Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120’
Capitel Yll.
den almindelige Luftcirkulation. Vel ville vi ikke derved sættes
istand til at angive denne med nogen Nøiagtighed, men vi ville
idetmindste kunne bestemme den mindste Hastighed, som den efter
det Foreliggende kan have. Hvilke Forholde, der bringe
Regnstøvet til at synke ned paa Jorden, kunne vi ikke angive. Vi
kunne tænke os, at det „Regnstøv", som vi see falde ned i London
som en af dette Steds bekjendte sorte Taager, maa bringes til at
synke ned derved, at hver liden Røgpartikel udstraaler sin Varme,
og derved bedækkes med Dug. Maaskee er det lignende
Omstændigheder, som bevirke, at det Støv, der ved Orinoco stiger op
som en straafarvet Sky, atter synker ned som rød Taage i
Middelhavet eller det Atlantiske Ocean.
262. Disse Bemærkninger fremføres ikke som en Forklaring,
som vi skulle ansee som fyldestgjørende, hvis andre Beviser kunne
erholdes. Maury vil kun have dem betragtede som den Forklaring,
der synes ham at stemme bedst med de Kjendsgjerninger, der
ligge for os, og som ere udledede af de skjønne Undersøgelser,
som han har sat igang paa et nyt Forskningens Felt. Han vil
ikke, siger han, paatvinge Nogen sin Tro. Det bør staae Enhver
frit for at opstille sine Hypotheser, naar han vil fremsætte de
Kjendsgjerninger og de Slutninger, ved hvilke han ledes til sine
Paastande. Naar han har gjort dette, faaer han taalmodigt vente,
indtil Tiden, videre Undersøgelser og hans Medborgeres Meninger
enten bringer ham til at udvide, befæste eller forkaste de
Grundsætninger, han har troet sig berettiget til at fremsætte. Vi have her
seet, at vi paa Luften og paa Vindene have Mærker, som sige os,
„hvorfra de komme, og hvor de gaae hen", men det er indlysende
at der maa findes en Kraft, der spiller en vigtig Rolle i
Atmosphærens Omløb; en Kraft, hvis Virkninger vi spore, men hvis
Væsen og Beskaffenhed vi endnu ikke kjende. Thi hvad er det,
som bringer de Luftmasser til at krydse hinanden, som af
Passaterne føres ned mod det ekvatoriale Belte, og der stige i Veiret?
Hvilken Magt er det, som bringer den Luft, der kommer fra Nord,
til at gaae mod Syd, og omvendt? Maaskee kunne de Gisninger,
som i næste Capitel fremsættes om Forbindelse mellem
Magnetismen og Luftens Cirkulation, bidrage til at kaste Lys over dette
endnu dunkle Spørgsmaal.
Hvorledes
bevirkes Luftkrydsningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
