Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomisk Havebrug i Sverrig - Ørensnudebiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reine Gl. Althanns, Rlvers tidlige, Lawrence og
Washington. — Blandt vigtigere Bærbuske
viser Formeringen samme Aar (1916) omtr. følgende
Tal: Røde Ribs 136,000 Stkr., Solbær 133,000
Stkr., Hvide Ribs 16,000 Stkr., Hindbær 65,000
Stkr., Stikkelsbær 53,000 Stkr., storfrugtet
Hassel 18,000 Stkr. Plantningen af Stikkelsbær er paa
Grund af Stikkelsbærdræberens Hærgninger gaaet
stærkt tilbage; endnu i 1914 plantedes mindst 3
Gange saa mange heraf som i 1916. — Af
lavtforædlede Roser kan Formeringen for 1916
beregnes til c 1 1/2 Million Stkr., af
Stammeroser c. 35,000 Stkr. — Blandt
Hækplanter dominerer Hvidtjørn og Liguster med et
Formeringstal af resp. c. 1,300,000 og 1,100,000 Stkr.;
nærmest disse kommer Caragana med c. 350,000
Stkr. samt derefter Busklind, Avnbøg og Naur. —
Som Allétræer anvendes mest og omtrent lige
mange af hver: Løn, Seljerøn og Lind, og
Formeringen af disse Træer var i 1916 omtr. 18,000
Stkr. af hvert. — Af Grundstammer for
Frugttræer og Roser synes den hjemlige
Produktion i 1916 at have naaet et Tal af mindst 1 1/2
Million Stkr., men da der i samme Aar blev
tiltrukket hen ved 2 1/2 Million Eksemplarer af nævnte
Vækster, maatte en anselig Import af
Grundstammer finde Sted, hvilket ogsaa aarlig er sket.
Landets Behov af Planteskoleartikler overstiger
dog endnu, trods den forholdsvis stærke hjemlige
Produktion, denne, og ifølge Toldstatistikken
forekom i 1914 et Importoverskud til en Værdi af
285,092 Kr. af saadanne levende Planter, »ikke
særskilt nævnte«, som formodentlig hovedsagelig
udgjordes af hel- og halvfærdige
Planteskoleartikler.
VII. Kolonihavedyrkning.
Plantedyrkningen i Kolonihaverne skulde vel egentlig ikke
regnes til den økonomiske Havedyrkning; men nu
spiller dog den i disse Haver drevne Dyrkning af
Grønsager, Frugt og Bær en for hele Landet saa
betydelig Rolle, at en Omtale deraf i denne
Sammenhæng nok kan anses for at være paa sin
Plads. Denne Betydning blev i Særdeleshed
mærkbar i de levnedsmiddelfattige Aar 1917 og 1918,
i hvilke vort Lands Bybefolkning uden Tvivl fik
en værdifuld Hjælp af de i Kolonihaverne avlede
Produkter. Selvvirksomheden,
Kolonihavedyrkningen, viste ogsaa i disse Aar et enestaaende
Opsving, understøttet paa alle Maade af Stat og
Kommune.
Aar 1914 fandtes i Sverrig 30 Byer med over
10,000 Indvaanere, 23 med over 5000 og 47 med
mindre end 5000 Indvaanere. Ifølge en af
Foreningen »Kolonihaver i Stockholm« i nævnte Aar
tilvejebragt Oversigt, ejede af de større Byer 26
Kolonihaver d. v. s. 87 pCt., af de middelstore 6, 26
pCt., og af de mindre havde kun 5, eller 11 pCt.,
Kolonihaver. I Middeltal var Kolonihavernes Antal
i nævnte Aar 1 paa hver 133 By Indvaanere, dog
meget vekslende for de forskellige Byer, saa at
der højst fandtes 1 Kolonilod paa hver 16
Indvaanere (Landskrona) og lavest 1 paa hver 700
(Borås). — Aar 1917 foranstaltede Statens
Produktionskomité en lignende Oversigt og man fandt
cla, at alle de 33 større Byer ejede Kolonihaver,
af de 26 middelstore fandtes Kolonihaver i 12, og
blandt de 43 mindre fandtes 24, som ejede
Kolonihaver. Disses Middeltal var ogsaa forøget, saa at
der 1917 fandtes højst 1 Kolonihave paa hver 11
Indvaanere (Halmstad og Gränna) og lavest 1 paa
hvør 115 (Strömstad); Middeltallet for samtlige
Byer var 1 paa hver 35 Indvaanere. — 1918 kom
ogsaa en lignende Undersøgelse i Stand gennem
Folkehusholdningskommissionens
Kolonihaveafdeling; den viste, at Forøgelsen gik stærkt fremad,
thi dette Aar ejede alle svenske Byer Havekolonier,
kun med Undtagelse af Piteå i Norrbotten.
