- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
39

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Golfstrømmen.

39

japanesiske Strøm eller det Stille Havs Golfstrøm (§ 64, Pl. VI
og IX). Saavel i Nordatlanterhavet som i det Stille Ocean er
Vandet i den vestlige Halvdeel lige fra Ekvator til Strømmen
varmere end paa den tilsvarende Brede i den østlige Halvdeel. Paa
den vestlige Side, hvor Vandet er varmt, flyder det mod Nord;
paa den anden Side, hvor Temperaturen er lavere, flyder det mod
Syd. Vi have heri atter et Beviis for den Paastand (§ 64), at de
varme Vande strømme mod Polerne, de kolde mod Ekvator.

111. Begge Haves Golfstrømme opstaae paa den vestlige Side,
og løbe langsmed Kysten et langt Stykke; de bøie derefter begge
mod Øst, tabe i Hastighed, og brede sig ud. I begge Have flyder
der mellem Strømmen og Kysten en kold Vandmasse mod Syd.
Østenfor begge Strømme er der en stor Flade af varmt Vand, som
kommer op fra Troperne; det har en Udstrækning af Tusinder
Kvadratmile, og driver mod Nord. Imellem den nordgaaende
Havdrift paa den ene Side af Havet, og den sydgaaende Strømsætning
paa den anden, er der i begge Have en „Sargasso" (§ 72), hvortil
alle Drivgjenstande, saasom Tang, Tømmer o. d. føres hen. I
begge Have løbe Golfstrømmene over til de østlige Strande; de
danne saaledes i Havene en Grændselinie, over hvilken
Drivgjenstande ikke kunne gaae. Disse ere de væsentligste Punkter, i
hvilke disse Haves Strømsætning ligner hinanden.

112. Vor Tanke ledes her hen paa en Kjendsgjerning, sorni
paa det stærkeste taler imod den Kraft, man har villet tillægge [
Passaterne som Aarsager til Golfstrømmen. I begge Oceaner ligge
nemlig disse Græshave tildeels i Passaternes Strøg, og dog finde
vi der ingen Strøm. De Tangmasser, hvoraf de bestaae, ligge for
en Deel over Vandet; Vinden kan altsaa virke kraftigere paa dem
end paa Vandet, og de ordne sig ogsaa i Vindens Retning. Hvis
Vindene vare de hovedsagelige Aarsager til Strømmene, skulde vi
intetsteds have dem stærkere end her. Disse Tangmasser vilde
da have været bortførte for længe siden, og dog have de,
saavidt vi vide, ligget der, siden Columbus første Gang drog over
Atlanterhavet.

113. Det Vand, som udenfor Golfstrømmen sætter nordefter,]
bøier med denne af imod Øst. Det kan ikke naae de høiere Bre-j
der; thi det kan ikke komme over Golfstrømmen. To Strømme af
Vand kunne ikke krydse hinanden, medmindre den ene dukker
ned, og løber under den anden. Det er muligt, at det Vand, vi
omtale, saaledes dukker ned, men isaafald kan det ikke føre med



Golfstrøm i
begge Have.

Bevii3
modPas-saternes strøm-skabendeKraft.

Drivgjenstande
forblive i
Sar-gassoen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free