Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Havet og Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
, Capitel II.
virke i Forening. En Kubiktomme Vand vil, tilstrækkelig ophedet,
danne en Kubikfod Damp; Vandet før Fordampningen og Dampen
efter samme vil have netop samme Temperatur, men i
Virkeligheden har denne til sin Dannelse forbrugt næsten 5000 Varme,
der er gjort bunden eller ikke følelig. Denne Hede bliver gjort
fri eller følelig i samme Øieblik, som Dampen atter forvandles til
Vand. Dette gjælder i sin Almindelighed for Vanddampe, der føres
bort af tør Luft under hvilkensomhelst Temperatur; thi endogsaa
under Frysepunktet foregaaer Fordunstning uafbrudt.
32. „Luften, der er bleven ophedet og udtørret ved at stryge
hen over opvarmede Landstrækninger, drikker om Dagen Myriader
Tønder af Vand op fra Havet; saa stor er denne Mængde, at den
hele Havflade vilde synke 8 til 10 Fod aarligt, hvis Intet bragtes
tilbage til den. Mængden af den Hede, som herved bindes, er
næsten utrolig. Det samme foregaaer og med samme Følger
overalt paa Jordens Overflade, hvor Fugtighed er tilstede. Men Natten
kommer og Aarstiderne vexle, og den overflødige Hede, der er
bleven borttagen og gjemt paa en Tid, da den ikke vilde have
været til Nytte, gives tilbage, saasnart den atter behøves. Ved
Vanddampenes Fortætning til Dug, Regn, Sne eller Hagl bliver den
bundne Varme atter fri, og saaledes blive Nattens Kulde og
Vinterens Strenghed derved formildede.
33. Jorden er en slet Varmeleder; Solstraalerne, der beskinne
dens Overflade, og ophede den til en Temperatur af 16 å 24
formaae neppe at trænge en Fod ned i dens Skorpe; nogle faa
Fod under Overfladen er Jordens Varme den samme baade Nat og
Dag. Den Væde, som ikke paavirkes af Luftens Strømninger,
fordamper ikke. Saasnart som Jordens øvre Lag er fuldstændig
udtørret, ophører Haarrørskraften*), ved hvilken det overflødige
Vand før blev bortført. Derfor vil man ogsaa i de Egne, der ligge
under den tropiske Sols brændende Straaler, finde, at Jorden to
Fod under Overfladen til alle Tider har Fugtighed nok til
Planternes Ernæring. De pragtfulde Blomster og det kraftige Løv,
som springer ud i Mai, paa en Tid, da den fortørrede Jordbund
*) Lægger man Snippen af et Haandklæde i et Kar med Vand, saa vil man
bemærke, at Vandet ikke alene vil væde den Deel af Klædet, som ligger
nede i samme, men at det efterhaanden vil trække sig op igjennem og
væde ogsaa den Deel, som ligger ovenfor Overfladen. Den Kraft, som
bevirker dette, kaldes Haarrørskraften.
Bunden Varme,
Virkning paa
Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
