Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 575 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomisk Havebrug i Sverrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa de for de forskellige Plantearter klimatisk
hensigtsmæssige Steder, og Afsætning til de i saa
Henseende mere uheldig stillede Landsdele
forudsætter gode og billige Samfærdselsmidler samt et
ordnet Handelssystem.

Gode Samfærdselsmidler — om end for Tiden
ikke saa billige — har Landet nu, og det
økonomiske Havebrug har altsaa kunnet forlægges til
de Distrikter, hvor Dyrkningen i og for sig bedst
kan lykkes, og den har paa sine Steder faaet en
betydelig Udbredelse. I visse Retninger — f. Eks.
hvad Frugt og Grønsager angaar — venter
Landet dog endnu paa et bedre organiseret
Forretningssystem.

II. Klimatiske Forhold. Skønt
Gartneren til en vis Grad har den Opgave ved Hjælp
af tekniske Hjælpemidler at »lure Klimaet«, gaar
dette dog ikke for sig i hvilken som helst
Udstrækning og særlig ikke i et saa aflangt og koldt
samt i klimatisk Henseende uligeartet Land som
Sverrig. Den rent økonomiske Havedyrkning staar
i et saa meget mere intimt Forhold til Klimaet,
som dette jo er den Hovedfaktor, paa hvilken al
Plantedyrknings Fremgang beror, og en Dyrkning,
som ikke er fremgangsrig, kan ikke være
økonomisk. En Havedyrker, som regner med
Gevinst paa sine Kulturer, maa derfor først og
fremmest tage Hensyn til de klimatiske Forhold paa
Stedet. Et Overblik over Sverrigs Klima viser, at
dette er i høj Grad forskelligt, og gør det klart,
at det økonomiske Havebrug i Hovedsagen maa
blive henvist til de sydlige og mellemste Dele af
Landet og særlig dettes Kyststrækninger.

Sverrig er som bekendt beliggende i den
nordligste Del af den tempererede Zone, ja til og med
saa nordligt, at omkring 15 pCt. af dets Areal
ligger nord for Polarkredsen. Dets Klima skulde
derfor gennemgaaende være ret bistert (hvilket
ogsaa antages af mange ikke altfor langt borte
boende Fremmede), hvis ikke Nærheden af
Atlanterhavet med dets varme Luftstrømme bevirkede,
at store Dele af Landet er vel egnede for
Plantedyrkning. Passagen af talrige Barometerminima
bidrager ogsaa væsentlig til et mere foranderligt
Klima. I Januar f. Eks. overstiger
Middeltemperaturen med hele 10° den Middeltemperatur, der
svarer til Breddegraden Jorden rundt. Ogsaa i
Juli forefindes et Overskud af flere Grader.

Landets nordligere og delvis ogsaa dets
mellemste Del adskilles desværre ved den skandinaviske
Bjergryg fra det i Vesten liggende saak.
atlantiske Klimaomraade, kendetegnet ved milde
Vintre, tempereret Sommervarme, ganske rigelig
Nedbør, særlig om Efteraaret, samt blæsende Vinter.
Disse Dele af Sverrig nærmer sig i klimatisk
Henseende mere det russisk-sibiriske Omraade med
dets kolde Vintre samt varme og regnfulde Somre.
Nærheden af Østersøen og den botniske Bugt udøver
dog en mildnende Indflydelse, særlig i Kystegnene.
Middeltemperaturen i Petrograd er i Februar ÷ 10°
og i Stockholm, som ligger i det nærmeste paa
samme Breddegrad, kun ÷ 3°. — I de sydligere
Landsdele derimod har de sydvestlige og sydlige
varme og fugtige Vinde mere fri Adgang, og disse
Egne har derved et Klima, som meget ligner det
»atlantiske« eller danner — i de indre og højere
beliggende Dele af Götaland — en Mellemting
mellem dette og det centraleuropæiske med
koldere Efteraar og Vinter og varmere Foraar og
Sommer end i Kystegnene. Middeltemperaturen er
ogsaa lavere i Landets Indre end i dets
Kyststrækninger.

Landets store Udstrækning i Nord-Syd gør, at
Temperaturforskellen mellem dets
forskellige Dele er betydelig. Denne Forskel
skærpes yderligere af det nysnævnte Forhold, at den
skandinaviske Bjergryg udestænger de lune Vinde
sydvestfra. I de nordligste Egne ligger
Middeltemperaturen for Aaret endog under Frysepunktet,
medens den paa visse Dele af Syd- og
Sydvestkysten stiger til + 7°. Nedenstaaende Tabel
angiver Middeltemperaturen i nogle forskellige
svenske Egne, dels for Januar og Juli, dels for hele
Aaret.

Sted	Januar	Juli	Hele Aaret
Haparanda	÷ 11.0	+ 15.0	+ 0.5
Umeå	÷ 8.1	+ 14.9	+ 2.1
Sveg	÷ 10.3	+ 14.2	+ 1.4
Upsala	÷ 4.1	+ 16.4	+4.9
Stockholm	÷ 2.9	+ 16.6	+ 5.7
Örebro	÷ 3.3	+16.7	+ 5.6
Strömstad	÷ 1.9	+ 16.9	+ 6.7
Jönköping	÷ 1.8	+ 16.1	+ 6.1
Västervik	÷ 1.6	+ 16.7	+ 6.5
Göteborg	÷ 0.5	+ 16.8	+ 7.5
Visby	÷ 0.4	+ 16.0	+ 6.7
Växjö	÷ 2.4	+ 16.3	+ 6.1
Lund	÷ 0.8	+ 16.4	+ 7.2

Landets Temperaturkort viser, at dets varmeste
(Middeltemp. mindst + 6°) og dertil mest jævne
Egne udgøres af Kystegnene af Östergötland og
Småland, Blekinge, Halland og Bohuslän samt Øerne
Gottland og Öland, I de indre og højere beliggende
Dele af Götaland samt de sydlige Dele af Svealand
(efter en Linie tværs over Landet omtr. paa
Stockholms Breddegrad) er Aars-Middeltemp. mellem
+ 5 og 6°. Saaledes er det koldere f. Eks. i de
sydlige bele af Kronobergs Län, end i nordre
Bohuslän, som jo ligger langt nordligere. Nord om
den nys antydede Linie kan Landet med Hensyn
til Aarstemp. inddeles i tværsover den samme
løbende Bælter med synkende Temp. mod Nord,
hvilke Bælter dog langs Østkysten tager Retning
stærkt mod Nord, hvilket antyder, at Klimaet i
Norrlands Kystegne er betydelig mildere, end i dets
indre, høje og fra Havet mildnende Indflydelse
afstængte Dele.

Temperaturforskellen mell.
Sommer og Vinter er i Sverrig i det store og hele
meget mærkbarere end i det vestlige Europa,
men mindre end f. Eks. i det Indre af Rusland.
Om Sommeren stiger Temp. paa de fleste Steder
til over 30°, om Vinteren synker den i det
nordlige Sverrig til ÷ 30 a 40°, i det sydlige til 15
à 20°. Paa Grund af den store Ulighed i Temp.
maa ogsaa Aarstidernes Længde veksle ret
væsentligt. Saaledes strækker Vinteren (hvormed
menes den Tid, da Middeltemp. pr. Døgn ligger under
Frysepunktet) sig i det nordl. Sverrig over en Tid
af ikke mindre end 6-7 Maaneder, i det mellemste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>