Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passaternes Østing, Luftfens Krydsning o. s. v.
*127
Mødested, og gaae forbi hinanden i sine Omgange. De støde begge
paa hinanden som øvre Strømninger, og hvorledes skulde de kunne
krydse hinanden, hvis de ikke havde en Kraft, som ledede dem?
Hvorfor skulle vi ikke kunne søge denne Kraft ligesaa vel i
Magnetismen som i nogen anden skjult Aarsag, der har Indflydelse
paa Vindenes Styrke og Retning?
273. For bedre fra forskjellige Synspunkter at kunne granske
den atmosphæriske Maskine i dens Arbeide, har Maury deelt Havet
i Strøg paa 5 Bredegrader, hvilke strække sig øst og vest over
hele Jorden, forsaavidt Havet angaaer, men hvori ikke Landet er
indbefattet. Der ere paa hver Side af Ekvator 12 saadanne Strøg,
der mere eller mindre hyppigt befares af Iagttagerne; disse Strøg
udstrække sig til 60° Brede baade Nord og Syd. For at komme
til Kundskab om Vindenes Styrke og Retning i hvert af disse
Strøg, ere saamange Logbøger undersøgte, at Data ere erholdte
fra 1,159,533 Iagttagelser om denne Gjenstand. Da Vindene
hovedsageligt kunne ansees at være bevirkede ved Forskjellighed i
Temperaturen; — da i denne Henseende Strøgene ved Ekvator og
ved Polerne maae staae i størst Modsætning til hinanden, og da
fremdeles alle Vinde stræbe at bevæge sig efter Storcirklerne, saa
maae de alle krydse disse Belter i mere eller mindre skjøns
Retning, og kunne altsaa i sin Almindelighed deles i saadanne, der
enten have Nording eller Sy din g. Dette er skeet til Fremmelse
af vort Øiemed, og det er fremstillet i efterfølgende Tabel og paa
Plade XV. •
274. Sammenligne vi Resultaterne af denne Inddeling, saa
ville vi finde, at den almindelige Bevægelse af Luften mellem f. Ex.
5 og 10° Syd er netop modsat den mellem 55° og 60° Syd.
Iagttagelserne vise, at Aaret rundt blæse Vindene i det første 283
Dage mod og 73 Dage fra Ekvator; i det sidste 224 Dage mod
Polen og 132 Dage fra samme. Disse Kjendsgjerninger vise, at
der er en Tilstrømning af Luft baade mod Ekvator og mod Polerne,
og at der altsaa paa eller i Nærheden af begge disse Steder maa
være et luftfortyndet Strøg med lav Barometerstand. Imellem dem,
eller etsteds mellem 10° og 55°, maa der være et Middelstrøg,
paa hvis ene Side de herskende Vinde blæse mod Ekvator, og
paa hvis anden Side de blæse mod Polerne. Det samme er
Tilfældet paa den nordlige Halvkugle, og Iagttagelserne vise os, at
dennes Middelbelte ligger nær ved Krebsens Vendecirkel, og den
sydlige Halvkugles ved Stenbukkens. Begge synes de at ligge
Inddeling i
Vind strøg.
Vindtabel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
