Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Golfstrømmens Indflydelse paa Climater og Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Golfstrømmens Indflydelse paa Climater og Handel.
49
med gule Blade. Han skulde til England, og var 5 eller 6 Dage
om at seile igjennem dem. Paa sin Tilbagereise, omtrent 60 Dage
senere, stødte han paa samme Stiim udenfor Azorerne, og var her
3 til 4 Dage om at seile gjennem dem. Han gjenkjendte dem som
de samme; thi han havde aldrig før seet noget lignende; ved
hegge Leiligheder halede han dem ofte i mængdeviis op i Pødse,
og undersøgte dem.
133. Nu er det netop til Farvandet om Azorerne, at
Hvalfiskene helst søge hen, og det maa strax paafalde os, at den
Mexikanske Havbugt er Ageren, og Golfstrømmen Indsamleren, der
høster den Grøde, som voxer der. Men hvor fuldkommen er ikke
dette i Samklang med den kjærlige og omhyggelige Forsorg hos
det store og algode Væsen, som sanker i Lader for Spurvene, og
føder de unge Ravne, naar de skrige!
134. Da Astronomen Piazzi Smyth fra Edinburgh i 1856 gjorde
sin bekjendte videnskabelige Reise til Teneriffa, stødte han paa
den aarlige Høst af disse Skabninger. De havde Form af hule
geleagtige Blade, der vare ordnede i Grupper af fem eller ni, og
som hvert havde en gul Aare i Midten. „Idet jeg gjennem
Mi-croscopet", siger han, „undersøgte en Deel af en saadan Aare,
der syntes at være Dyrets Mave, fandt jeg, at den var
overordentlig rig paa microscopiske Skaldyr, der havde de besynderligste
Former, som Stjerner, Malteserkors, Halvcirkler, Spiraler o. d.
Hele Maven kunde neppe indeholde mindre end 700,000 saadanne,
og naar vi multiplicere dette Tal med Antallet af Blade, og dette
Product igjen med Antallet af Grupper, have vi et Begreb om de
talløse Millioner af Smaaskjæl, der maae til for at danne et
Maaltid for Maneteren, og vi maae tillige forbauses over, hvorledes
denne Skabning, der er noget af det Blødeste, vi kjende, er istand
til at fortære og nære sig af hine flinteklædte Bløddyr, hvis
Skaller er noget af det Haardeste, vi kjende." Enhver af disse
Ma-netere eller Sønesier havde ifølge denne Beregning mere end fem
til sex Millioner af hine flintehaarde Smaaskjæl i sine Maver.
Disse Skjæl havde deres Beboere bygget af de kiselholdige Dele,
som Regnen opløser i Dalene, og som Floderne evindeligt føre
ud i Havet.
135. Maneterne have den Evne at indsuge Vandet langsomt,
for derefter atter at udstøde det med større eller mindre Kraft.
De bevæge sig paa denne Maade, idet de tillige erholde sin
Næring; thi under sin Fremadskriden gjennem Vandet sile de det
4
F»de for
Hvalfiske.
Smyth’s
Beskrivelse.
Mængde afLiv
i Havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
