Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regn og Floder.
99
faaer Vesting paa Grund af Jordens daglige Omdreining, og
saaledes gaaer da Sydostpassaten om Sommeren over til at blive
Sycl-vestmonson. Denne Vind kommer fra de Indiske og Arabiske
Have, og bærer derfra store Mængder af Vanddampe med sig.
Den støder næsten lodret paa Ghatsbjergene, og udgyder paa den
smale Landstrimmel mellem disse og det Indiske Hav en
Regnmængde, der isandhed er forbausende, og som ifølge Iagttagelser
undertiden har naaet heelt til tolv eller femten Tommer om
Dagen. Laae Andesbjergene langs den østlige istedetfor den vestlige
Kyst af Sydamerika, vilde vi have en ganske uhyre Nedbør paa
disse Bjerges østlige Skraaninger; thi alt det Vand. som baade
Amazonen og de andre store Floder i Sydamerika føre tilbage i
Havet, vilde da øses ned mellem Kysten og hine Bjerges Toppe.
— Fra Ghatsbjergene fortsætter Sydvestmonsonen sin Vei til
Hi-malayakjæden, hvor den møder en endnu lavere Temperatur. Denne
aftvinger den den sidste Rest af Fugtighed i Form af Sne eller
Regn, og den kommer da over i de bagenfor liggende tørre
Landstrækninger med en saa ringe Dampmængde, at den neppe engang
er istand til at danne en eneste Sky. Den stiger her i Høiden
for at flyde tilbage igjen som en Modstrøm. PI. VIII viser de
regnløse Strøg, de herskende Vinde og de her fremstillede
Kjendsgjerninger.
240. Ere de Anskuelser, vi have søgt at fremstille, de rigtige,
saa maae vi nu være istand til at bestemme, hvor paa Jorden den
største Nedbør finder Sted. Dette maa være paa saadanne
Bjergskraaningen som først stille sig i Veien for Passaten, naar den
har blæst over store Havstrækninger. Jo steilere Skraaningen er,
og jo nærmere Bjergene ligge Havet, jo større maa Regnmængden
være. Begynde vi derfor under 30° Brede i det nordlige Stille
Hav, og følge Nordostpassatens Retning, ville vi see, at denne
naaer det ekvatoriale stille Belte i Nærheden af Carolinernes
Øgruppe. Her stiger den i Veiret, og fortsætter sit Løb i de
høiere Luftlag i sydostlig Retning. Ved Stenbukkens stille Belte,
eller mellem 30 og 40° Syd, synker Luftstrømningen atter ned,
og bliver den paa de sydlige høiere Breder herskende
Nordvest-vind. Denne fortsætter sit Løb langs Havets Overflade, gaaer fra
varmere Climater til koldere, og bliver saaledes at ligne med den
vaade Svamp (§ 235); den opfanges pludselig af Andesbjergene i
Patagonien, og disses låve Temperatur trykker Vandet i rigelig
Mængde ud af den. Captain King fandt her den forbausende
Største
Nedbør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
