- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
562

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ædelris - Æggehvidedannelse - Æggeplante - Æl - Ælm - Ærenpris - Æretræ - Ært

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ædelris se Forædling.

Æggehvidedannelse. Ved den mikrobiologiske
Æggehvidedannelse foregaar der en Overførelse af
opløselige, lavere Kvælstofforbindelser (Ammoniak,
Salpetersyre, Amider o. a.) samt af visse
opløselige Askebestanddele i Æggehvidestoffer. Denne
Proces er i Modsætning til de fleste for
Plantekulturen vigtige Omsætninger i Jordbunden ikke
nogen Gæringsproces i almindelig Forstand, men
overvejende en Opbygningsproces og er altid
direkte knyttet til den levende Celle, idet den
dannede Æggehvide indgaar som Bestanddel i denne.
En meget stor Mængde af Jordbundens Mikrober
er i Stand til at foranledige en saadan
Æggehvidedannelse, et Forhold, der kan være af væsentlig
Betydning, idet de paa denne Maade træder i
Konkurrence med Kulturplanterne ved at forbruge en
større eller mindre Mængde af de for disse
tilgængelige Kvælstofforbindelser. Adskillige af de
Fænomener, som man tidligere har været tilbøjelig
til at forklare ved de denitrificerende
(salpeterspaltende) Bakteriers Virksomhed, skyldes
utvivlsomt Æggehvidedannelse. Til Opbygning af
Æggehvide kræver Flertallet af Mikroberne
Tilstedeværelse af let tilgængelig Kulstofnæring, og i Henhold
hertil synes Processen da ogsaa at naa det største
Omfang i Jorder, der tilføres en betydelig Mængde
Halm, stærkt halmet Staldgødning, uomsat
Planteaffald el. l. Rigelig Luftadgang begunstiger
Processen.
H. C.

Æggeplante se Solanum Melongena.

Æl se Alnus.

Ælm se Ulmus, Skadedyr paa Elm, se under
Tilføjelser.

Ærenpris se Veronica.

Æretræ se Acer Pseudo-Platanus.

