Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Havet og Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havet og Atmosphæren.
5
modtage aarligt lige megen Yarme fra Solen, men den nordlige
taber mere ved Udstraaling, uden dog at blive koldere.
18. Paa sin aarlige Vandring dvæler Solen en Uge (73/4 Dage)
længere nordenfor end søndenfor Ekvator, og følgelig maa
Polarnatten og Vinteren i Sydpolaregnene være længere end Porlarnatten
og Vinteren i de tilsvarende Egne om Nordpolen. Den sydlige
Halvkugle siges ogsaa derfor at være koldere, men dette er kun
rigtigt, forsaavidt angaar dens hede og tempererede Zoner. I den
sydlige Halvkugles Sommer er Solen i Perigæum (nærmest Jorden),
og den sydlige Halvdeel af vor Klode maa derfor da i Løbet af en
daglig Omdreining modtage mere Varme, end den nordlige i samme
Tidsrum af vor Sommer. Denne Forskjel paastaaer imidlertid
Herschel, og det med Rette, udjevnes fuldkommen ved den længere
Varighed af den nordlige Sommer. Men selv om vi ansee det
godtgjort, at begge Halvkugler aarligt modtage lige megen Varme,
følger dog ikke deraf, at deres Temperatur er den samme; thi den
ene kan udstraale mere end den anden. Den nordlige Halvkugle
har mere Land, og udstraaler derfor mere — Land- og Søbrisen,
hos os Solgangsveiret om Sommeren, viser os, at Landet udstraaler
lettere end Søen. Vor Halvkugle skulde saaledes blive koldere
end den sydlige, men dette forhindres paa to Maader: 1. derved,
at Varmen i bunden*) Tilstand føres til os fra de sydlige Have;
2. derved, at Varmen i fri Tilstand føres som ved Golfstrømmen
og paa anden Maade fra et Climat til et andet paa vor Halvkugle.
Heraf drage vi den Slutning, at den sydlige Halvkugle i visse
Zoner er koldere end den nordlige; dog er dette ikke paa Grund
af dens korte Sommer og lange Vinter, men hovedsageligt, fordi
*) Hvergang et Legeme overgaaer fra en tættere til en mindre tæt Tilstand,
som f. Ex. naar Is smelter eller Vand forvandles til Damp, optager det
Varme i sig, som da siges at være bunden. Ophede vi f. Ex. Vand i et
aabent Kar, saa stiger Temperaturen til Kogepunktet eller 80 men ikke
høiere, selv om vi fyre nok saa stærkt; thi Vanddampe begynde da at
danne sig, og disse binde eller forbruge til sin Dannelse al den forøgede
Varmemængde, vi tilføre. Omvendt bliver Varme fri eller følelig, naar et
Legeme gaaer over fra en mindre tæt til en tættere Tilstand som f. Ex.
naar Damp fortætter sig til Vand. Naar vi førend Regnveir føie Luften
varm og lummer, kommer dette af, at Vanddampene i Luften fortætte sig
til Regndraaber, hvorved Varmen bliver fri; den forfriskende Kjøling, vi
føie efter Regn, hidrører derfra, at Regnen efter Nedslaget fordamper, og
binder eller forbruger dertil Varme, som unddrages Jordens Overflade og
den os omgivende Luft.
Solen længere
paa nordlige
Halvkugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
