Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atmosphæren.
65
sæt Din Finger paa venstre Side af denne, og bevæg den
langsmed den, indtil Du naaer Elevator, medens Du paa samme Tid
dreier Globen rundt fra Vest mod Øst, saa vil Du finde, at det
Sted, som Fingeren peger paa ved Ekvator, er søndenfor og
vestenfor det Sted, fra hvilket den gik ud; Fingeren har her
forestillet Luftpartiklen, og har ligesom denne bevæget sig fra Nordost
mod Sydvest. Modsat kunne vi forestille os, hvorledes en
Luftpartikel, der udgaaer fra Ekvator, under sin Vandring nordefter
paa Grund af Trægheden vil gaae hurtigere mod Øst, end de
Steder, den kommer til. Den vil derfor synes at blæse fra Sydvest,
og bevæge sig mod Nordost i ganske modsat Retning af den
anden. Sætte vi Syd for Nord, have vi ogsaa, hvad der foregaaer
imellem Sydpolen og Ekvator.
168. Saaledes er det, at det virkeligt gaaer til i Naturen.
Tage vi Bevægelsen af disse to Partikler som et Billede paa alles,
saa have vi et Begreb om de store Strømninger i Luften;
Ekvator ligger nær en af disses Knuder, og der er idetmindste to
Systemer saadanne Strømme, en øvre og en nedre, mellem Ekvator
og hver af Polerne. Halley gav i sin Theori for Passatvindene
forsaavidt Nøglen til den atmosphæriske Cirkulation, men skulde
man blive staaende derved, maatte vi tænke os Nordostpassaten
strækkende sig fra Polen til Ekvator paa vor Halvkugle, og
Sydostpassaten af lignende Udstrækning paa den sydlige.
169. Vi skulle nu vende tilbage til vor nordlige Luftpartikel,
og følge den paa dens Rundreise fra Nordpolen over Ekvator til
Sydpolen, og tilbage igjen. Idet den forlader Polaregnene, gaaer
denne Luftpartikel, istedetfor at følge Jordens Overflade, fremad
i Atmosphærens øvre Strøg, indtil den kommer til det Stille Belte
mellem 30 og 35°; hvorfor den gjør dette, har hidtil ikke været
tilstrækkeligt forklaret. I dette Strøg møder den ogsaa blandt
Skyerne den tænkte Luftpartikel, som gaaer nordefter for at
indtage dens Plads.
170. Disse to Luftpartikler maae ved sit Møde trykke paa
hinanden med hele sin bevægende Kraft, og frembringe Stille eller
en Sammenhobning af Luften, der er tilstrækkelig til at holde
Trykket af Strømningerne fra Nord og Syd i Ligevægt. Fra denne
„Banke" af Stille, som de Søfarende kalde „Hestebrederne",
tastes eller drages to Vindstrømme ud, den ene mod Ekvator som
Nordostpassat, den anden mod Polen som Sydvestvind eller
Modpassat. Da disse Vinde udgaae fra den nederste Deel af det
5
To store
Strømninger.
Fra Polen til
Stille Belte.
Hestebrederne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