Ært, Pisum sativum L. (Papilionaceæ).
Blandt den Mangfoldighed af Varieteter, som
dyrkes, skal her kun nævnes et lille Udvalg af de
hyppigst dyrkede. Man deler Ærtevarieteterne i
Skalærter, Marrowærter og Sukkerærter, de første
er noget grovere og særlig anvendelige til
Markkultur, Marrowærter er af bedre Smag og er de
i Haverne mest dyrkede, og Sukkerærterne er
særlig anvendelige, hvor saavel Skaller som Ærter
benyttes til Madlavning. Skalærter, Pilærter
(n.). Dippes tidligste Maj, 70 cm høj,
Bishop, 50 cm høj, First Crop, 1 m,
Daniel O’Rourke, 1,20 m, Early Wonder,
1 m, Rapid, 35 cm, allertidligste. Rekord
er en ny lav, meget rigtbærende Sort, der staar
mellem Skalærter og den næste Gruppe. Af
Marrowærter Varieteter, der er lige saa
rigtbærende, men af langt finere Kvalitet, og som holder
sig længere brugelige end Skalærterne, skal
følgende nævnes: Fairbeards early Nonpareil,
1,35 m, middeltidlig, meget rigtbærende.
Champion of England, 1,50 m, middeltidlig.
Laxtons Alpha, 1 m, tidligste. Laxtons
Omega
, 1 m , sildig. William Hurst, 35 cm,
tidligste. American Wonder, 25 cm,
tidligste. Champion of Scotland, 2 m,
sildig. Wonder of Witham, 35 cm, storbælget,
meget tidlig og god. Sukkerærter:
Tidlig engl. Sabel, 1,60 m. Fürst
Bismarck
, 1 m, tidlig. Sabel med gule
Bælge
, 1,60 m. Kultur: Under gode
Betingelser, det vil sige ikke for svær og kold Jord,
fuldstændig Læ og Sol hele Dagen, kan tidlige
Ærter, der saas i Marts, eller naar Jorden er
nogenlunde tjenlig — før eller senere efter Foraarets
Beskaffenhed — være tjenlige til Brug midt i
Juni. Til tidlige Æ. maa Jorden være i god
Kultur, den graves eller pløjes om Efteraaret, og saa
snart den om Foraaret er til at behandle, harves
eller rives Stykket og Bedene afsættes i Retning
fra Nord til Syd, 80 cm brede med 50 cm Gang.
Man lægger 2 Rækker Ærter paa hvert Bed, 3 cm
dybt, 1 cm mellem Ærterne og 30 cm mellem
Rækkerne. Til lave Æ., der ikke behøver Ris,
1,20 m brede Bede med 4 Rækker paa hvert Bed,
Anden Lægning foregaar midt i April, og hertil
anvendes de tidligste Marrowærter, som Laxtons
Alpha, American Wonder og William Hurst. Denne
Lægning giver brugelige Ærter først i Juli og
kan paaregnes at vare til midt i Maaneden. Først
i Maj foregaar Hovedlægningen, idet der foruden
til det daglige Forbrug lægges til Henkogning
og Frøavl. Der maa atter denne Gang lægges en
tidlig Varietet for at kunne komme i rette Tid
med Produktet til Afløsning af forrige Lægning;
hertil maa dog ikke bruges American Wonder,
der kun giver lønnende Udbytte, naar den lægges
tidlig. Til Henkogning, Handel eller hvilken som
helst almindelig Anvendelse kan der til denne
Lægning af de endnu kendte Ærte varieteter ikke
vælges nogen bedre end Fairbeards. Naar der
tillige lægges en sildig Varietet som Laxtons Omega,
kan den næste Lægning opsættes til 3 Uger senere.
Ovennævnte Lægning vil give brugelige Ærter fra
midt i Juli til 8 Dage ind i Aug. Næste Lægning
maa ske i sidste Halvdel af Maj, hertil lønner det
sig ikke at benytte tidlige Varieteter, som ved
sildig Lægning giver ringe Udbytte. Til denne
Lægning bør vælges af middeltidlige Varieteter,
som Fairbeards og Champion of England samt af
sildige Laxtons Omega. Valget maa ofte rette sig
efter, hvad Slags Ris der haves til Raadighed. Denne
Lægning giver brugelige Ærter i sidste Uge af
Aug.; 8 Dage ind i Juni lægges igen, og der
bruges middeltidlige Varieteter og sildige som Laxtons
Omega, men særlig Champion of Scotland, som er
den fortrinligste for denne Aarstid. Denne Lægning
giver brugelige Ærter fra Septbr. Midt i Juni
lægges sidste Hold af sildige Ærter af sidstnævnte
Varietet, som giver brugelige Ærter indtil Frosten
indtræder. Selvfølgelig kan Varieteterne vælges og
sammenstilles paa anden Maade end ovenfor
angivet, kun maa der ikke benyttes tidlige Varieteter
til sildig Lægning, hvad aldrig lønner sig. Saafremt
man vil dyrke Sukkerærter, lægges første Gang i
Begyndelsen af Maj og fremdeles hver 14de Dag til
midt i Juni. Sukkerærter benyttes ligesom
Brækbønner med Bælgene og giver betydelig mere
spiselig Produkt end Skalærter, men bruges ikke meget
i finere Husholdninger, til alm. Husholdninger er
de meget anvendelige. Den Afstand, der maa gives
Ærtebedene, retter sig efter Varieteternes Højde;
for 1 à 1,33 m høje Varieteter er 1,20 m fra
Midten af det ene Bed til Midten af det andet
passende. For højere Varieteter, som Champion of
Scotland, maa Afstanden mellem Bedene være
større, for at de kan udfolde sig til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free