Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Golfstrømmen.
23
66. Ingen vil have den Dristighed at benegte Vindenes Kraft
til at frembringe Strømninger; men saadanne Strømme ere ligesaa
ustadige, som Aarsagen, der bevirkede dem. De ere
ubestemmelige med Hensyn til Tid, Sted og Retning, og have Intet tilfælles
med de Strømme, vi før have omtalt. Admiral Smyth siger os,
at i det toscanske Hav kunne Storme fra Sydvest bringe Vandet
til at stige indtil 12 Fod, og derved foranledige en stærk
Strømsætning i Bonifaccio - Strædet. Men denne Strøm er ingen „Flod
i Havet"; den spores ikke mere, saasnart den har forladt
Strædet; thi den spreder da sine Vande til alle Kanter*).
67. Hvis vi med Franklin og med dem, der tilhøre hans
Skole, antage, at Trykket af den Vandmasse, som af Passaten
bliver tvunget ind i det Caraibiske Hav, er den eneste Aarsag
til Golfstrømmen, maa nødvendigviis dette Hav og den Mexikanske
Havbugt ligge meget høiere end Atlanterhavet. Major Rennell
sammenligner derfor Strømmen med „en uhyre Flod, der fra en
høiere Beliggenhed løber ned i en Slette." Men nu kjende vi
temmeligt nær den gjennemsnitlige Bredde og Hastighed af
Golfstrømmen i Strædet ved Florida. Ligeledes kjende vi med ligesaa stor
Nøiagtighed dens Bredde og Hastighed udenfor Cap Hatteras. Den
er her omtrent 19 Miil bred mod 8. i „Snevringen" af Strædet, og
dens Middelhastighed er 3/4 Miil i Timen mod 1 i „Snevringen."
Heraf fremgaaer det, at dens Dybde ved Hatteras kun er omtrent
halvt saa stor som i „Snevringen" ved Bernini. Det er altsaa
klart, at det er saa langtfra, at den løber nedad, at dens Seng
tvertimod fremstiller et Skraaplan, hvis Helding skraaner ned
mod Syd, og ad hvilket de lavere Dybder af Vandet maae løbe
*) Det er vel bekjendt, at "Vandet i Christianiafjorden og paa Kysterne af
Skagerrak kan stige flere Fod over sædvanlig Stand, naar stærke vestlige
Storme blæse i Nordsøen. Men dette foraarsager heller ikke andet end
en kortvarig overfladisk Strøm, der ophører med Aarsagen. Derimod er
den vestgaaende Strøm, som følger Norges Sydostkyst, en af Havets
stadige Strømme. Denne sætter saagodtsom bestandigt, og siges at løbe
stærkest med stiv Kuling imod. Alle Skibe, som befare disse Farvande,
benytte sig af den for at komme vestover mod vestlige Vinde. Derfor
seer man under saadanne Omstændigheder Skibe i Mængde, som med
smaae Seil og smaae Slag arbeide sig hurtigt vestover langs Kysten; fra
Næsset og videre mod Canalen hjælper Strømmen dem ikke mere, og
derfor fyldes Havnene om Næsset med Skibe i vedholdende vestlige Storme.
Langs den jydske Kyst forbi Skagen løber en lignende Strøm, men i
modsat Retning; disse to Strømme staae vistnok i Forbindelse med hinanden,
og det vilde være ønskeligt, om de kunde blive ordentligt undersøgte.
Strømme,
for-aarsagede af
Vinden.
Golfstrømmen
løber opad
Skraaplan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
