- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
118

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118’

Capitel Yll.

Dragning mod de luftfortyndede Strøg finder Sted, og lad os da
gjøre et Par Spørgsmaale. Den Luft, som Strømningerne føre ind
i disse øde Strækninger, og som der bliver ophedet, og stiger
til-veirs, hvor gaaer den da hen? Vi vide, at den stiger op som en
Søile, der er mange Gange tykkere end den er høi, men vi vide
ikke, Hvordan den seer ud paa Toppen. Seer den maaskee ud
som en Paddehat, og har øverst ligesom en Udvæxt af varm Luft,
der spreder sig ud til alle Kanter, bliver tyndere og tyndere som
en øvre Strøm, og tilsidst naaer den yderste Grændse af det Strøg,
hvorfra Tilstrømningen skeer? Og hvis saa er Tilfældet, synker
den da ned, og flyder tilbage med denne til de øde Sletter igjen?
Disse øde Sletter vilde da være Centre for Cirkulationen i
Mon-sonperioden; og vare de saadanne Centre, hvorfra skulde da disse
Vinde laae Dampe til den Regn, de slippe ned i Europa og Asien?
Eller er det maaskee saa, at Luften i denne opstigende Søile,
istedetfor at sprede sig ud til alle Kanter, derimod forener sig
med den øvre store Hovedstrømning? Vi eie for Tiden ikke
saadan Kundskab, som kan sætte os istand til med Sikkerhed at
besvare disse Spørgsmaale, men vi faae haabe, at Iagttagelser,
Microscopet og maaskee ogsaa den magnetiske Telegraph vil i Tiden
kaste fornødent Lys herover.

258. Farven paa det „Regnstøv", der samledes, og sendtes
til Ehrenberg, var „murstensrød" eller „okkergul". Humboldt
angiver det, saaledes som han saae det i Luften, at have meddeelt
denne en Straafarve. Denne Forskjel lader sig imidlertid let
forklare; thi Humboldt saa det fiint fordeelt i Luften, Ehrenberg
derimod havde det samlet i temmelig tæt Masse.

259. Det synes at vi her have en Ledetraad, der, hvor
uendelig fiin og svag den end ved første Øiekast maa forekomme^ os,
dog maaskee vil være stærk nok til at føre os gjennem „Vindenes
Omgange", ja endog til dens „inderste Kammere mod Sønden".
Det har især tiltrukket sig Ehrenbergs Opmærksomhed, at
Regnstøvet hyppigst falder mellem 17° og 25° Brede og i Nærheden
af de Capoverdiske Øer. Dette bør lægges Mærke til, da det faaer
adskillig Betydning, naar det sammenholdes med de Undersøgelser,
der ere gjorte ved Observatoriet. Disse vise nemlig, at
Nordostpassatens nordlige Grændse er foranderlig efter Aarstiden. Om
Foraaret er den nærmest Ekvator, og strækker sig da undertiden
ikke længere nord end 15°. Ligeledes ere saavel Bredden af

Regnstøvets
Farve.

Ledetraad til
Vindene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free