Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atmosphæren.
69
for Tydeligheds Skyld ligne det Vindbelte, som omgiver Jorden
f. Ex. mellem 5° og 25° Syd, med en afkortet huul Kegle, hvis
Grundflade vender mod Ekvator.
179. Dele vi nu Vindene i to Classer, Vinde med Nording
i sig, og med Sy din g, saa godtgjøre Iagttagelserne, at der i
Middeltal, hele Jorden rundt, i 209 Dage aarligt blæser Vinde
med Syding ind i den sydlige eller trange Ende, medens der udaf
den vide Ende blæser saadanne i 286 Dage. De synes tillige at
komme ud af den vide Ende med større Hurtighed, end de drage
ind i den anden; men vi ville her, for at lette os Beviset, antage
Hurtigheden for at være lige. I den øvrige Deel af Aaret blæse
Vind med Nording ind i den vide Ende, og Vind med Syding
ud af den trange, eller der er slet ingen Vind o: det er stille.
Antage vi nu, for at gjøre Sagen simplere, at baade de Vinde,
som have Nording, og de, som have Syding, føre ligestore
Luftmasser frem i ligestore Tidsrum, saa kunne vi trække
Dage-antallet for det ene Slags Vinde fra Dageantallet for det andet
Slags, og saaledes bestemme, hvormeget mere Luft der kommer
ud af den ene Ende, end ind i den anden. Vinde med Nording
blæse gjennemsnitligt ind i den vide Ende i 72 Dage, og ud af
den smale i 146. Trække vi nu Antallet af Vinde, der blæse ud
af den smale Ende, fra Antallet af dem, der blæse ind i samme,
ville vi have et Tal, der betegner den Masse af Vind, som fra 250
gaaer igjennem Keglen, eller 209 146 = 63. Paa samme
Maade faae vi, at den Luftmasse, som strømmer ud af den nordre
eller vide Ende = 286-4-72 = 214.
180. Man har paa Washingtons Observatorium af
Middelhastigheden for 2235 Skibe fundet, at Sydostpassaten maa blæse
med større Kraft mellem 5° og 10° Syd, end den gjør mellem
25 0 og 30 Skibenes Middelfart har nemlig i det første Strøg
været 5.1, i det sidste 5.7 o: 5.7 Miil i Vagten eller 4 Timer.
Antage vi desuagtet, at Hastighederne ere lige, saa have vi dog
3 Gange saa megen Vind med Syding i sig, der kommer ud af
den ekvatoriale Ende af dette Belte, end der kommer ind i den
anden. Denne sidste Luftmasse kan altsaa ikke være
tilstrækkelig til Forsyningen af den, som gaaer ud af*den vide Ende, og
den aarlige Mangel lader sig betegne ved 214-^63 = 151.
181. Efter alle de Undersøgelser og Iagttagelser, man har,
lader Forholdet mellem den Luftmasse, som aarligt passerer 5 0
Syd Brede, og den, som gaaer over 25 sig nøiagtigst ansætte ved
Udvikling.
Passat
stærkest ved
Ekvator.
Hvorfra
Sydostpassaten
forsynes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
