Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Havet og Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havet og Atmosphæren.
13
bryder deres forskjellige Farver for at gjøre Dagens lysende
Klodes Ankomst og Bortgang des prægtigere. Havde vi ikke
Atmosphæren, vilde Dagens fulde Lys bryde ind paa os med eet, og
fra den fuldeste Solglands vilde vi atter gaae pludseligt ind i
Midnattens Mørke. Vi vilde intet Tusmørke have til at mildne og
forskjønne Landskabet, ingen Skyer til at beskytte os mod Solens
brændende Hede; men den nøgne og øde Jord vilde stille en
forbrændt og svækket Overflade mod de fulde og glødende Straaler
fra Dagens Herre.
37. „Atmosphæren afgiver den Luft, som beliver og varmer
vore Legemer; den modtager i sig den, som er fordærvet ved
Brugen, og bortkastet som skadelig. Den nærer Livets Flamme
ligesom Ildens. I begge Tilfælde bliver den fortæret, i begge Tilfælde
afgiver den Næring, og i begge Tilfælde forener den sig med Kul,
som behøver den til sin Forbrænding, og fører den bort, naar
denne er forbi. Denne Luft, som spiller om os, og omgiver os
paa alle Kanter, sætter hele Verden i Forbindelse. Den Kulsyre,
hvormed vort Aandedræt idag fylder Luften, er imorgen paa en
Vandring rundt Jorden*). Daddeltræerne, som voxe ved Nilens
Bredder, drikke den op gjennem sine Blade; Libanons Cedre ville
tage deraf for at lægge til sin Væxt; Kokosnødderne paa Otaheiti
ville nære sig af den, og Bananatræerne i Japan ville forvandle
den til Blomster. Det Surstof, vi indaande, blev for kort Tid siden
destilleret for os af Susqvehannas Magnoliaer og af de store Træer
ved Orinoco og Amazonfloden; Himalayas Kjæmperhododendron
*) Saavel ved al Forbrænding som ved Aandedrættet træder Luftens Surstof
(§ 8) i Forbindelse med Kulstof; i første Tilfælde med det, som findes i
Brændematerialiet, i sidste Tilfælde med det, som er i de Levnetsmidler,
vi nyde. Productet er i begge Tilfælde Kulsyre, — en Gasart, som er
skadelig at indaande, men ikke at nyde, og som er os vel bekjendt fra
skummende Drikke; i den Forbindelse, vi her omtale den, træder den da
ud i Luften gjennem Ildstedet eller Aandedrættet. Denne Gasart er et
væsentligt Næringsmiddel for Planterne; Vindene bære den hen til disse,
der indsuge den gjennem Millioner Porer paa sine Blade; Regnen
opsluger den, og fører den med sig ned i Jorden til de fine Sugerødder.
Planterne beholde Kulstoffet, og lægge dette til sin Væxt, men de udaande
Surstoffet atter i sin rene Tilstand. Saaledes finder en stadig og
beundringsværdig Vexelvirkning Sted mellem det dyriske Liv og Plantelivet
paa Jorden; det første tilbereder ved sit Aandedræt Føde for Planten, det
sidste giver Luften atter sin forrige Ptenhed tilbage, og gjør den paanyt
skikket til Brug for det dyriske Liv.
Dens
Forretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
