Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
, Capitel II.
94. Yi skulle til oplysende Exempel tage en Jernbane, der
løber ret nord og syd paa vor Halvkulge. Locomotivførerne vide
meget vel, at naar deres Tog paa denne Bane gaaer nordover, have
Vognene Tilbøielighed til at gaae af Skinnerne paa den østlige
Side; omvendt, naar det gaaer sydover, og altsaa bestandig til
Høire. Enten Veien er en eller hundrede Mile lang, er Virkningen
af Jordens Omdreining den samme; enten den er lang eller kort,
er Tilbøieligheden til at gaae af Skinnerne, naar man med en
bestemt Hastighed krydser en given Parallelcirkel, altid den samme;
thi denne Tilbøielighed staaer i et bestemt Forhold til Togets
Hastighed, og ikke til Veiens Længde. Nu er, naar vi tage Træghed
og Hastighed tilbørligt i Betragtning, Tilbøieligheden til at følge
Virkningen af den daglige Bevægelse, og altsaa vige til Høire,
forholdsviis ligesaa stor hos en Samling Søgræs i Golfstrømmen,
som hos Vognen paa Jernbanen. Skinnerne holde Vognen tilbage,
og hindre den fra at følge den Kraft, hvoraf den paavirkes; men
i Golfstrømmen er der ingen Skinner til at holde Tangen tilbage.
Intet til at hindre dens Drivgjenstande i at adlyde. Selv det
mindste Tryk, der stræber at bringe Legemer, som flyde frit i
Vandet, til at vige tilside fra sin Vei, føles øieblikkeligt af disse,
og adlydes ubetinget.
95. Det er som Følge heraf, at Drivtømmer, som kommer ned
ad Mississippien, er saa tilbøieligt til at kaste sig iland paa dens
vestre eller høire Bred. Dette er det Modsatte af det, som er
Tilfældet med Golfstrømmen; thi denne flyder mod Nord, og kaster
derfor Alting mod Øst.
96. Virkningen af den daglige Omdreining paa Vindene og
paa Strømningerne i Havet er erkjendt af Alle; det er en afgjort
Sag, at Passaterne faae sin 0 sting af den. Den maa derfor
udstrække sig til alle de Gjenstande, som disse Strømme bære med
sig, til det største Isbjerg som det mindste Tangstraa. Denne
Virkning ville vi i det Følgende oftere komme til at omtale.
e 97. I sit Løb mod Norden bøier Golfstrømmen efterhaanden
mere og mere østover, indtil den naaer Nyfundlandsbankerne, hvor
dens Retning bliver ret Øst. Man har sagt, at det var disse Banker,
der bragte den til at afvige i sit Løb og her dreie til Siden.
Men betragte vi Sagen nærmere, ville vi finde, at de ere en
Virkning, og sikkerlig ikke Aarsagen. Det er nemlig her, at den før
(§ 69) omtalte isbærende Strøm mødes af Golfstrømmen. Dennes
varme Vande opløse de Isbjerge, som hiin fører med sig, og de
Oplysende
Exempel. ’
Drivtømmer i
Mississippi.
Virkning af
daglig
Omdreining.
Dannelsen af de
etore Banker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
