Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Golfstrømmens Indflydelse paa Climater og Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
, Capitel II.
gjennem sine Maver, og samle deraf de microscopiske Skaldyr.
Forestille vi os nu, hvormange Manetermundfulde Vand der maa
være i Havet, som, skjønt fulde af hine smaae Skaldyr, dog aldrig
saaledes blive silede; forestille vi os. hvormange Manetere
Hvalfisken maa nedsluge i hver Mundfuld; forestille vi os, hvor tæt
og hvor høit Havbunden i Løbet af Tidsaldere vilde have været
bedækket af de flintehaarde Levninger af disse smaae Organismer;
erindre vi os dertil den Befaling, som udgik til Vandene paa
Skabelsens femte Dag; — saa bringes vistnok Indbildningskraften til
at forstumme i sin Afmagt, og give Rum for Følelser af
Beundring, Kjærlighed og Lovprisning.
136. Havet har ligesaavel som Landet sine Climater. I begge
ere de forskjellige efter Breden, men i det sidste er det
afhængigt af Høiden over, i det første af Dybden under Havfladen.
Begges Climater blive regulerede ved Strømninger; i Luften hos det
ene, i Vandet hos det andet. Beboerne af Havet ere ligesaameget
Climaternes Skabninger, som de, der boe paa Landet; tlii den
samme almægtige Haand, som føder Spurven og klæder Lilien,
har ogsaa dannet Perlen, og giver Hvalfisken dens Næring. Alle
Skabninger passe til d,e Forhold, som de af Hans Forsorg ere
satte i. Hvadenten de tilhøre Land eller Vand, ere de Alle
udgaaede fra ham, ere hans Love underkastede, og have af ham
faaet sine Hverv i Verdens store Husholdning. Vi kunne derfor
holde os forvissede om, at Havet har sine Forretninger, sine
Pligter at udføre, og at det samme er Tilfældet med dets Strømme
og dets Beboere. Den, som vil granske dets Væsen, maa derfor
ophøre at betragte det som en blot og bar Vandmasse. Han maa
deri see Dele af det fuldendte Maskineri, som holder Naturen i
sin jevne Gang, og han vil da begynde at see Orden og Plan i
det Hele. Havet vil da staae for ham som et uhyre
Granskningens Felt, som en herlig og underfuld Gjenstand for hans
Betragtning.
137. For den, som aldrig har studeret et Uhrs Mekanisme,
er dets Hovedfjeder eller dets Uro simpelthen et Stykke Metal.
Han kan have betragtet dets Talskive, og har maaskee, idet han
beundrede Visernes Bevægelse, eller hørte paa dets Pikken, undret
sig paa, hvorledes det vel kunde være indrettet. Tager man det
fra hinanden, og viser ham hver Deel for sig, vil han hverken
kunne opfatte Plan, Anvendelse, eller Forbindelse imellem dem;
men sæt dem saa igjen sammen, og lad dem arbeide; forklar ham
Orden og Plan
Havets
Maskineri.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
