Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110’
Capitel Yll.
manden troer sig længere borte, end lian er. Ubekymret fortsætter
han sin Seilads, medens den lunefulde Vind pidsker Vandene op i
korte og trange Søer, fra hvis hvide Toppe nu og da Skummet
farer hen som mangefarvede Vimpler i Solskinnet. Imidlertid have
Skyer af og til viist sig høit paa Himmelen, men det er saa disigt,
at man ikke kan see langt. Solen nærmer sig til Horizonten.
Langt henne over Landet hobe Skyerne sig op i Masser; allerede
farer Lynet nu og da mellem dem, og man hører allerede Tordenens
Drøn, der i tusindfoldt Echo ruller hen over de fjerne Bjerge.
Endelig sænker „Dagens Konge" sig til Hvile; Disigheden forsvinder
efterhaanden; Søbrisen bliver svagere og svagere, og snart slumre
de nyligt saa livlige Vinde i fuldkommen Ro. Alt er igjen stille;
over Havet er Luften klar og lys, men inde over Land hænge
tykke og tunge Skyer. Denne Stilhed er særdeles behagelig.
Søbrisen, det salte Havskum, den korte og afbrudte Sø, den fugtige
Luft har allerede forekommet En trættende, og man hilser det
indtrædende Stille som Bæreren af velgjørende Hvile. Ganske kan
man dog ikke hengive sig til denne; thi der er ligesom en ængstelig
Uro i Luften; der er noget Ubestemt og Truende i den. Og snart
bryder med Nattens Mørke Tordenveiret løs i al sin Styrke;
blændende Lynglimt krydse hinanden i alle Retninger, og Regnen falder
i Strømme blandt Bjergene. Det er endnu Stille, men Vinden
springer snart op fra Landet, og Sømanden seer med Glæde, at
den atter fylder hans Seil. Den kommer svagt i Førstningen, men
tiltager efterhaanden i Styrke, og varer som oftest den hele Nat.
Møder den en Byge, er den gjerne kort samt svag og usikker.
Den erfarne Sømand søger den gjerne tæt under Kysten; thi det
kan hænde, at den ikke strækker sig langt fra Landet; som oftest
rækker den dog fem eller flere Mile ud paa Søen, forinden den
møder den efter Aarstiden herskende Havvind. Ikke altid indtræder
den paa den sædvanlige Tid, og mange Gange kommer den slet
ikke. Dette hænder i Java Søen ofte under den regnfulde Aarstid,
og lader sig let forklare af den Theori, som søger Aarsagen til
Sø- og Landbrisen i Landets Ophedning om Dagen og stærke
Afkjøling ved Udstraaling om Natten. I Regntiden ruge Skyerne
over Hav og Land saavel Nat som Dag; de opfange Solens Straaler
om Dagen, og forhindre Udstraalingen om Natten, og betydelige
Temperaturforandringer kunne saaledes ikke indtræde. Der ere
dog andre Egne, hvor disse Vinde endog i den regnfulde Aarstid
regelmæssigt vexle med hinanden".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
