- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
94

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

Capitel V. Regn og Floder.

Belte eller ved at stryge hen over høie Bjerge, som Cordillera de
los Andes.

234. Vi antydede i forrige §, at der falder mere Regn paa
den nordlige end paa den sydlige Halvkugle. Man sætter i
Almindelighed den gjennemsnitlige aarlige Regnmængde til 39
Tommer paa den første mod 26 paa den sidste. Sømændenes
Iagttagelser bekræfte dette. Journaler, der indeholde Optegnelserne fra
260,000 Dage i Atlanterhavet baade nordenfor og- søndenfor
Linien, ere blevne gjennemgaaede for at inan kunde faae Anledning
til at sammenligne de to Halvkugler med Hensyn til Stille, Regn
og Storme. I hver af disse Henseender viser den nordlige en
betydelig Overvægt, og det fremgaaer i det Hele af Undersøgelsen,
at Veiret i denne er meget mere ustadigt og uroligt end i den
anden. Regn og Taage, Torden og Lynild, Stille og Storme ere
baade hyppigere og mere uregelmæssige med Hensyn til Tid og
Sted paa vor Halvkugle end i den sydlige. — Luften giver aldrig
Slip paa sin Fugtighed ved en stigende Temperatur, men omvendt.
Den fugtige Luft, som af Sydostpassaten sendes til os fra den
sydlige Halvkugle, holder sig i de høiere Luftstrøg, indtil den naaer
Krebsens stille Belte, hvor den stiger ned, og danner de i
nordlige Egne herskende sydlige og vestlige Vinde. Den afkjøles,
eftersom den kommer nordefter, og Fortætningen begynder. Vi
kunne nu ligne den med en vaad Svamp, og den synkende
Temperatur med en Haand, der trykker den. Naar den endelig naaer
de kolde Climater, har den mistet al den Fugtighed, som et
Dugpunkt af 0° og derunder formaaer at trykke ud af den, og den
begynder da „at komme tilbage efter sine Omgange."

235. Slutte vi paa denne Maade fra de foreliggende
Kjendsgjerninger, maa den Overbeviisning paatrænge sig os, at vore
Floder faae sine Vande tilførte sig fra Passatstrøgene, — de nordlige
Floder udenfor Troperne fra den sydostlige, og de sydlige fra den
nordostlige Passat; thi Passaterne ere de Vinde, der optage Dampe
i størst Mængde. Er dette rigtigt, da maa Havet være saltest i
Passatstrøgene. Dette bekræftes ogsaa af Iagttagelserne. Imellem
17° Nord og Syd, altsaa imellem begge Passatstrøg,.har man
fundet det tungeste Vand. Det var her uagtet sin Temperatur endog
tungere end det kolde Vand søndenfor Cap. Andre Iagttagelser
have fundet det tungeste Vand mellem 17° Nord og 20 til 25° Syd.
3 236. Det staaer endnu tilbage at vise, hvorledes den Theori,
r’vi have fremsat om Luftens almindelige Cirkulation, lader sig for-

Meest Regn

nordenfor

Ekvator.

Det salteste
Vand.

Aarsag til more
Regn nordenfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free