Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
, Capitel II.
Tallene 285:139. Der gaaer altsaa mindst dobbelt saa megen
Luft over den første Parallelcirkel, som over den sidste, og
hvorfra kommer her Overskuddet? Det eneste Svar er, at det kun
kan komme ovenfra, idet Sydostpassaten under sin Strømning mod
Ekvator river en Deel af den overliggende Luftmasse med sig.
Eftersom den nærmer sig Ekvator, og altsaa skjærer
Parallelcirkler af større og større Omkreds, trækker den ned, og river med
sig fra Modstrømmen ovenfor stedse mere og mere Luft for at
skaffe Føde til altid bredere og stærkere Strømme af Sydostpassat.
182. Den Luft, som Passaten udgyder i det ekvatoriale stille
Belte, stiger tilveirs, og maa flyde bort som en øvre Strømning
for at give Plads for den Luft, som med Passaten strømmer ind
forneden. Den er kommen fra Strøg, der ligge nærmere ved
Polerne, og tilbage mod disse Strøg maa den derfor gaae. Disse
øvre Strømninger krydse paa sin Yei Parallelcirkler, der stedse
blive mindre i Omkreds. Der maa saaledes en stor Deel af
Luften i dem blive ligesom fortrængt af den øvrige — den maa
ligesom glide af, og vende tilbage med den lavere Strøm. Den øvre
Strøm er saaledes altid rede til at forsyne Passaterne med Luft i
passende Mængde og paa de rette Steder, alt eftersom de nærme
sig mod Ekvator. Førend den forlod det ekvatoriale Strøg, har
denne øvre Luft forsynet dettes Skybelte med Vanddampe til dets
Skyer, og den flyder derfor mod Polerne som nogenlunde tør Luft.
Jo tørrere Luften er, jo tungere er den, og derfor maa det
nærmest være denne tunge Luft, som bliver ført tilbage med
Passaterne. Det er ogsaa den, som meddeler disse Vinde den særegne
Spændighed, Friskhed og oplivende Virkning, som gjør dem saa
særdeles behagelige baade for Mennesker og Dyr i tropiske
Cli-mater. De bøiede Pile f g og /’g’ samt r s og rY skulle paa
„Vindridset" (Pl. I) forestille denne Afglidning og Tilbagevenden af Luft
fra de øvre Strømme til Passaterne nedenfor.
183. Ifølge talrige Iagttagelser kan man ansætte den
gjennemsnitlige Styrke og aarlige Varighed af Sydostpassaten i Atlanterhavet som
følger: Aarl. Varighed Kraft til at give et Skib Ant. Observat.
Mellem 30° og 25° SBr. 124 Dage 5.6 Miils Fart 19,817
25° og 20° 157 „ 5.7 - 20,762
20° og 15° „ 244 „ 5.9 — 17,844
15° og 10° „ 295 „ 6.3 14,422
10° og 5° „ 329 „ 6.1 13,714
5° og 0» „ 314 „ 6.0 15,463
Hvorledes.
[-Sydostpassatens-]
{+Sydostpassa-
tens+} Styrke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
