Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rød Taage og Søbriis.
117
af Line mægtige Skypumper, der forfærde Sømanden paa Havet.
Himlen faaer et truende Udseende, og kaster et utydeligt næsten
straafarvet Lys over den øde Slette. Horizonten træder pludseligt
nærmere, Steppen synes at trække sig sammen, og Hjertet gribes
af Ængstelse. De hede Støvpartikler, som fylde Luften, forøge
dens kvælende Hede, og Østenvinden, der blæser over den
fortørrede Jordbund, forfrisker ikke, men gjør Heden endmere trykkende.
De Yandsamlinger, som Viftepalmens gule, visnende Blade havde
beskyttet mod Fordampningen, forsvinde efterhaanden. Ligesom
Dyrene i det iskolde Norden blive bedøvede af Kulden, saaledes
blive her Crocodillerne og Slangerne under Hedens Paavirkning
ubevægelige, og falde isøvn, begravede dybt nede i det tørre
Mudder .... Det fjerne Palmetræ, der sees igjennem ulige
ophedede og derfor ulige tætte Luftlag, synes hævet op over Jorden,
og skilt fra denne ved mellemliggende Luft. Igjennem de tætte
Støvmasser skimter man Heste og Kvæg, der, plagede af Tørst og
Hede, urolige vandre omkring uden at kunne finde Hvile; Kvæget
brøler paa en klagende Maade, og Hestene strække sine Halse
mod Vinden, for maaskee at opsnappe en fugtig Luftstrøm, der
kunde tilkjendegive dem Nærheden af en Vandpøl, der ikke var
borttørret..... Tilsidst kommer dog efter den lange Tørke den
længselsfuldt ventede Regn, og hvor pludseligt foramires nu Scenen!
. . . . Neppe har Jordens Overflade modtaget den forfriskende
Væde, førend den hidtil saa nøgne Steppe klæder sig i det friskeste
Grønne, og fylder Luften med Vellugt. Den græsagtige Mimose
bliver paanyt følsom for Lysets Indflydelse, og udfolder atter sine
hængende, slumrende Blade for at hilse den opgaaende Sol;
Fuglenes tidlige Sang og Vandplanternes aabnende Blade forene sig i
at sende Morgenen sin glade Hilsen."
257. Det er let begribeligt, at tørre Sletter samt Ørkener og
høie Bjergkjæder maae have Indflydelse paa Bevægelserne i det
store Luftocean, ligesaavel som Grunde og andre Hindringer have
Indvirkning paa Strømningerne i Havet. Ørkenerne i Afrika og
Asien f. Ex. bevirke i det almindelige System for Luftens
Cirkulation enForstyrrelse, der om Sommeren føles i Europa, i Liberia
og endogsaa langt som 10° söndenfor Ekvator i det Indiske Hav.
Fra alle disse Kanter er der en Luftstrømning mod hine Ørkener.
Disse Tilstrømninger danne Monsonerne paa Havet og de efter
Aarstiden herskende Vinde paa Landet. Lad os nu forestille os
de uhyre Strækninger af Jordens Overflade, over hvilke denne
«
i
Ere Ørknerne [-Cirkulations-centre-]
{+Cirkulations-
centre+} ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
