Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Viola (Violaceæ). Blandt de mange Arter,
Slægten V. indeholder, er det hovedsagelig
Martsviolen og Stedmoderblomsten, der
dyrkes i vore Haver. Begge er saa almindelig kendte
og er med rette saa yndede Planter, at man træffer
dem i enhver Have; selv i den mindste Plet Have
vil man nødig savne hverken Violen eller
Stifmoderblomsten, og en nærmere Redegørelse for
deres Egenskaber og deres forskelligartede
Anvendelse vil derfor antagelig være overflødig. V.
odorata L., vellugtende Martsviol, Europa,
Asien, Staude, 8-15 cm høj; de yndefulde, blaa
eller violette Blomster viser sig i det tidlige
Foraar. V. o. fl. albo, hvid. V. o. fl. roseo,
rosa. V. o. fl. rubro, rødlig. V. o. fl. pleno
har violetblaa, fyldte Blomster. V. o. fl. albo
pl., hvid, fyldt. V. o. fl. pl. King of
Violets, mørkviolet, fyldt. V. o. fl. pl. Marie
Louise, lavendelblaa med hvid Midte, fyldt. V.
o. Queen of Violets, hvid med blaalig Midte,
fyldt. Ovennævnte Varieteter af V. o. blomstrer
kun en Gang om Aaret, nemlig i det tidlige Foraar,
men man har ogsaa Varieteter, der blomstrer flere
Gange i Aarets Løb, nemlig foruden om Foraaret
ogsaa fra Aug.-Septbr. til det sene Efteraar. Disse
benævnes V. o. semperflorens, Italiensk
eller Maanedsviol, af hvilke flere af Varieteterne
anvendes i meget stor Udstrækning til Pottekultur
og Drivning under Glas i Vintermaanederne. V.
o. s. Admiral Avellan, rødviolette, store
Blomster. V. o. s. Augusta, violetblaa, meget
rigiiblomstrende fra Eftersommeren til Høst. V. o.
s. flore albo, hvid. V. o. s. Hamborger
Drivviol, mørkeblaa. V. o. s. Kaiserin
Augusta Victoria, mørkviolet,
rigtblomstrende om Efteraaret. V. o. s. Pariser Viol,
mørkviolette store Blomster, fortrinlig. V. o. s.
parmensis (V. o. de Parme), lyseblaa, fyldte
Blomster med hvid Midte, meget vellugtende og
smuk. Fordrer gunstigt, noget tørt Voksested og
Dækning i strenge Vintre. V. o. s. rossica,
Russisk Viol, mørkviolet. V. o. s. the Czar, meget
langstilkede, store, mørkviolette Blomster. V. o. s.
Regina Victoria, med endnu større Blomster
end foregaaende. Endelig kan nævnes
Varieteterne La France og Princesse des
Galles, som har meget store, robuste Blade og
overordentlig store, mørkviolette, stærkt duftende
Blomster, som bæres af indtil 30 cm lange Stilke, men
desværre egner de sig næppe ret godt til
Dyrkning i vort Klima, idet de synes at være noget
ømtaalige for vore Vintre og dertil sparsomt
blomstrende. Kultur: Violen formeres ved Deling
af ældre Planter og ved de talrige Udløbere enten
om Foraaret eller det tidlige Efteraar. Kan ogsaa
formeres ved Frø, som bør saas straks efter
Modningen i Juli-Septbr., og som da vil spire det
paafølgende Foraar. Ved Udsæd om Foraaret
spirer Frøet først et Aar efter. Hvor Violen vokser,
fremkommer altid en Mængde Planter ved
Selvsaaning. V. trives næsten i al Slags Jord, dog er
saavel stærk fugtig som meget tør Jord ikke
heldig. Maanedsviolen og Varieteter bør deles og
omplantes hvert Foraar, da yngre Planter giver langt
flere og smukkere Blomster end ældre.
Tiltrækning af Violplanter til Drivning:
Ældre Planter, helst saadanne, der ikke har været
drevne, deles tidlig om Foraaret og udplantes paa
1,20 m brede Bede med 6 Rækker Planter og 20
cm imellem hver Plante. Jorden maa være god
muldet eller lerblandet og næringskraftig, dog ikke
gødet med frisk Gødning. Efter endt Plantning er
det heldigt at dække Jorden med et Lag udbrændt
Hestegødning, selvfølgelig saaledes, at Planterne
kommer til at staa frit. I Sommerens Løb passes
de med Renholdelse og rigelig Vanding i tørt Vejr,
og Planterne vil da være tjenlige til at tage i Brug
om Efteraaret. Frøplanter, som ogsaa er
udmærkede, behandles paa samme Maade som omtalt for
delte Planter. — V. trlcolor L. var.
maxima, Stedmoderblomst. En-, to- eller fleraarig, men
en- til toaarig Kultur bør absolut foretrækkes, da
Blomsterne paa ældre Planter taber i Størrelse og
Skønhed. V. t. er nu bragt til stor
Fuldkommenhed, hvad Blomsternes Farve, Form og Tegninger
angaar, og findes i en Uendelighed af Variationer.
At inddele dem i bestemte Klasser eller give nogen
Karakteristik af de forskellige Navnebetegnelser,
hvorunder de forekommer i Handelen, er vistnok
ugørligt, og her skal man derfor indskrænke sig til
kortelig at nævne de mest yndede Stammer og
Farver: Wredeske Stamme, som særlig
udmærker sig ved Blomsternes runde, faste Form og rene,
klare og fløjlsagtige Farver. Bugnot med meget
store, femplettede, marmorerede Blomster.
Cassier, Odier og Pariser med 3-5 plettede,
 |
| Bugnot. Cassier. Trimardeau. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
