- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
9

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Havet og Atmosphæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Havet og Atmosphæren.

9

29. „Adlydende disse Love, fører det sine Vande til Angreb
naod de mægtige Isbjerge — disse løsslupne Isbræer, der ere
faldne fra Bjergene ned i Havet eller voxede op i Bugter eller
Flodmundinger. Ere disse engang revne løs fra deres Ankerpladse,
vil den første den bedste Storm drive dem ud i Havet; den skjønne
Lov, der gjør Isen lettere end det varmeste Vand, holder dem
oppe paa dettes Overflade, og de drive bort sydefter — store
Kuldemagaziner, der af kjøle de lunkede Vande, der bære dem
med sig. Tabet ved den stærke Fordampning i den hede Zone,
og Overskuddet ved Smeltning og Is i den kolde, bevirker i
Forening med andre Aarsager denne Strømning. Mægtige Masser
trælfes ofte i tropiske Farvande; de vise sig ofte i eiendommelige
Former, som Kirkespire, gothiske Taarne o. dsl. Man har antruffet
saadanne, som vare 300 til 600 Fod høie, og som havde en
Udstrækning af næsten l/3 Kvadratmil, og dog er den Deel af dem,
som er over Vandet, kun l/l0 af deres hele Masse.

30. „Disse udgjøre dog, skjønt de høre til de regelmæssigste
og prægtigste, kun en ringere Deel af de Hjælpemidler, som
Naturen benytter til Iværksættelsen af sine store og velgjørende
Endemaal. En Fjernelse fra Jordens Overflade frembringer med
Hensyn til Climat samme Virkning som en Nærmelse til Polerne;
endogsaa i den hede Zone findes der Bjerge, hvis øverste
Tredie-dele ere indhyllede i evig Sne. Ved begge Poler ruger Kulden
evigt over Jordens Overflade, og i de mellemliggende Breder stiger
Snegrændsen aldrig høiere end 20000 Fod. I Amerika, ligesom
sandsynligviis ogsaa i Afrika, løbe store Bjergkjæder, bedækkede
med evig Sne, nord og syd lige igjennem Passaternes Strøg. En
lignende Kjæde, men af mindre Dimensioner, gjennemskjærer Halvøen
Hindostan; den bliver høiere og høiere, eftersom den nærmer sig
Linien, og naaer ved Dodabetta en Høide af 8500 Fod, i Ceylon
af 6000. Alperne i Europa og Himalayas Kjæmpebjerge i Asien ligge
begge langt syd i den tempererede Zone; de strække sig i østlig
og vestlig Retning og afskjære Luftstrømmene fra Norden. Andre
Bjergkjæder af mindre Betydning løbe deels nord og syd, deels øst
og vest, deels i andre Retninger; de gjennemskjære Luftstrømmene
paa alle Kanter, og meddele dem sin Kulde eller optage deres
Varme; strengt taget ere begge disse Operationer een og den samme.

31. „Saa stor og mægtig, som Vandets og Luftens Virkning til
at fordele Temperaturen paa Kloden er, naar de optræde hver for
sig, er dog deres Indflydelse endnu langt større, naar de begge

Isbjerge.
Bjergkjæder.

Vandet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free