Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Golfstrømmens Indflydelse paa Climater og Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Golfstrømmens Indflydelse paa Climater og Handel. 51
Fjedrenes, Hjulenes og Drevenes Bevægelse; viis ham, hvilken
Forretning hver af dem har, og hvad der er den endelige Følge af
det Hele. Han vil da forstaae, at Alt er Led af een Plan; at
hele Uhret, uagtet Mængden af Dele, deres forskjellige Form og
Forretning, dog kun er eet Begreb, Udtrykket af een Tanke.
Han slutter nu med Rette, at Fjedrens Forhold til de øvrige Dele
maatte nøie overveies ved dens Forarbeidelse og Hærdning; at
Tænderne paa dette Hjul ere afpassede efter Tandaabningerne paa
hiint; og han slutter tilsidst, at et saadant Arbeide kan ikke
være frembragt ved en Tilfældighed; thi Delenes Sammenpasning
vise ham, at en Plan har været fulgt, og at det Hele har maattet
underordne sig een indsigtsfuld Villie. Saaledes kan man ogsaa,
naar man betragter denne skjønne Jord, beundre dens deilige
Landskaber; men man vil aldrig fra Beundring gaae over til
Tilbedelse, medmindre man vil uleilige sig med at see bag
Forhænget, og idetmindste i nogle af dens Detailler undersøge dette
uendeligt viist indrettede Maskineri, ved hvilke saa store
Resultater blive tilveiebragte. For den, som gjør dette, bliver Havet med
sin physiske Geographi Hovedfjedren i Uhret; dets Vande, Strømme,
Salte og Beboere blive Hjul, Tænder, Drev og Stene i Jordens
Mekanisme. Han seer, at ogsaa de ere skabte med Hensigt, at
de ere Dele af det store Verdens Maskineri, som er Udtrykket
for een Tanke, udgaaet fra een Aand, og som kun een Aand
kunde give Udtryk. Og naar han har naaet dette Punkt, føler
han, at Studiet af Havet i dets physiske Beskaffenhed er isandhed
ophøiet; at det hæver Sindet, og forædler Mennesket. Han
betragter nu ikke længere Golfstrømmen som en uhyre Strøm af
varmt Vand, der løber i Havet, men den er nu for ham en af
Regulatorerne i det store Maskineri, hvori Vand og Luft maae
handle i Forening for at gjøre Jorden skikket til Beboelse for de
Væsener, som ere satte paa den.
138. Vi skulle nu betragte Golfstrømmens Indflydelse paa
Havets Meteorologi (Veirforholde). En Sømand har ikke upassende
kaldt Golfstrømmen Nordatlanterhavets „Veiravler." De heftigste
Storme stryge langs den, og Nyfundlands Taager, der gjøre
Farten der saa vanskelig om Vaaren og Sommeren, foraarsages
visselig af Golfstrømmens varme Vande i det herværende kolde Hav.
Sir Philip Brooke fandt Luftens Temperatur paa begge Sider af
Strømmen at være 14° -h, medens dens Vande havde 22° Varme.
„Den tunge, varme, fugtige Luft bevirkede stor Uregelmæssighed
4*
Meteorologi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
