Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atmosphæren.
79
227 Dage. I den anden Passat var Gjennemsnitsfarten kun 5.6,
og dens aarlige Varrighed 183. Det fremgaaer heraf, at begge
Passater ere hinanden meget ulige baade i Styrke og Stadighed;
Sydostpassaten har i begge Henseender Overvægten.
205. Desuden er det varmeste Strøg ikke ved Ekvator, men
hvor disse Vinde mødes. Lieutenant Warley liar af
Temperaturangivelserne fra 100 Skibe fundet, at den største aarlige
Gjennem-snitstemperatur (omtr. 22°) var i Nærheden af 4til 5° Nord;
tillige fandt han, at den sydlige Kant af det stille Belte var henved
’/20 varmere end den nordlige. Rimeligviis overstiger den største
aarlige Temperaturfor skjel i Strøget mellem 30° Nord og Syd ikke
5’/20. Ifølge Gay-Lussac og Dalton, kan den Udvidelse af Luften,
der bevirkes ved en Temperaturforandring af 5l(!2 ansættes til
omtrent 2l/2°/0, saaledes altsaa, at en Luftsøile, der er 100 Fod
høi, derved udvider sig til en Høide af 102 Men nu bliver kun
omtrent l/3 af Solstraalernes directe Hede optaget af Luften under
deres Vei igjennem samme. De øvrige to Trediedele virke til at
hæve Dampe op fra Havet, til at opvarme Jordskorpen, eller til at
tilføre Hav og Luft Varme ved Ledning. Det er Luften paa Jordens
Overflade, der modtager meest Varme directe fra Solen; høiere
oppe modtager den mindre, og Temperaturen bliver derfor mere
eensformig. Snegrændserne paa Chimborazo og andre Bjerge
bekræfte denne Paastand, og vise, at den Høide, i hvilken Solens
directe Varme er virksom i tropiske Egne, hverken er meget stor
eller synderligt foranderlig.
206. Hertil kommer endelig, hvad vi dagligt kunne see, nemlig
at Stormene ikke bevirkes directe ved Solens Hede; thi de opstaae
hverken i det varmeste Veir, eller naar Himlen er klarest.
Derimod er Vinteren den meest stormfulde Aarstid nordenfor Troperne,
og söndenfor dem ledsage Storme og Regn hinanden, ikke Storme
og Solskin. Land- og Søbriserne kunne siges at betegne Solvarmens
directe Evne til at frembringe Vind i mere end dobbelt saa høi
Grad som Passaterne; thi i hine virke de deraf flydende Kræfter,
som foranledige Vinden, afvexlende paa Landet og paa Vandet,
altsaa imod hinanden i begge Vægtskaaler; ved Passaten derimod
kun paa den ene Side, og den Indflydelse, som Solens Opvarmning
af Landet har paa Luften, er meget større, end den, som den faaer
ved at skinne paa Vandet.
207. Af Foranstaaende maae vi udlede, at der, foruden Solens
baade directe og tilbagekastede Varme ogsaa maae være andre
Virkning af
Varme.
Storme ikke
F«lge af directe
Varme.
Andre Kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
