Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Capitel V. Regn og Floder.
de bringe ind i Atlanterhavet. De komme ind i dette med en
Middeltemperatur af omtrent 13° og med et Dugpunkt*) af
gjennemsnitligt 10°. De forlade det med en Middeltemperatur af
imellem 3 og 12", og følgelig med et gjennemsnitligt Dugpunkt,
der ikke er høiere end Middeltemperaturen.
228. Sammenfatte vi alle foranstaaende Omstændigheder og
Kjendsgjerninger, kunne vi med Sikkerhed slutte, at Vindene ikke
fra denne Deel af Havet kunne hente Regn nok til at forsyne
baade Europa, Mississippidalen, de øvrige mexikanske vandførende
Strøg ved Atlanterhavet, og den vestlige Halvdeel af det asiatiske
Rusland. Vi have ligesaa god Grund for denne Slutning, som for
den Paastand, at Fordampningen fra Middelhavet overstiger
Tilløbet; kun er her det Modsatte Tilfældet; thi Floderne udtømme
mere Vand i Atlanterhavet, end Vindene føre bort.
229. Det bliver os saaledes klart, at de Kilder i Havet (§ 222),
hvorfra Mississippi og andre nordlige Floder faae sine Vande,
maae søges i de sydlige Have, og at de Veie, ad hvilke de føres,
maae ligge i de øvre Strømninger i Luften. Vi see heri
Vidnesbyrd og Kjendsgjerninger, der tyde paa en Krydsning af Luften i
de stille Belter. De, som bestride denne Paastand, bestride ogsaa,
at de nordlige Floder paa den nordlige Halvkugle fødes ved Dampe
fra den sydlige, og de maae da vise, hvorfra det Vand kommer,
som i saa uhyre Masser aarligt af disse Floder bæres ud i Ishavet
og det Atlantiske Ocean. De maae tillige vise os de Vinde, som
bringe os disse Vande, og de Veie, ad hvilke de føres.
230. Mrs. Somerville siger, at „det er som oftest nødvendigt,
at vi ved physiske Undersøgelser maae tage en eller anden
Forudsætning til Hjælp som Udgangspunkt; finde vi da, at
Kjends-gjerningerne stemme overeens med Antagelsen, have vi Ret til at
ansee denne som en almindelig Lov."
231. Det er efter denne Methode, at vi have opstillet vor
Antagelse. Havde vi ingen Beviser, saa vilde den ene Paastand være
ligesaa god som den anden. Vi kunde da med lige saa megen
*) Jo høiere Luftens Temperatur er, jo mere Vanddamp formaaer den at
optage i sig. Naar den indeholder saamange Vanddampe, som den efter
sin Temperatur kan optage, siges den at være mættet med saadanne. Synker
Temperaturen, maae Vanddampe udskilles, og fortættes til Regn. Den
Temperatur, ved hvilken Luft med en vis Dampmængde er mættet, og
Fortætning maa begynde, kaldes Dugpunktet.
Tegn paa
Luftkrydsning. i
Methoden i
physiske
Undersøgelser.
Beviser for
Luftkrydsning.
Rogn ikke fra
Atlanterhavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
