Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regn og Floder.
93
at alle store Floder findes nordenfor Ekvator, hvor der er mindst
Hav til at føde dem. Hvorfra faae da deres Kilder sin Forsyning?
Yi have seet, at Amazonfloden fødes ved Regn fra det ekvatoriale
stille Belte og fra Atlanterhavets Passater. Denne Flod løber mod
Øst, og dens Arme komme fra Nord og Syd; der er altsaa stedse
Regntid enten paa den ene eller anden Side, og den beholder
derfor altid i det nærmeste samme Vandstand. Den ene Halvdeel af
Aaret er der Flom i dens nordlige Bifloder, den anden i dens
sydlige. Den løber ud under Ekvator, dens Bifloder komme fra
begge Halvkugler, og den kan derfor ikke siges at tilhøre nogen
af dem. Vi ville derfor ikke tage den med i Beregningen, og have
da kun La Platafloden tilbage som den eneste store Flod paa den
sydlige Halvkugle; thi der er ingen saadan i Australien, og,
saavidt vides, heller ingen af Betydenhed i Sydafrika.
233. Vi see saaledes, at alle de store Floder ere paa den
nordlige Halvkugle, og vi vide tillige, at der falder omtrent en
halv Gang til saameget Regn paa denne som paa den sydlige. Og
dog ligger den største fordampende Overflade her. Hvorledes kan
det være, at Fordampningen foregaaer paa den ene Halvkugle,
Fortætningen samt Nedbøren paa den anden? Maae vi ikke søge
Grunden i Luftkrydsningen, — hiin sindrige Udvexling i
Atmosphærens store Maskine? Herligt og nøiagtigt er denne Maskines
Gang reguleret. Under de nordlige Landes sildige Høst,
gjennem deres hele Vinter og tidlige Foraar, sender Solen sine
glødende Straaler ned paa den sydlige Halvkugles Have, og hiin
mægtige Maskine holder da som bedst paa at pumpe Vand op af
dem til Fylding af vore Floder og Kilder. Den kraftige
Fordampning binder Masser af Varme, der ad Veie i Luften med Vandet
føres hen til vore Egne. Her danne Dampene Skyer; de fortætte
sig, og Regnen falder. Den bundne Varme bliver fri, og formilder
vor strenge Vinterkidde. Det skyer over om Vinteren, og vi sige,
at vi faae Omslag i Veiret. Det er, fordi Fortætningen allerede
er begyndt, uagtet maaskee hverken Regn eller Sne har begyndt
at falde; vi føie da allerede hiin sydlige Varme, som Havet har
opsamlet af Solstraalerne, — som Vindene have forvaret og
baaret til os i Skyerne, og som nu slippes ud ved Virkningen af vor
nordlige Vinters Kulde. Have vi opfattet Sagen rigtigt, saa maa
(Pl. I) Sydostpassaten gaae over paa den nordlige Halvkugle for
der som en øvre Strømning at bringe med sig al sin Væde,
undtagen den, som den har givet Slip paa i det ekvatoriale stille
Regn og Varme
fra sydl.
Halvkugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
