Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 578 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomisk Havebrug i Sverrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Agurker	for	Kr.	11,167
Meloner	-	—	9,003
Tomater	-	—	28,321
Asparges	-	—	33,160
Løg	-	—	404,426
Hvidkaal	-	—	2,035
Blomkaal	-	—	37,919
Spiselige Rødder	-	—	9,129
Diverse, ikke tropiske Krydderurter	-	—	113,671
Øvrig Sorter Køkkenurter	-	—	56,213

Mod denne Import paa tilsammen 706,846 Kr.
kunde i samme Aar kun stilles en Eksport af
tilsvarende Sager til 3,145 Kr.; denne Eksport bestod
for den overvejende Del af Agurker og Peberrod.

Ved Alnarps Landbrugsinstituts Haveafdeling
opretholdes ved Hjælp af Statsmidler en desværre
provisorisk Forsøgsvirksomhed med
Køkkenvækster. Paabegyndte i 1914 i lille Skala er
Forsøgene efterhaanden udvidede og indtager nu et
Jordareal af 2 1/2 ha. De største Forsøg omfatter
Hvidkaal, Ærter, Bønner, Gulerødder og Løg, og
mindre findes udlagte til øvrige Kaalarter,
Pastinakker, Hestebønner, Stangbønner, Rødbeder, Salat
og Spinat. Forsøgene har hidtil haft til Formaal
dels at undersøge de gængse i Handelen værende
Køkkenurtesorter med Hensyn til deres relative
Udbytteevne samt Frøets Spiredygtighed, Sorternes
Ægthed og Renhed m. m., dels at undersøge de nye
Sorter, der udbydes eller udsendes fra
Forædlingsanstalterne. Foruden Sortforsøgene er der igangsat
visse Forsøg i Kulturmetoder, mest vedrørende
forsøgstekniske Spørgsmaal. — Mindre lokale Forsøg
findes desuden anlagte i spredte Dele af Landet.

IV. Havefrøavl. Den svenske Havefrøavl er
af meget ung Dato. Vistnok har en og anden
Havedyrker formodentlig endda fra de ældste
Tider til eget Behov drevet Frø af de mere
letdyrkelige Slags Grønsager, men nogen mere
udbredt Dyrkning af Havefrø er først i de allerseneste
Aar kommet i Stand. Ved Begyndelsen af 1880erne
syntes det som om den da vaagnende Interesse for
Frøavl af Landbrugsplanter ogsaa i nogen Maade
skulde virke stimulerende paa Havefrøavl, og den
da i Ötergötland virkende »Föreningen för
inhemsk fröodling« oprettede i denne Landsdel nogle
Dyrkninger af Hvidkaal, Rødbeder, Pastinak m. m.
for Frøavl; men Interessen synes atter at være
kølnet, thi endnu i Begyndelsen af 1890erne fandtes
ingen Frøavl af Betydning. Firmaet W. Weibull
i Landskrona var den, som begyndte med
Havefrøavl i større Skala. Saa godt som hele Landets
Behov af Havefrø, hvoraf jo Hovedparten udgøres af
Frø af Køkkenurter, har saaledes før maattet
importeres. I Aarene 1911-14 gik Indførselsoverskudet
af Havefrø, ifølge statistiske Oplysninger, op til
103,017 Kr., hvorved dog er at mærke, at en Del
af de allervigtigste Frøsorter, nemlig Ærter,
Bønner, Gulerødder, Kaalrabi og Rødbeder, ikke er
medregnet heri. Efter opgjorte Beregninger
vurderes Landets aarlige Behov af disse sidstnævnte
Frøsorter til:

Ærter	c.	45,000	kg
Bønner	-	45,000	—
Rodfrugterne	-	20,000	—

Vort aarlige Behov af Havefrø kan vurderes
til noget over 200,000 kg, hvoraf Hovedparten
udgøres af Ærter, Bønner og Hestebønner.
Bemærkelsesværdigt synes det Forhold at være, at
der af Dildfrø forbruges næsten 5000 kg pr.
Aar, hvilket er usædvanlig meget i Forhold
til andre, tilsyneladende mere vigtige Køkkenurter.
Forbruget af Blomsterfrø beregnes til omkring
10-15 pCt. af det ovennævnte Totalbehov.
Blomsterfrø har aldrig været dyrket og dyrkes endnu
praktisk talt ikke i Landet; Tyskland forsyner os med
vort Behov i den Henseende.

