Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æteriering og andre Metoder til Fremskyndelse af Plante-Drivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staar i Æteriseringsrummet. Efter Æteriseringen
eller Kloroformeringen fjernes atter Glasset, og
Planten stilles til Drivning. Var Planten nu i
For- eller Efter-Hvile, vil man se, at de
»bedøvede« Grene i Løbet af ganske faa Dage begynder
at skyde ud, medens de, der var afspærrede, ikke
rører sig (Fig. 3). Var Planten i Forvejen traadt
ud af Hvilen, iagttages derimod ingen Forskel;
.alle Grene skyder da omtrent lige godt, og er
Planten i upaavirket Midt-Hvile, vil alle Grene
undlade at skyde. Endnu langt simplere prøves
varmt Vands Indflydelse. Et Par af Grenene
holdes i varmt Vand (som angivet ’nedenfor under 3),
medens de øvrige ved passende Isolering holdes
udenfor Paavirkningen. Dog kan saadanne Prøver
af og til skuffe, og kun den virkelig fuldførte
Drivning giver Sikkerhed for Resultatet. En
begyndende Brydning af Knopper kan nemlig i
Midt-Hvilens senere Del love godt, men ikke desto
mindre kan Udviklingen hos Knopperne gaa
»tiltage« i Stedet for at føre til Dannelsen af
normale Skud. Dette kan f. Eks. iagttages hos Bøg:
det hænder, at Knopper begynder at skyde efter
Æterisering i Januar eller Februar, men de fleste
af disse lovende Knoppers Løvblade fortørrer, og
i deres Bladhjørner udvikles nu ny Vinterknopper.
Af en oprindelig Knop opstaar da saaledes en kort
lille Gren med 5-6 ny smaa Vinterknopper;
Skuddet gik straks igen i Hvile, Æterrusen gik over.
Saaledes ogsaa i andre Tilfælde. Giver en Prøve,
som de her omtalte, det Resultat, at ikke de
værdifulde Hovedknopper, men lavere stillede,
smaa Knopper skyder ud, saa er Tidspunktet endnu
ikke kommet for Anvendelsen af den paagældende
Paavirkning; ja denne vil kun gøre Skade. —
Alle de Erfaringer, som Studiet af slige
Paavirkninger har skaffet tilveje, har ført til den
Opfattelse, at der ved Hvileperioden er to forskellige
.Momenter at tage Hensyn til:
Vækstvirksomheden, hvis Livlighed kan være
forskellig, og en Væksthemning, der ogsaa kan
være af forskellig Styrke. Idet vi her bortser fra
den af ydre Kaar direkte fremkaldte »tvungne
Dvale« (se Art. Modning II, S. 141) og alene holder
os til »Hvilen«, kan det siges, at Stilstand i
Væksten her kan skyldes: enten en Hemning,
der er stærkere end det paagældende Organs
øjeblikkelige Evne til Vækstvirksomhed, eller en
Nedstemning af selve Evnen til Vækst —
eller begge Dele i Forening. I For-Hvilen er
Vækst-Evnen til Stede, men den er af en
Hemningsfaktor (eller flere) hindret i at ytre sig. De
Midler (Æter, Hede o. a.), som nu kan fremkalde
Vækst, maa da aabenbart især virke ved at
lamme eller ophæve Hemningen. Henimod
Midt-Hvilen vil Hemningen muligvis blive stærkere,
men det synes, som om nu selve »Vækst-Evnen«
tager af. Og under Efter-Hvilen begynder atter
Vækst-Evnen at findes, og Hemningen aftager
gradvis for sluttelig helt at svinde — indtil der
atter anlægges Knopper, som jo fra første Færd
af er regulerede i deres Vækst ved
Hemningsfaktorer. — Opgaven for Praksis bliver da den: 1)
at finde Midler, der kan fjerne Hemningen; i
For-Hvile og Efter-Hvile vil dette være nok. 2) At
finde Midler, der i Midt-Hvilen ikke blot fjerner
Hemning, men giver selve den nedstemte
Vækst-Evne et Stød til Virksomhed. De hidtil benyttede
Midler synes kun at fjerne Hemninger, men har
hidtil ikke kunnet give selve Vækst-Evnen nogen
Impuls. Om det engang
vil lykkes, kan ikke
forudsiges. Paa dette
Omraade er der endnu
intet naaet; derfor
mangler vi meget i at
beherske Hvileperioden. De
hidtil anvendte Metoder
er især Æterisering,
Kloroformering,
Varmtvandsmetoden, Dampbad,
Afkøling og Udtørring,
hvilke Metoders
praktiske Udførelse skal
skildres i det følgende.
2. Æterisering
er en Fremgangsmaade,
udviklet paa Grundlag
af plantefysiologiske Undersøgelser af
nærværende Artikels Forfatter i Aarene 1893-99. Den
Æter, der anvendes, er den almindelige
vandholdige Æter
(Ætylæter, ogsaa kaldet Æter
sulphuricus) og maa
ikke forveksles med
Petroleumsæter o. l.
Æteren er meget flygtig,
Dampene har en større
Vægtfylde end Luften
og synker derfor
hurtig nedad, hvilket man
af Hensyn til disse
Dampes store Brandfarlighed
maa erindre. Heraf
følger ogsaa den
Grundregel, at Æteren skal
anbringes i den øverste Del af
Æteriseringsmmmet. Den med Æterdamp blandede Luft i
Æteriseringsrummet vilde øjeblikkelig eksplodere, saafremt
en brændende Tændstik
eller nogen anden
Flamme kom i Berøring med
den; det er derfor en
Grundregel, at man altid
kun ved Dagslyset
tilgyder Æteren ligesom
ogsaa udtager Planterne
af Æterkassen.
Ligeledes er det sikrest, at
der i det paagældende
Lokale ikke er Ild i
Kakkelovnen, medens
Æteriseringskassen aabnes
for at udtage
Planterne efter Æteriseringen.
Forsømmelse af disse
Regler kan fremkalde
Ulykkestilfælde. Med de
her angivne
Forsigtighedsregler risikerer man intet. —
Æteriseringsrummet. Det er nødvendigt at have
et tæt Rum, hvori Planterne forbliver under
 |
| Fig. 4. Æterkassen, set forfra. Spænderne, der fastholder laaget, er ikke tegnede. |
|
| Fig. 5. Vandret Snit. |
|
| Fig. 6. Lodret Snit. Den i Figuren viste Dækning af Urtepotte eller »Klump« med Sand er ikke nødvendig. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
