Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126’
Capitel Yll.
stændigheder, som tale for en saadan Antagelse. Vore
Undersøgelser vise os, at der f. Ex. fra det stille Belte i Nærheden af
Krebsens Vendecirkel udgaaer en Luftstrømning baade mod Nord
og mod Syd. Fra den sydlige Side flyder Luften (PLI) mod
Ekvator i en stadig Briis, som vi kalde Nordostpassaten; fra den
nordlige udstrømmer den som de paa høie Breder herskende
vestlige og sydvestlige Vinde. Disse ere os vel bekjendte; thi de
blæse paa Europas vestlige Kyster gjennem to Trediedele af det
hele Aar. Men hvorfor antage vi nu, at en Luftkrydsning finder
Sted? Jo, fordi Nedbøren er i Europa — det Land, mod hvilket
disse Vinde blæse —• betydeligt større end Fordampningen, og
fordi disse Vinde gaae fra et varmere Climat til et koldere; vi
kunne deraf slutte, at Naturen kræver af dem, hvad den kræver
af Luft under lignende Forhold, nemlig mere Nedbør end
Fordampning; — eller med andre Ord, disse Vinde efterlade i
Atlanterhavet ligesaa mange Dampe, som de derfra optage. Hvorfra,
kunne vi spørge, faae disse Vinde de Dampe, hvormed de fylde
alle de nordlige Vandbækkener? De kunne ikke have faaet dem
fra Nordostpassaten, idet de som en Modstrøm strege hen over
denne, medmindre de fratoge Passatskyerne deres Dampe. De
kunde heller ikke faae den fra Havfladen i Krebsens stille Belte;
thi de dvælede ikke længe nok der til at optage synderlig Fugtighed.
Omstændighederne synes altsaa at pege hen paa Sydostpassatens
Strøg som de Kilder, hvorfra de kom. Dette Spørgsmaal er mere
omstændeligt behandlet i Capitel V, hvor vi have viist, ab de ikke
bleve afgivne af Atlanterhavet. Desuden gave disse Undersøgelser
Grund til at antage, at den Luft, der danner Nordostpassaten, er
tør, naar den forlader det stille Belte; thi Nordostpassaten er ved
sin nordlige Grændse i Regelen en tør Vind.
272. Kjendsgjerninger synes at bekræfte dette, og baade
Stenbukkens samt Krebsens stille Belter kaste et klart Lys over Sagen.
Disse Belter danne Strøg, der strække sig hele Jorden rundt, og
hvori svage samt omløbende Vinde og stille Veir ere fremherskende.
Fra disse Strøg flyder Luften ud baade mod Syd og mod Nord,
og derved opstaae saavel Passaterne som Mod^passaterne. De første
ere tørre, de sidste fugtige Vinde. Hvorledes skulle vi nu forklare
os, at baade fugtig og tør Luft paa samme Tid kunne flyde ud
fra een og samme Beholder? Jo, ved at antage, at Regnluften
kommer fra en Kant, og den tørre Luft fra en anden; de møde
hinanden i modsatte Retninger, krydse hinanden paa det fælles
Tør og fugtig
Luft i stille
Beltor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
