
over et Blad. Da normalt kun de Skud er
frugtbærende, som udvikles paa enaarigt Træ, fjernes
altid alle saadanne Skud, som kommer frem paa
ældre Træ, med Undtagelse af dem, man vil
beholde til Udfyldning af tomme Pladser, og som
altsaa næste Aar vil give frugtbærende Skud. Der
bør være en Afstand af mindst 20 cm mellem
Skuddene. Tilbinding passes efter Trang. Ved
Vinterbeskæringen skæres de afbaarne Ranker bort
med det Grenstykke, hvorpaa de sidder, altsaa ned
over den nederste Ranke, Bæreranken for næste
Aar; denne skæres over 4-6 Knopper ligesom de
gamle blev i Fjor. Rester af Sommersideskud og
Stabbe fra Beskæringen i Fjor fjernes. — En
simplere Maade er at beholde to à tre Skud paa
hver Ranke til at give baade Frugt og
Bæreranke for næste Aar. Af Sommersideskuddene
beholdes kun det øverste. Ved Vinterbeskæringen
bibeholdes saa mange Ranker, som der med Henblik
paa Sommerskuddene er Plads til, saaledes, at man,
hvis der er for mange, kun beholder de kraftigste
og i Tilfælde af ens Udvikling helst de nederste;
de skæres da over 5-6 Knopper. Paa ældre V. er
i øvrigt at iagttage: Overflødige Ranker fjernes;
svage Ranker, der sidder paa Steder, hvor man
kan ønske Træ, skæres tilbage over én Knop.
Ældre, noget nøgne Grene sættes tilbage paa
enaarige Ranker, der da studses ned paa faa
Knopper; er der ikke noget ungt, kan man alligevel
skære tilbage eller bøje Grene for at fremtvinge
Skud, hvilket hos Vinstokken er let. Der vil altsaa
altid være unge Ranker i Reserve.
Vinterbeskæringen bør foretages snarest muligt efter Løvfald
og i alt Fald før Saftstigningen, der begynder
tidligt og er meget rigelig. Man skærer ikke
tæt over Knoppen, men lader en lille Stab sidde.
Vinsorter til Friland. Chasselas
rouge. Sidst i Septbr. til først i Oktbr. Store,
velformede Klaser af rødlige Bær med hvid Dug,
kan i heldige Aar blive meget god, er haardfør
og meget frugtbar. Précoce de Malingre.
Sidst i Aug. til først i Septbr. Bærrene
middelstore, grøngule, søde. Svag Vækst, meget frugtbar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
