- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
560

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æblebladhveps - Æblebladloppe - Æblebladlus - Æblebladmøl - Æblebladsnudebiller - Æblemarvmøllet - Æble-Meldug - Æblemelon - Æblemøl - Æblerose - Æblerust - Æbleskurv - Æblesnudebillen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Æblebladhveps, äpplestekeln (s.) (Hoplocampa
testudinea Klg.), en Hveps, hvis Larve lever indeni
unge Æblefrugter, der falder af, naar de har naaet
omtrent en Valnøds Størrelse. Larven, som da gaar
ud for at forpuppes i Jorden, har da ædt et større
Hul i Frugten i og ombring Kærnehuset. Larven
er gul med sortebrunt Hoved og bliver omkring
12 mm lang. Arten forekommer sparsomt i det
sydlige Sverrig og i Danmark, og gør kun
tilfældigvis Skade af Betydning.
A. T.

Æblebladloppe se Bladloppe.

Æblebladlus se Bladlus.

Æblebladmøl se Bredvinget Æblemøl.

Æblebladsnudebiller se Løvsnudebiller.

Æblemarvmøllet, äpplemärgmalen (s.)
(Blastodacna putripennella Zell.). Larverne, som er røde
og nogle mm lange, gnaver sig om Efteraaret ind
under Barken umiddelbart under en Knop paa
Æbletræer, hvorved fremkommer et ofte kræftagtigt
lille Saar. Efter Overvintring fortsætter Larverne
Gnavet i Marven paa Frugtsporer eller Løvskud,
hvilke derved visner. Skaden minder i høj Grad
om Angreb af Kærnefrugtskimmel (Monilia). Ved
Vintersprøjtning med f. Eks.
Karbolineumemulsion (10 pCt.) vil Larverne kunne dræbes.
A. T.

Æble-Meldug (Podosphæra leucotricha) viser sig
som et hvidt, melet Lag paa Blade og unge
Frugter; Æ. kan svække Skuddenes Vækst og hemme
Frugtudviklingen. Æ. viser sig i Foraarstiden paa
enkelte Bladrosetter, der snarest efter Opdagelsen
bør fjernes; den bekæmpes endvidere ved
Sprøjtning med Svovlkalium eller Svovlkalk, gentaget
med 2-3 Ugers Mellemrum.
F. K. R.

Æblemelon se under Cucumis.

Æblemøl se Rønnebærmøl.

Æblerose, Rosa Tubiginosa, se under
Rosa, Afdeling Busketroser.

Æblerust (Gymnosporangium tremelloides)
fremkalder gule eller gulrøde, fortykkede Pletter paa
Æbleblade. Æ. optræder kun, hvor dens anden
Værtplante, Almindelig Ene, er i Nærheden, og
bekæmpes let ved Udryddelse af denne i
Frugthaven og dens Omgivelser.
F. K. R.

Æbleskurv (Venturia inæqualis eller
Fusicladium dendriticum) optræder særlig paa Blade og
Frugter af Æbletræer. Paa Bladenes Overside viser
Æ. sig som runde, olivengrønne Pletter med en
tydelig straalet Tegning og en frynset Rand;
stærkt angrebne Blade falder tidligt af. Ved
Angreb af Æ. bliver Frugterne skæve og paa anden
Maade misdannede; paa Overfladen fremkommer
runde, sorte Pletter (»Rustpletter«), der ogsaa kan
forekomme paa velformede Æbler (f. Eks.
Graastener); fra disse Pletter kan Forraadnelse af
Frugten tage sit Udgangspunkt. Paa Grenene
optræder Æ. kun sjældnere. Æ. overvintrer paa de
visne, nedfaldne Blade ligesom Pæreskurv (se d.).
Æ. bekæmpes: 1) ved Sammenrivning og
Brænding af de visne, nedfaldne Blade, 2) ved
Vintersprøjtning med Blaastensopløsning eller stærk
Svovlkalkvædske, 3) ved Sommersprøjtning med
Bordeauxvædske eller fortyndet Svovlkalk, første
Gang umiddelbart efter Blomstringens Afslutning,
derefter gentaget 1-2 Gange med c. 3 Ugers
Mellemrum.
F. K. R.

illustration placeholder
Æble med Skurvpletter.


illustration placeholder
Æbleblad med Skurvpletter,


Æblesnudebillen, äppleblomviveln (s.)
(Anthonomus pomorum L.), er en lille Bille, c. 4 mm
lang, brun med et lysere af sort begrænset smalt
Tværbaand paa hver Dækvinge. Hovedet er som
hos de fleste Snudebiller udstrakt i en lang og
smal Snabel. Billen, der overvintrer som
fuldtudviklet, kommer frem om Foraaret og borer med
Snabelen Hul i Blomsterknopperne, fortrinsvis paa
Æble. I Hullet lægger den Æg, et i hver Knop;
indeni denne lever derefter den graahvide, noget
rødagtige Larve paa Befrugtningsdelenes
Bekostning og forvandles efter c. 3 Ugers Forløb til en
gul og ret bevægelig Puppe, som bliver liggende
i den skaalformigt udgnavede Blomsterbund; c. en
Uge efter udklækkes Puppen, og den fuldt
udviklede Bille gnaver sig ud af den endnu lukkede,
men visne Blomsterknop. I et hlomsterfattigt Aar
kan disse Biller gøre betydelig Fortræd paa
Frugttræerne, medens de i rige Blomstringsaar bidrager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free