Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinstok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Behandling blive flere Meter langt og ret svært;
man kniber stadig de fremkommende Sideskud over
3-4 Blade, medens selve Topskuddet kun stoppes
en Gang eller to i Løbet af Aaret. Om Efteraaret
har man da en lang Ranke, hvis Sidegrene i
Januar skæres af ved deres Basis, medens selve
Ranken afkortes til en Længde af 1-1 1/2 m, dersom den
er nogenlunde svær. Det er nemlig nødvendigt at
»bygge« Stokken op i Løbet af flere (3-5) Aar ved
stadig at afkorte Topskuddet hver Vinter, saaledes
at man kun beholder de nederste 8-12 Led af den;
hvis man overstiger denne Grænse, vil Resultatet
let blive, at nogle af Knopperne ikke vil bryde
om Foraaret, og derved bliver Afstanden mellem
Sporene for stor. Jo stærkere og sværere
Topskuddet er, des mere kan man beholde af det, men
er man for begærlig, vil det straffe sig senere, naar
Stokken er færdig tildannet; for hver 30-40 cm
bør Stokken aarlig have et Skud til hver Side;
selv om man ikke tør lade den bære en Klase paa
hvert Skud, bør Skuddet findes baade for
Asimilationens Skyld og for at frembringe den for
Drueklaserne nødvendige Halvskygge. Sideskud bindes
om Sommeren saa vandret som muligt ud til de
ved Siderne anbragte Espaliertraade og knibes 2-3
Blade over Klasen, det derefter fremkommende
Endeskud knibes over et Blad, de øvrige —
»Gejtserne« — kan oftest helt fjernes efterhaanden som
de fremkommer. Resultatet af det hele skal
sluttelig om Sommeren bestaa af en jævnt fordelt
Bladfylde over hele Espalieret, tæt nok til at give hele
Huset en god Halvskygge indvendigt, uden at
Bladene bunker sig sammen og presser hinanden mod
Glasfladerne. Om Foraaret og i Forsommeren maa
man aldrig skære i de gamle Grene paa en
Vinstok.
Frugtmængde og Udtynding. Det
Aar, de unge Planter af samme Aars Formering
er udplantede, sætter de ingen Klaser, vokser de
godt til, vil de det følgende Aar sætte en eller to
Blomsterklaser paa hvert kraftigt Skud.
Topskuddet bør intet bære, men er Planten ellers kraftig
(tyk som en Tommelfinger), kan man lade et eller
to Sideskud beholde hver en Klase, det øvrige
fjernes — det følgende Aar har hver kraftig Plante
8-12 Sideskud, og man kan da lade dem bære 5-6
Klaser (à c. 1/2 kg pr. Stk.), paa de særlig kraftige
Planter kan man lade Klaserne blive noget større,
men hvis nogle af Planterne er svagere, bør man
resolut fjerne flere Klaser fra dem. Der skal et
øvet Øje til at bedømme hvor meget en Vinstok
kan taale at bære, en kraftig Stok af 4-5 m
Espalierlængde kan hære 10-12 kg Druer om Aaret
eller mere, men man bør i egen Interesse ikke
overlaste dem — bliver Skuddene tynde og
Bladene smaa, skal man reducere Afgrøden, eller
rettere sagt skal man sørge for, at det ikke kommer
saa langt med Afkræftelsen, det betaler sig aldrig!
Klaserne skal fortrinsvis bibeholdes paa de
kraftigste Skud, men bør dog være bedst mulig
fordelte over hele Stokken, dog ikke for nær ved
Jorden, hvor de let bliver overstænkede med Jord ved
Vandingen; nogle Skud giver 2-3 Klaser, de bør
som Regel kun have en hver, og man udvælger
den, der kan komme til at hænge saa frit ned fra
Espalieret som muligt. Ved denne Udtynding af
Klasernes Antal gælder det selvfølgelig ogsaa at
tage Hensyn til Klasernes Form samt om at
bibeholde de Klaser, i hvilke de enkelte Bær er bedst
befrugtede under Blomstringen og derfor stærkest
udviklede; man bør derfor ikke foretage den
endelige Udtynding af Klaserne, førend man tydeligt
kan se hvilke Bær der er befrugtede. Straks efter
dette Arbejdes Udførelse kan man paabegynde
Udtynding af Bærrene i Klasen, hvilket foretages med
dertil egnede spidse, kortbladede Sakse, eg er et
Arbejde, hvormed man skal være vel kendt, saavel
med Hensyn til den hurtige Udførelse som ogsaa
med Mængden af Bærrene, der skal bortfjernes, og
dette lader sig egentlig kun lære gennem
Erfaringen, thi de forskellige Sorter stiller meget
forskellige Krav i saa Henseende. Man gaar i Reglen
sjælden for vidt med Udtyndingen, thi de
tilbageblivende Bær naar da saa meget bedre Størrelse,
dog bør Udtyndingen aldrig være saa stærk, at
Klasen bliver løs og ikke holder sin Form, naar
den lægges ned. I Reglen maa man fjerne en
Trediedel, stundom indtil Halvdelen af Bærrene.
Man maa vogte sig for at berøre Bærrene med
Hænderne eller Haaret, hvorfor man bør bruge en
lille kløftet Pind til at løfte op i Klasen for at faa
Saksen ind til Bærrene, ligesom man bør have en
Hue paa Hovedet under Udtyndingen. Først ryster
man Klasen lidt, hvorved de fleste Bær, hvor
Befrugtningen er mislykket, falder af, dernæst
klipper man de Bær bort, der vender ind i Klasen, hver
af Klasens Sidegrene ender i Reglen med tre Bær,
deraf borttages det midterste, eller man fjerner de
to ved Siderne og beholder det midterste. Et Bær
i Spidsen af Klasen beholdes altid af Hensyn til
Klasens Form. Naar man slutter en Klases
Udtynding, maa der være tilstrækkelig Plads til, at de
Bær, der er bibeholdte, kan naa deres fulde
Udvikling, hvorved der dog maa tages Hensyn til, at
Klasens Grene ogsaa forlænger sig noget under
dens Udvikling.
Kulturbetingelser i
Almindelighed. Som under Beskæring omtalt, benyttes Tiden
omkring Nytaar til Vinterbeskæring af
Vinstokken, og dette Arbejde bør ikke trækkes for længe
ud ind i det nye Aar, thi saa snart Solen faar lidt
Magt og Husene bliver opvarmede af dens Straaler,
vil Saftstigningen forholdsvis snart begynde i en
Vinstok, og skærer man da i forrige Aars Vækst,
vil Saaret meget snart fremkalde en ret ondartet
»Blødning«, som paa kraftige Grene næsten ikke
er til at stoppe igen. Vinteren benyttes ellers til
Rensning og Vaskning af Glasset og Træværket i
Husene, eventuelt Malning, Paaførsel af Gødning og
Gravning af Jorden; skal Huset ikke bruges til
tidlig Drivning, er det ingen Skade til at lade
Jorden fryse godt igennem i Rabatterne, efter at man
har tømt Varmeledningsrør og Vandopstandere for
Vandet; Vinstokke, hvis Træ er velmodnet, taaler
megen Frost, ÷ 16-20° C. Husene holdes saa vidt
muligt med Luftvinduerne aabne indtil nogle Dage
før Drivningen skal paabegyndes, naar dette skal
ske, gennemvandes Rabatterne, saa at de virkelig
bliver fugtige helt ned i Leret, hvad der kan
undersøges med et Jordbor, Varmen sættes til
lidt efter lidt, saa at man i Begyndelsen holder
Huset paa 8-10° C. og senere 5-10° varmere. Jordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
