Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
, Capitel II.
strenge i Nueces, der ligger i det sydvestlige Hjørne af Texas under
omtrent 27 0 Brede nær ved den Mexicanske Havbugt. De føles
ogsaa længere vestlig, men sjelden nordenfor. Dette synes at vise,
at den Kulde, de bringe, ikke bliver ført langs Jordens Overflade.
Disse Vinde herske især i Tidsrummet mellem November og Marts
Maaneder, og begynde gjerne med Thermometret paa 21 til 23
Det bliver da først stille paa Kysten; store Skymasser samle sig
i Nord, og Vinden høres, forinden man føler den.
Thermometret begynder at falde, og den kolde Nordenvind kommer
pludseligt farende, idet den bringer Thermometret ned til 2, ja
endog 3 0 -f-. Saa hurtig er Overgangen, at Beboerne ikke engang
have Tid til at forandre sin Klædedragt eller tænde sin Ild, og
saa streng og barsk er den, at man endog har Exempler paa, at
Mennesker og Dyr derved ere omkomne. Det siges, at Dyrenes
Instinct tilkjendegiver dem, naar en saadan Nordenvind kommer,
og at de forinden i fuldt Sprang søge fra de aabne Sletter hen i
Ly af Skove o. d., saafremt Heden ikke er altfor trykkende.
3 198. Luftskipperne sige os, at der i Atmosphærens Høider ere
Lag af kold og varm Luft over hinanden. Luften kan blive afkjølet
til en lavere Temperatur, end den, som svarer til den Høide, hvori
den er, deels ved Udstraaling, og deejs paa andre Maader.
Ligeledes kan den opnaae en høiere Varmegrad ved Fortætning af
Dampe eller ved Virkningen af Solstraalerne paa Skydækket. Naar
saadan øvre Luft af en eller anden Grund stiger ned paa
Overfladen, er det, at en for Aarstiden usædvanlig Kulde eller Varme
indtræffer.
199. Det synes saaledes, at vore climatiske Forholde ere meget
afhængige af Atmosphærens op- og nedstigende Strømninger. At
saadanne findes, have vi hidtil kun udledet ved Slutninger, men
de vise sig ogsaa ofte for os ved de lette Gjenstande som tørre
Blade o. d., der ofte fare omkring høit oppe i Luften. Det vilde
være ønskeligt, om vore Fløie og Vindrnaalere vare saaledes
indrettede, at de ikke alene viste os Lufstrømmens Retning i
Hori-zontalplanet, men ogsaa deres Inclination (Vinkel med
Horizont-linien). Maaskee vilde vi derved komme til Kundskab om, hvilke
Strømninger, de verticale eller de horizontale, der have meest
Indvirkning paa Veirliget.
a 200. Det hænder undertiden, at enkelte Strøg hjemsøges af en
pludselig og betydelig Stigen af Temperaturen; ofte ledsages denne
af heftig Vind. Et saadant Phænomen fandt Sted i 1860 i en
Varme og kold(
Luftlag.
Indflydelse paa
Veirliget.
Pludselig Stigel
af
Temperaturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
