- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
37

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Golfstrømmen.

37

strømmen ned i de tropiske Vande, og gaaer saa langt vest, som
Kysten vil tillade.

104. Der ere Kræfter tilstede, som bringe Golfstrømmen til
at forandre sit Leie. Disse hidrøre fra de Forandringer i det hele
Oceans Vande, som fra Tid til anden foregaae i deres Temperatur
og Saltmængde. Efterat Golfstrømmen har forladt de Forenede
Staters Kyster, begynder den at forandre sin Stilling efter
Aars-tiderne; paa Meridianen af Cap Race (Pl. VI) ligger dens nordlige
Grændse om Vinteren paa 40 til 41° Brede; i September, naar
Havet er varmest, paa 45 til 46°. Dens Leie kan derfor tænkes
at bevæge sig i Havet omtrent som en Vimpel i Vinden. Den
holdes ved sin Begyndelse inde mellem Bahamabankerne og
Carolina, men den Deel af den, som strækker sig hen imod de store
Nyfimdlandsbanker. vil, eftersom Havvandets Temperatur forandrer
sig, først trykkes ned imod Syd, og derpaa op imod Nord, alt
efter Tiden paa Aaret.

105. Pl. VI viser Golfstrømmens Grændser i Marts og i
September. Grunden til denne Forandring i Leie er tydelig.
Golfstrømmens Bredder ere af koldt Vand (§ 56). Om Vinteren
tiltager Massen af dette paa den amerikanske eller vestlige Side i
betydelig Grad. Dette Vand maa have Rum, og det faaer Rum
ved at trykke Golfstrømmens varme Vande mod Syd. I
September ere disse kolde Vandes Temperatur forandret; deres Masse
er heller ikke saa stor, og de drives da atter tilbage af de
varmere Vande. Saaledes opstaaer en svingende Bevægelse.

106. Udenfor Balize, ofte 25 Miil eller mere tilsøes, seer
man undertiden paa Havets Overflade Samlinger af Mississippi
Vand, der have lidet eller intet Salt i sig. Denne Utilbøielighed
hos forskjelligartet Vand til at blande sig bemærker man ogsaa
ofte ellers. Det kan iagttages i Rendestenene paa Gaden som i
Floderne i Havet, og overalt, hvor Vande af forskjellig Farve støde
sammen. De Smaasamlinger af hvidagtigt, mørkt, grønt, gult og
rødagtigt Vand, som ofte træffes i Havet, ere slaaende og
velbekjendte Exempler. Vi have seet, at det samme (§ 80) er
Tilfældet med Strømme eller Legemer af forskjellig Temperatur eller
Hastighed. Denne Særegenhed viser sig ofte tydeligt i Nærheden
af Golfstrømmen, og dette har ledet til den Tro, at den havde
Forgreninger i Havet.

107. Men dersom man seiler fra lidt nordenfor Bermuda mod
Virginiens Forbjerge, og med korte Mellemrum prøver Vandets

Golfstrømmens
Leie skifter
med Aarstiden.

Grændser i
Marts og
September.

Utilbøielighed
hos Vand til
at blande sig.

Strøg af varmt
og koldt Vand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free