- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
7

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Havet og Atmosphæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Havet og Atmosphæren.

7

kunne udgranskes, ere de dog skjønne at iagttage, og give lærerige
og nyttige Gjenstande for Betragtningen.

24. Da de første Undersøgelser i Forbindelse med Havets
physiske Geographi toge sin Begyndelse — da Venner ikke dristede
sig til at træde frem, og Medarbeidere vare faa, da stod clen
udmærkede Dr. Buist frem som den unge Videnskabs Velynder og
Forkjæmper i Ostindien. Hans Fortjenester ere saadanne, siger
Maury, at de have Krav paa Taknemmelighed baade fra ham og
fra Alle dem, som glæde sig i de Resultater, som ere opnaaede.
Det Felt, man vilde undersøge — fra hvilket det første Udbytte er
fremstillet i dette Arbeide — blev beskrevet af ham i glødende
Udtryk og med den Begeistring, som aldrig vil undlade at øve
Indflydelse. Det er her Stedet til at gjengive lians Ord.

25. „Vægten af Atmosphæren er lig Vægten af en massiv
Blykugle af 15 Miles Diameter. Dens hovedsagelige Bestanddele ere
Surstof og Kvælstof; dertil kommer en stor Mængde Vand, som i
Form af Damp eller Dunst svæver i den, og endelig i Luftform
en saa stor Masse Kul, at man derved mange Gange kunde
erstatte alt hvad der af dette Element nu findes paa Jorden.
Vandet og Luften følge samme Lov som alle andre Legemer ved
Temperaturens Paavirkning; de udvide sig og blive følgelig lettere,
naar denne stiger, sammentrække sig og blive tungere, naar den
synker. De ere let bevægelige, og stræbe altid at komme i
Ligevægt; heraf Ligheden i deres Bevægelser forsaavidt. Vandet er
ikke sammentrykkeligt eller elastisk; det kan overgaae til fast
Form som Is, til Gasformen som Damp. Luften er derimod
meget elastisk; den lader sig i høi Grad sammentrykke, og udvider
sig ubegrændset, eftersom Trykket ophører. Derimod lader den
sig ikke paa anden Maade forandre ved de Kræfter, som i
Almindelighed virke paa den.

26. „Disse Kjendsgjerninger ere enkelte og simple nok; lader
os nu see, hvilke Følger de lede til. De ekvatoriale Egne af
Jorden ere stadigt udsatte for Solens Paavirkning, og maae derved
blive meget stærkt ophedede; i Modsætning dertil ville
Polaregnene paa Grund af Solens Stilling mod dem blive uendeligt kolde.
Det er da nødvendigt, for at hele Jorden skal blive skikket til
Beboelse, at en stadig Udvexling af Hede og Kulde finder Sted
mellem disse Egne. Den Lethed og den Simpelhed, hvormed
dette foregaaer, er i høieste Grad beundringsværdig. Den under
Solens mægtige Indflydelse ved Ekvator ophedede Luft udvider

Dr. Buist.

Modsætning
mellem Hav og
Atmosphære.

Solens
Indflydelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free