- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
568

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æteriering og andre Metoder til Fremskyndelse af Plante-Drivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Æteriseringen. Til Brug i Praksis er Trækasser af
passende Størrelse nemmest og billigst at
anvende. Man kan konstruere Kassen efter Ønske;
kun maa den være tilstrækkelig tæt. Lagret
Fyrre- eller Grantræ er godt anvendeligt;
Brædderne kan være c. 2 cm tykke og maa være
ombyggeligt sammenpløjede. Naar Kassen er færdig,
bliver den indvendig beklædt enten med Stanniol,
som passende kan sættes fast med et Lag
almindelig Snedkerlim, eller f. Eks. med sammenloddede
Zinkplader. Kassen bør males udvendig med
Oliefarve, som bliver saa haard som mulig.
Figurerne 4-6 illustrerer en ofte benyttet Konstruktion;
Tegningen giver tilstrækkelig Oplysning
angaaende Detaillerne. Laaget, der passer i en Fals,
samt Døren maa fastholdes med Spænder eller
Vingeskruer, og man maa, f. Eks. ved at lægge
Vat-Tætningslister imellem, sørge for
tilstrækkelig Tætning. Særlig Omhu maa anvendes paa
Tætning af Døren, idet Æterdampen, som anført, især
undviger nedefter. Man kan benytte Gibsvælling
som Tætningsmasse; brændt Gibs, udrørt i Vand
til en grødet Masse, bliver smurt langs Dørens
Rande. For at Skruer og Vatlister ikke skal lide,
bør Døren gøres saa bred, at den, som Tegningen
viser, griber et passende Stykke over Udsnittet i
Kassen. I Laagets Midte er der et Hul, som kan
lukkes med en Prop, og derunder er der indskruet
Kroge, ved Hjælp af hvilke en Kasserolle kan
ophænges. I denne til Modtagelse af Æteren
bestemte Beholder lægges et større Vidskestykke, der
som en Væge skal paaskynde Æterens
Fordampning. Naar Planterne er anbragte i Kassen, og
Laaget og Døren tæt tillukket, bliver Æteren ved
Hjælp af en Tragt hældt ned gennem Hullet, der
lukkes. Anvendes en Kasse uden Dør, bliver
Indsætningen og Udtagningen af Planterne
besværligere. Seyderhelm i Hamborg anvender et fast,
tømret Skur (med cementeret Gulv), hvis Vægge
og Loft er beklædt med Glasruder lagte i Kit. Den
ene Væg kan tages helt bort, hvad der letter
Planternes Indbringning og Udtagning meget. Som
Tætningslister ved Lukningen anvendes
Gummislanger, og sluttelig paasmøres Kit eller Gibs. Ved
Hjælp af Varmerør, der ledes gennem Skuret,
reguleres dettes Temperatur. Hovedsagen ved
Konstruktionen er og bliver: tilstrækkelig Tæthed,
særlig forneden. Absolut Lufttæthed naas
selvfølgelig ikke, men er ej heller nødvendig. Dersom
Træet slaar Revner, kan man dække de
paagældende Steder med Kit eller Gibsvælling.
Tætningslisterne maa af og til fornys. Paa Grund af
Æterens karakteristiske Lugt findes utætte Steder
paa Kassen let. Aymard i Montpellier anbefaler
at lukke den zinkbeklædte Kasse med en
»Sandlaas«, saaledes som det uden videre vil forstaas
af Fig. 7. — Temperatur. Jo højere
Temperatur, desto voldsommere Virkning af en og
samme Æterdosis. En Dosis, som i 24 Timer ved
0° C. næsten ikke har nogen Virkning, kan i
samme Tid ved 30 ° C. virke dræbende paa
Planterne. De Dosisangivelser, som nedenfor bliver
omtalte, gælder for en Temperatur paa c. 10-20° C.
Æterkassen maa holdes ved denne Temperatur,
dog skader en forbigaaende Temperaturstigning
indtil 22° C. ikke. Derimod vil en Temperatur
af under 8-10° være for lav. — Planternes
Indsættelse i Æterkassen
. Naar
Potteplanter skal æteriseres, stilles de opret, ved Siden
af hverandre, ind i Kassen. Det er rigtigt at
have et 2-3 cm tykt Lag tørt Sand paa
Æterkassens Bund, Det har Betydning blandt andet
for Kassens Tætholdelse, ogsaa derved, at Stød
undgaas. Sandet maa være ganske tørt, ellers
indsuger det en forholdsvis stor Del Æter. Man kan
ogsaa i større Æterkasser stille 2 Lag Potter
ovenpaa hinanden. Jorden bør i alle Tilfælde ikke
være meget vaad. Dersom Planterne er for høje,
kan Grene bøjes nedad for at finde Plads i
Kassen; selvfølgelig maa Knopperne ikke beskadiges.
Jorden i Potterne, resp. Klumperne, maa ikke være
for kold; er dette Tilfældet, bør Kassen, efter at
den er fyldt med Planterne, henstaa et Døgn,
førend Æter tilsættes. — Æteriseringens
Varighed
. Sædvanlig er det bedst at lade
Æterdampene indvirke paa Planterne i to Døgn
(48 Timer). Mod Hvile-Periodens Slutning vil
dog ofte 24 eller 30 Timer være nok. I
Begyndelsen af Efter-Hvilen samt i For-Hvilen hos
Syrener kan 72 Timers Indvirkning undertiden være
nyttig. Længere Tids Indvirkning under et maa
fraraades. Meget gode Resultater kan man ofte
faa ved at æterisere 2 Gange: først 48 Timers
Æterisering, derefter Udluftning af Kassen, som
nu holdes løst tillukket i 48 Timer, og sluttelig
igen 48 Timers Æterisering i den nu tætlukkede
Kasse. Blandt Syrensorterae taaler dog Marie
Legraye
ikke saa godt 2 Gange Æterisering
som kraftigere, sildigere Sorter. —
Dosisangivelser. Ved et tilstrækkeligt stort Luftrum kan
man se bort fra Plantemassen, naar man vil
beregne den Mængde Æter, der skal tilsættes.
Æterdosis beregnes da efter Kassens indre Rumfang. I
Praksis er det nemmest at regne med større Maal,
f. Eks. med Hektoliter, og derved kun tage
Hensyn til første Decimal, altsaa hele og Tiendedele
Hektoliter. Nedenfor findes Dosisangivelser i Gram
pr. Hektoliter. I Praksis er det lettere at afveje
Æteren fremfor at afmaale den. Dosis varierer
efter Planternes Art mellem 30-45 g flydende
Æter pr. hl Luftrum. Planternes hele
Kulturbeskaffenhed betinger nok en vis Variation med
Hensyn til Følsomheden overfor Æteren; det maa
i det hele taget anbefales enhver Begynder først
at prøve med nogle faa Planter og ved
Sammenligning med ikke æteriserede Planter, der
samtidig stilles til Drivning, at overbevise sig om
Æteriseringens Indflydelse (jfr. Fig. 1, S. 565).
Syrener: 32-40 g pr. hl, Marie Legraye
taaler næppe mere end 38 g pr. hl. Viburnum:

illustration placeholder
Fig. 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free