Antallet var højst 1 paa hver 4de Indvaaner
(Östersund) og lavest 1 paa hver 49de (Sölvesborg);
som Middeltal fandtes der 1 paa hver 14 1/2
Indvaaner. Det bemærkes, at der i denne Beregning
ogsaa er medtaget mere tilfældigt anlagte
Havekolonier.
Ved Hjælp af tilgængelige Oplysninger kan man
med stor Sandsynlighed beregne, at Arealet af
Landets samtlige Kolonihaver inkl. saakaldet
Planteringsland, i 1918 gik op til c. 2000 ha.
Paa dette saaledes ret store Omraade produceredes
naturligvis ikke ubetydelige Mængder
Levnedsmidler. En Vurdering af Udbyttet foretogets 1918
paa den Maade, at Udbyttet af Totalarealet
omregnedes i Kartofler, hvoraf man beregnede en Høst
af 1000 kg pr. ha. Efter et Forbrug af 175 kg
pr. Person om Aaret svarede Kartoffelhøsten fra
Kolonihaverne højst til 1/4 af Byens Aarsbehov
(Nyköping og Karlskrona) og lavest til 1/81 deraf
(Falkenberg), som Middeltal udgjorde Høsten 1/10
af Byens Behov. Selv om heldigvis ikke al Høst
fra Kolonihaverne bestaar af Kartofler, saa viser
den gjorte Beregning dog, at deres Udbytte har
været til god Hjælp for Byernes Indvaanere,
særlig under Krigsaarene, da de trængte mest dertil.
Allerede 1920 kan bemærkes en vis Tilbagegang
i Kolonihavebevægelsen, mest — eller maaske
udelukkende — betræffende al tilfældig Dyrkning paa
saak. Planteringsland. Tilbagegangen var ventet
med Ophøret af Mangel paa Levnedsmidler.
Imidlertid har mange af Krigstidens
»Tilfældighedsdyrkere« faaet Lyst og Interesse for Sagen og har
skyndt at skaffe sig en ordentlig Kolonilod.
Saaledes har f. Eks. Malmø i 1920 udlagt ikke
mindre end c. 180,000 km2 ny Jord til Kolonihaver.
Ogsaa under normale Tider, naar Produktionen
af Levnedsmidler ikke just ligger Kolonisten saa
meget paa Hjertet som i Sultetider, har
Kolonihavebevægelsen en ikke ringe værdifuld Betydning for
Samfundet; thi foruden det, at der i disse Haver
produceres mindst saa meget af Køkkenurter, Bær
og Frugt, som svarer til Dyrkerens og hans
Families Behov for Sommeren og en Del af Vinteren,
saa lærer Dyrkningen Byindvaanerne at anvende
og sætte Pris paa disse Haveprodukter, om hvilke
de forud maaske tænkte, at »de intinting er værd,
thi de vokser jo selv op af Jorden.«
G. L.
Ørensnudebiller, öronvivlar (s.) er groft byggede,
relativt store Arter. To Arter er undertiden af
økonomisk Betydning: furede Ørensnudebille
(Otiorrhynchus sulcatus Fabr.), hvis fodløse, hvide, c.
10 mm lange Larve, stundom træffes i Pottejord
støm Skadedyr paa Cyclamen- og Begoniaknolde
m. m., samt Æble-Ørensnudebillen (O. singularis L.
[O. picapes Fabr.]), der som fuldvoksen angriber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
