- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
116

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lie

Capitel YL

optages paa et Sted ved Foraarsjevndøgn, og paa et andet ved
Efteraarsjevndøgn; thi de Steder, som have sin tørre Aarstid paa
den ene af disse Tider, har sin regnfulde paa den anden. Ved
Foraarsjevndøgn er det den tørre Aarstid i Nedre Orinocos Dalføre;
Alt er da udtørret, og saavel Moradser som Sletter ere
saagodtsom øde Ørkener. Al Plantevæxt er standset; alle Slanger og
Krybdyr have gravet sig ned i sit Vinterleie; Insecternes Summen
høres ikke mere, og Dødens Stilhed ruger over Dalen. Paa denne
Tid kan endogsaa en svag Luftning hæve Støv op fra de udtørrede
Vandbækkener og forbrændte Sletter, samt føre det bort som
Skyer i Luften. Men det er paa denne Tid, at Jevndøgnenes
Hvirvelvinde og Storme med frygtelig Heftighed fare hen over
disse af uendeligt fine og lette Levninger af Dyre- og Plantelivet
bedækkede Egne, og vi see heri de fornødne Betingelser for at
tilveiebringe det Fald af Regnstøv, der kommer om Vaaren. Og
igjen, naar Efteraarsjevndøgn indtræder, ligger en anden Deel af
Amazonflodens Bækken smægtende under den brændende Tørke,
og Vindene kunne her optage Støv samt Levningerne af saadanne
dyriske og vegetabilske Stolfer, som kaldes tillive ved enhver
indtrædende Regntid, og atter døe bort, naar den tørre Aarstid kommer;
maaskee blive disse endog lettere ved den Udvidelse, som de ved
deres Opløsning udviklede Gasarter frembringe. Kunne vi da ikke
antage, at de Hvirvelvinde, som ved Foraarsjevndøgn fare hen over
Nedre Orinocos øde Strækninger, derfra optage det Regnstøv, som
i April og Mai synker ned paa den nordlige Halvkugle? Og kunne
vi ikke antage, at de Storme, der ledsage Efteraarsjevndøgn, fra
Amazonflodens store Bækken henter de microscopiske Organismer,
som atter i October falde ned paa nordlige Breder?

256. Humboldt beskriver Modsætningen af den tørre og
regnfulde Aarstid i hine Egne paa følgende Maade. „Naar", siger
han, „den glødende Sol ved fra en altid skyfri Himmel at sende
sine lodrette Straaler ned paa Jorden, har forkullet dens
Græsdække, og forvandlet det til Støv, da brister den haarde
Jordskorpe ligesom ved Virkningen af et Jordskjælv. Dersom paa en
saadan Tid to modsatte Luftstrømme, der ved at støde mod
hinanden frembringe en hvirvlende Bevægelse, komme i Berørelse med
Jordens Overflade, frembyder denne et usædvanligt og besynderligt
Skuespil. Ligesom i kegleformige Skyer, hvis Spids vender nedad,
hæver Sanden sig da op gjennem den fortyndede Luft mod Hvir
velstrømmens med Electricitet ladede Centrum, og antager Formen

Humboldts
Beskrivelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free