- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
36

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

Capitel II.

et Jernbanetog, der er i Bevægelse, kaste et Æble til et Barn
ved Veikanten. Hvis vi kaste dette lige paa Drengen, vil det ikke
naae ham, men falde forenfor; thi Æblet vil være meddeelt Togets
Bevægelse. Forholdet vil her være det samme som for Kuglen;
thi baade den, som udskjød Kuglen, og den, som kastede Æblet,
bevægede sig hurtigere, end Maalet, de sigtede efter.

101. Vi kunne opstille som en almindelig Lov, at alle Strømme
i Havet have, ligesom alle Projektiler i Luften, en naturlig
Til-bøielighed til at følge Storcirklen i sin Bane. Al Materie, som
sættes i Bevægelse, vil søge at gaae frem ad den korteste Vei, og
der maa Kraft til for at overvinde denne Stræben. Lyd, Hede,
Electricitet, den tudende Vind, det rindende Vand, kort alle,
saavel veielige som uveielige Gjenstande, søge, naar de ere i
Bevægelse, at adlyde denne Lov. Electriciteten kan bringes til at
vige ud af sin Bane, og dette kan ogsaa Kanonkuglen og det
rindende Vand; men fjerne vi enbver Hindring, og tillade vi Strømmen
eller Kuglen at adlyde den Kraft, som satte dem i Bevægelse, saa
ville de altid gaae den korteste Vei, og altsaa følge den rette
Linie paa Planet, Storcirklen paa Kuglefladen.

102. Mange Lærde have fremsat den Mening, der ogsaa deles
’af et stort Antal Søfarende, at Kysterne af de Forenede Stater og
1 Nantucket Grundene give Golfstrømmen dens Retning mod Øst.

Men hvis den Paastand, vi have fremsat, er rigtig, maa
Golfstrømmens Løb være bestemt ved samme Kraft, som bringer
Planeterne til at bevæge sig i Baner, hvis Planer gaae igjennem
Solens Centrum. Dersom Grundene ved Nantucket ikke vare
tilstede, vilde dog Golfstrømmen i Hovedsagen være, som den er,
og hvor den er. Golfstrømmen er bestemt til Nordsøen og
Biscayer-bugten, fordi disse Haves Vande ere lettere end de i den
Mexikanske Havbugt; om Nantucket Grundene ikke vare der, kunde
den dog ikke tage et mere directe Løb. Det er vel saa, at
Ny-fundlandsbankerne trænge sig ind i den, og at de kolde Strømme
fra Norden støde paa den, og det er muligt, ja endog rimeligt, at
dette bringer den Noget ud af sin Vei.

103. Er vor Forklaring over Golfstrømmens Løb rigtig, maa
ogsaa enhver Strøm, der løber fra Nord mod Syd, have
Tilbøie-lighed til at tage en Retning mod Vest. Dette viser sig ogsaa at
være Tilfældet med den store Polarstrøm, som møder
Golfstrømmen ved de store Banker (Pl. IX). Denne tager, som forhen
forklaret en sydvestlig Retning (§ 95). Den løber ved Siden af Golf-

i

Strømme i Hav
og i Luft i
Storcirkel.

Nantucket
Grundene inger
Indflydelse paa
Golfstrømmens
Retning.

Sydgaaende
Strømme mod
Vest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free