Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinstok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en under Aasen fastgjort Jærnstang og ned til den
modsatte Side, der anbringes 3 Snore for hver
Plante — en til at bære selve Stokken og en paa
hver Side af denne (Afstand c. 30-4 cm) til
Fastbinding af Skuddene fra Hovedstammen. Endelig
maa man ved Indretning af Varmeapparatet tage
Hensyn til, at Vinen helst maa have en jævn
Varme; der skal være rigeligt med Varmerør af ret
svære Dimensioner, saa at Rørene ikke behøver at
overhedes for at holde den nødvendige Temperatur
i Husene; Rørene maa ej heller ligge for nær ved
Espalieret, da Bladene paa saadanne Steder er
vanskelige at holde fri for Rødt Spind.
Vin-Sorter. Den almindeligst anvendte
Sort er Frankenthaler eller Black
Hamburgh, som den kaldes i England. Sorten er
meget frugtbar og villig til at vokse under
forskelligartede Forhold, baade i kolde Huse og under
Drivning sætter Blomsterne særdeles godt Frugt.
Klaserne er smukt formede, kan blive meget store,
og de enkelte Bær kan ogsaa naa en smuk
Udvikling efter tilbørlig Udtynding. Ved Drivning fra
Begyndelsen eller Midten af Januar i et Sydhus
kan Frugterne være modne i Slutningen af Juni:
i Huse uden kunstig Varme kan man passende
begynde Vanding og Sprøjtning i sidste Halvdel af
Marts og saa have modne Druer i sidste Uge af
August. Bærrene er smukt sortblaa, ret
tyndskallede og meget søde. Black Alicante er en
meget smuk Drue med meget mørkeblaa stærkt
duggede Bær, lidt større og lidt mere aflange end
Frankenthaler. Den har en kraftig Vækst, faar
ofte Baanddannelser baade paa Grene og i Klaserne,
saa at disse kan blive overordentlig store.
Blomsterklaserne er særlig tætte hos denne Sort, en
Mængde af de enkelte Blomster kan ligefrem ikke
komme til Udvikling af Bærret; der dannes derved
en Mængde smaa ufuldstændigt udviklede Bær i
hver Klase, som kun er til Ulejlighed ved
Udtyndingen, thi de maa alle fjernes omhyggeligt, da
de ellers hen paa Efteraaret, naar Klaserne er
modne, vil frembringe Raaddenskab i Midten af
Klaserne. Sorten kan modne uden kunstig Varme og
holder sig ret godt ud paa Efteraaret ved en lille
Varme, den er meget anvendelig til Udstillingsbrug,
men Smagen er ikke saa god som hos den
foregaaende, Bærrene har ofte en Mængde store
Kærner og Skallen er tyk. Gros Colman eller
Gros Colmar er nu til Dags en af de mest
anvendte Vinsorter i Handelsøjemed til lidt senere
Brug, Oktbr.-Jan.; det maa kaldes en langt mere
fordringsfuld Sort end de andre, baade i Henseende
til Varme, Gødning og Pasning i det hele taget,
den mislykkes hos mindre rutinerede Vindyrkere,
men kan være ganske overordentlig stor, smuk
og velsmagende, naar den er rigtig udviklet,
ligesom hver enkelt Stok kan give en meget stor
Afgrøde. I noget mildere Klimaer (England,
Holland og Belgien) dyrkes Gros Colmar i stor
Udstrækning og kan opbevares paa Stokkene omtrent
hele Vinteren igennem; næsten alle de blaa Druer,
der bliver importerede til Skandinavien om
Vinteren, er af denne Sort. Stokken er kraftigt
voksende, Skuddene bøjelige og sætter mange Klaser
af langstrakt Form; den er hurtig at udtynde, og
Bærrene kan blive meget store, 10-12 gr pr.
Stk.). Gros Colmar kan ikke modne i »koldt« Hus,
men der maa fyres baade Foraar og Efteraar,
ligesom den i kolde og fugtige Somre ogsaa ynder et
Tilskud af Varme, i alt Fald om Natten. Bærrene
er ofte lidt rødlige men kan blive helt blaa, de er
meget saftfulde og velsmagende uden for mange
Kærner og Skallen er ikke ubehagelig. Sorten
fordrer lidt mere Plads end de to tidligere nævnte
Sorter, Afstanden mellem Stokkene maa helst være
110-125 cm, medens de to første kan hjælpe sig
med en lille Meter. Lady Downes
Seedling er en anden udmærket Drue til sent Brug,
den har langstrakte, smukke Klaser med meget
smuktfarvede Bær af en udmærket muskatelagtig
Aroma. Bærrene er store og runde, Skallen ret tyk
og haard, hvorfor Druerne holder sig længe ud paa
Efteraaret, Sorten fordrer kunstig Varme i samme
Omfang som den forrige, men er dog ret villig til
at »sætte«. En udpræget blaa Muskatdrue er
Mrs. Pince, black muscat, der har stærkt
krydret Smag, men den har i vort Klima en saa
ringe Evne til at sætte selv ved god Varme, at
man ikke maa lade sig forlede af Sortens øvrige
gode Egenskaber til at plante den.
Blandt de grønne eller vel egentlig rettere
kaldet de gule Muskateldruer skal nævnes
Muscat of Alexandria, Cannon Hall
muscat og Duke of Buccleuch, de fordrer alle
tre en hel Del Varme navnlig i Blomstringstiden
og maa i det hele taget passes meget omhyggeligt
for at give godt Resultat, men saa er de ogsaa
Arbejdet værd, idet de baade hvad Udseende, Størrelse
og Smag angaar overtræffer andre Vinsorter. De
to sidst anførte Sorter er særlig store i Bærrene,
men de er ogsaa de vanskeligste at faa befrugtede.
At de forskellige Sorter som oftest staar bedst
hver i sit Hus, er en givet Ting — skal de sættes
sammen, maa man tage Hensyn til, at
Blomstringstid og Modningstid for de forskellige Sorter i hvert
Hus saa vidt muligt falder sammen.
Formering af Vin ad vegetativ Vej finder
lettest Sted ved Grenstiklinger eller Knopstiklinger,
ligesom Aflægning er meget let at foretage;
Frøudsæd giver et saare ukonstant Resultat.
Grenstiklinger opbevares i fugtig Jord fra
Vinterbeskæringen i Januar Maaned og stikkes paa
Varmebed i Løbet af det tidligste Foraar; enten anvender
man kun en Stump Gren med en Knop, som lægges
i Sand eller let Jord paa Undervarme, efter at
Barken er fjernet fra den Knoppen modsatte Side,
eller ogsaa kan man ligefrem afskære en
Grenstikling med 2-3 Knopper og stikke denne i
Jorden, saa at i alt Fald en Knop er i Jorden og en
over denne. Stiklingen skæres af ganske paa
sædvanlig Maade nedenunder en Knop, og paa dette
Sted vil der hurtig dannes Kallus og Rødder, som
dog sjældent kommer frem før den øverste Knop
allerede er begyndt at vokse. Formeringen kan
foretages i Urtepotter, men skal Planterne samme
Aar anvendes til Udplantning i Hus, kan man i
Stedet for Potter anvende en omvendt Græstørv
eller en flad lille Kasse til at sætte Stiklingerne i,
man opnaar herved, at Rødderne løber lige ud
fra Stiklingen og undgaar de Snoninger, man ikke
kan blive fri for i Potterne. Naar Rødderne først
er dannede, vokser den unge Plante gerne hurtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
