Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinstok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidlig blaa Leipziger. Midt eller sidst
i Septbr. Bærrene smaa af behagelig Smag,
haardfør og meget frugtbar. Tidlig grøn
Leipziger. Midt i Septbr. Saftige, tyndskallede,
søde Bær. Kraftig Vækst, fordrer stor Plads og
er den eneste Sort, der kan anbefales for Jylland.
De bør alle espalieres imod Syd.
J. J.
Précoce de Malingre og Tidlig grøn Leipziger
kan paa særdeles varme og solrige Voksesteder i
det sydlige iNorge opnaa Modenhed, men Bærrene
bliver i Reglen ikke meget søde.
N—k.
I Sverrig kan man ogsaa med Hold dyrke Vin
paa Friland ved solrig Sydmur saa højt som til
Stockholm og endog Nord derfor, naar man dertil
vælger tidlig modne Sorter som Précoce de
Malingre m. fl. Bedst egner sig for Frilandskultur
i det mellemste Sverrig en Sort ved Navn Dr.
Schmidtmanns hvide Sukkerdrue, som blev indført
til Sverrig omkring ved 1880; den ligner nærmest
Précoce de Malingre, men modner tidligere og har
sødere Druer. Den giver ved Stockholm moden
Frugt hvert Aar, selv i kolde Somre. I
Mellem-Sverrig maa dog Vinstokkene dækkes godt om
Vinteren. Om Efteraaret, i Reglen i Oktbr.,
skæres Rankerne løs og lægges i et Bundt langs
Jorden efter at være vinterbeskaarne, og Rankerne
dækkes med et 25-30 cm tykt Lag Mos eller
Tørvestrøelse. Før hen i Maj maa Afdækningen ikke
finde Sted.
E. L.
Vindyrkning under Glas. For at
frembringe gode Vindruer i de nordiske Lande
maa Vinplanterne, Vinstokkene, dyrkes under Glas,
enkelte tidligt modnende Sorter kan i Danmark
og sydlige Sverrig frembringe spiselig Frugt paa
Friland, men gode Druer maa frembringes under
Glas. Mange Vinsorter kan udvikle særdeles gode
Druer i »koldea Huse (ɔ: Væksthuse uden
Varmeindlæg), og disse er da tjenlige i Septbr.-Oktbr.
Maaned; men vil man drive Druerne til
Modenhed inden denne Tid, eller man vil dyrke Sorter,
der har en naturlig senere Modningstid og holde
Druerne ud paa Vinteren, da maa man dyrke
Vinstokkene i Huse med indlagte Varmeapparater.
Vinhuse. I ældre Tider anvendte man ofte
»Vinbakker« eller »Vinkasser«, smaa Kulturrum
med løse eller fastsiddende Vinduer; Stokkene stod
oftest plantede udenfor og Grenene blev lagt ind
under Glasset for at drives; hver Plante havde
mange Grene, der blev opbundet til Espalieret i
Form af en Vifte. Fremgangsmaaden var meget
primitiv og Arbejdet besværligt at udføre — det
nævnes nærmest for at antyde, at man med Held
kan lægge en enkelt eller flere Grene af en
Vinstok, der ellers staar som udvendig Espalier, ind
under Glas i Marts Maaned og frembringe ret gode
Druer paa denne. Et lille Væksthus eller en
sydvendt Veranda, hvor Luften kan holdes
nogenlunde fugtig, kan anvendes til dette Formaal.
Rationel Dyrkning af Vindruer under Glas finder
nu (1920) mest Sted i dertil opførte Væksthuse
(Vinhuse), der som oftest er forsynede med
Varmeapparater, og hvor Vinstokkene er plantede frit
ud i Husets indvendige Rabatter. Det Fundament,
som bærer Huset (Sidemurene), er dog ofte
konstrueret saaledes, at Rødderne fra de langs Husets
Sider plantede Stokke kan søge sig Vej ud under
Murene — under murede eller støbte Buer — for
at have Adgang til Næring i de udvendige
Rabatter; denne Fremgangsmaade letter Tilførselen af
Gødning i betydelig Grad, og Planterne faar ofte
gratis gode Vandimger ved Tagdryp fra Glastaget;
men ønsker man at drive Druer meget tidligt eller
holde dem langt ud paa Efteraaret eller Vinteren,
maa man helst lade Stokkene beholde deres
Rødder inde i Huset, hvor man er Herre over
Fugtighedsgraden og hvor Frosten kan holdes borte.
Tidlig Drivning foretages bedst og billigst i
saakaldte »Sydhuse« — Huse, der har deres største
Glasflade mod Syd; Stokkene plantes i Sydsiden
20-30 cm fra Muren og trækkes op under Glasset
som senene anført, men til sildigt Brug, hvor
Fyring og Vanding (»Startningen«) ikke begynder
før i Marts-April Maaned, maa man helst anvende
Sadeltagshuse med Glasfladerne mod Øst og Vest
og 2 Rækker Vinstokke i Husene — en ved hver
Side. Med Hensyn til Væksthusenes Konstruktion
og Beliggenhed henvises til vedkommende
Artikler, dog maa det tilraades at tage særligt Hensyn
til enkelte Smaating under Opførelsen, naar
Hensigten er Dyrkning af Druer. Husene maa ligge
saa frit som muligt med fuld Adgang for
Himmellyset, de maa ligge saa højt, at en fuldstændig
Afvanding kan finde Sted, de maa indrettes
saaledes, at Luftgivning kan finde Sted i meget
udstrakt Grad, naar Vejret er varmt — helst baade
for oven ved Rygningen og gennem Klapper eller
Ventiler i Formurene —. Glasfladerne maa være
tætte for Dryp, deres Hældningsgrad mod
Jordsmonnet maa helst være under 35-40 °, da
Drueklaserne saa hænger mere frit ned fra Løvværket
end i stejle Huse, Formurene bør ikke være mere
end c. 3/4 m høje, og Espalierets Afstand fra
Glasfladerne bør være mindst 30 cm, for at der kan
være rigelig Plads for Skuddene at vokse, inden
de lægges ned til Espaliertraadene; disse kan
bestaa af snoet galvaniseret Staaltraad (wire), som
helst maa være malet et Par Gange med tyk
Farve. Traadene trækkes fra Sidemurene op over
 |
| Skematisk Snit af Sydhus til Vin. |
|
| Skematisk Snit af Saddeltagshus til Vin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