I og med Verdenskrigen fik den svenske
Havefrøavl et baade uventet og tiltrængt Stød fremad.
I Begyndelsen af 1916, da Udsigterne for Landet
til at kunne importere sit Behov af Frø mere og
mere mørknedes, indrettedes af Statens
Levnedsmiddelkommission et Frøbureau med den Opgave
snarest at faa i Stand en til Landets Behov
svarende Produktion af Havefrø. Det lykkedes
Frøbureauet, trods Besværligheder, at skaffe Udsæd til
og anlægge Kulturer af de fleste af vore vigtigste
Køkkenurter paa et samlet Areal af c. 125 ha. De
fleste af Kulturerne forlagdes til Skaane, hvor
Klimaet var det mest gunstige. Kulturerne
organiseredes paa omtrent samme Maade som
Kornfirmaernes Landbrugsfrøavl, d. v. s. man udleverede
Udsæd og oprettede Kontrakt om Dyrkning af denne
med de enkelte Jordejere. Grundet paa nogle
Frøfirmaers efterhaanden livligere Interesse for
Havefrøavlen mente Frøbureauet allerede efter et Aars
Forløb at kunne nedlægge sin Virksomhed.

Havefrøavl drives nu særligt af Almänna Svenska
Utsädesaktiebolaget l Svalöf samt af Firmaet W.
Weibull i Landskrona. Foruden Dyrkning paa egne
Gaarde i Svalöf, Gottorp og Frederiksberg ved
Malmö samt i Landskronaegnen, har nævnte
Firmaer ogsaa anselige Kontraktdyrkninger af
Køkkenurtefrø. Alle disse Kulturer anlæggets mest af
Firmaerne selv produceret Stamfrø. Avlen staar
under Firmaernes Kontrol, og Høsten indsendes til
disse til Tørring, Rensning og Salg. De Sorter,
som hovedsagentlig dyrkes, er Ærter,
Krybbønner, Hestebønner, Spinat, Dild, Radiser, Kaal,
Kaalrabi, Gulerødder, Pastinak, Persille og Rødbeder.
Paa Grund af Klima- og Jordforhold dyrkes de
forskellige Slags ofte i forskellige Distrikter.
Saaledes dyrkes f. Eks. Krybbønner i Egnene ved
Limhamn og Landskrona, Ærter en Del i hele Skaane,
men maaske mest paa Öland og i Östergötland,
Hestebønner dyrkes i nordre Halland og i Bohuslän.
De øvrige Arter forekommer mest i Skaane, hvor
de vigtigste Frøavlsdistrikter, foruden de forud
nævnte, er beliggende i Egnen ved Hammenhög
og Borrby samt ved Trelleborg. De enkelte
Kontraktdyrkninger er i Almindelighed ikke saa store,
oftest fra 0,5 til 3 ha, men deslige Dyrkninger
paa op til 10 ha forekommer.

Udbyttet og dermed Rentabiliteten af de
svenske Havefrøavlinger har vekslet ret betydeligt,
beroende paa hvilken Planteart man har haft med at
gøre, og paa Dyrkningsaarenes Vejrforhold. Den
siden Aar 1911 fungerende »Skånes
Fröodlingsförning« har for Aarene 1911-18 opgjort følgende
Middeltalstabel over Udbyttet af den
Køkkenurtefrøavl, som aarlig har været repræsenteret ved dens
Udstillinger:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>