- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
31

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Golfstrømmen.

31

af den simple Grund, at vi lægge i den ene Vægtskaal, hvad vi
toge bort fra den anden.

86. For at gjøre os et Begreb om den Saltmængde, der
efterlades af de Vanddampe, som Passaterne optage af Havet, og om
hvorvidt denne kan virke til at frembringe Strømning, ville vi
anstille en løselig Beregning. Det Strøg, over hvilket Nordostpassaten
blæser i Atlanterhavet, har et Fladerum af mindst 200,000
Kva-dratmiil, og vi ville sætte den aarlige Fordampning herfra til 15
Fod (§ 84). Det Salt, som indeholdes i et Lag Søvand, der er af
denne Dybde og af 200,000 Kvadratmiils Udstrækning, vilde være
tilstrækkeligt til at bedække de Britiske Øer eller hele Norge i en
Dybde af 14 Fod. Da dette Vand forsyner Passaten med Dampe,
maa det blive saltere, og derved tungere; vi kunne deraf slutte,
at Sammenhængskraften mellem dets Partikler bliver forøget.

87. Hvad der nu er Aarsagen til, at disse Passatvande forblive
paa Overfladen, — om det er af den nysnævnte Grund, der holder
Golfstrømmens Vande sammen i deres Leie; om det er, fordi den
af den tropiske Zones Hede foranledigede Udvidelse formaaer at
opveie den forøgede Salthed; om det er paa Grund af den låve
Temperatur og store Saltholdighed af de undersøiske Vande i det
tropiske Hav; eller endelig af alle disse Aarsager tilsammen, —
nok er det, vi vide med Vished, at de forblive paa Overfladen, og
at de som en overfladisk Strøm vandre ind i det Caraibiske Hav
(§ 84). Paa deres Vei til og gjennem dette blande disse Vande sig
med det ferske Vand fra Amazonen, Orinoco, Mississippi, fra
Skyerne og fra alle mindre Floder i Nærheden. Den uhyre Mængde
af fersk Vand, som saaledes flyder til, maa naturligviis gjøre det
Søvand, som Passaterne have strøget hen over og tildeels drevet
fremad, baade mindre salt, varmere og lettere; Vandet i de tropiske
Floder er nemlig varmere end Havvandet. Denne Tilsætning af
fersk Vand hindrer dog ikke, at Golfstrømmen fremdeles er saltere
end Havet i Almindelighed udenfor Troperne, men dog ikke fuldt
saa salt som i Passatstrøgene.

88. Vi vide af Erfaring, at Storme kunne frembringe stærke
Strømme i Havet, og det har heller ikke været benegtet, at
endogsaa de forholdsviis svage Passater i denne Henseende kunne
have Indflydelse. Men den Virkning, som disse frembringe, kan
hellere kaldes Drift — Havdrift —, end Strøm, Havdriften
indskrænker sig til Overfladen, og Passaterne kunne hjælpe til at
bringe Vandet til at drive ind i det Caraibiske Hav. Men selv

Saltmængde
ved
Fordampning.

Strøm ind i
Caraibiske Hav.

Havdrift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free