Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rød Taage og Søbriis.
115
Luften, og kunne heller ikke lettelig tænke os, hvordan vi saaledes
skulde kunne mærke den. Den, der hestrider Rigtigheden af det
Cirkulationssystem for Luften, som vi have fremstillet paa Pl. I,
vilde maaskee gaae over til vor Paastand, dersom vi kunde vise
ham saadanne Mærker, som gjøre det sandsynligt, at vi have Ret.
Og saa besynderligt, som det synes, have vi dog saadanne Mærker.
Professor Ehrenberg har ved Hjælp af sit Microscop gjort det
næsten utvivlsomt, at den Luft, som af Sydostpassaten bringes til
Ekvator, derfra gaaer over paa den nordlige Halvkugle. Han har
ved sine omhyggelige Undersøgelser viist, at det saakaldte afrikanske
Støv er saadanne Mærker paa Vindene, der vise os, hvorhen de
gaae; hans Instrumenter have sat ham istand til at opdage Tegnene
paa disse smaae Mærker ligesaa tydeligt, som om de havde været
skrevne paa Træ, og fæstede til Vindens Vinger.
255. Ved at betragte dette Støv gjennem Microscopet, har man
fundet, at det bestaaer af Infusionsdyr og Organismer, der ikke
liave hjemme i Afrika, men i Sydamerika, og i dette Lands
Passatstrøg. Ehrenberg har undersøgt Prøver af dette Støv fra de
Capoverdiske Øer med tilgrændsende Egne, fra Malta, Genua, Lyon
og Tyrol, og har fundet disse Prøver saa nøiagtigt lige hinanden,
som om de havde været samlede paa et og samme Sted. I dem
alle ere de sydamerikanske Former de fremherskende. Det kan
derfor ansees som høist sandsynligt, om ikke ganske afgjort, at
der er en stadig øvre Luftstrømning fra Sydamerika til det nordlige
Afrika; at den Luftmasse, som med denne øvre Strømning flyder
nordefter, er ligesaa stor som den, der mod Nordostpassaten gaaer
sydover, er vel ogsaa utvivlsomt. Man har iagttaget, at
„Regn-støvet" hyppigst falder Vaar og Høst, nemlig efter Jevndøgn, og
imellem 30 og 60 Dage efter disse Tider. For at forklare sig
dette periodiske Fald af Regnstøvet, antager Ehrenberg „det
nødvendigt at tænke sig en Støvsky som svævende i Luftens
vedvarende Strømninger, og som holder sig i
Passatstrøgene, men af og til er udsat for delvise og
periodiske Afvigelser". Det er allerede (§ 237) blevet viist, at det
stille Belte mellem begge Passater flytter sig fra Nord mod Syd
og tilbage igjen, idet det bringer Regntiden med sig, hvor det
kommer hen. Aarsagen hertil skal senere blive forklaret.
Rimeligviis bliver Regnstøvet optaget i Luften paa den tørre, og i£ke
paa den regnfulde Aarstid; istedet derfor at „svæve i Luften,
underkastet delvise og periodiske Afvigelser", er det sandsynligt, at det
8*
Regnstøvet
kommer fra
Amerika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
