Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134’
Capitel Yll.
Ferskener og Mandler. Den fineste Uld avles der, og Kartoflen^
Hampen, Tobakken og Mais med andre Kornarter give en rigelig
Høst af udmærket Godhed. Intet Climat i de temperede Zoner
kan i Sundhed overgaae hine Egne vestenfor Mississippi.
Stenbukkens stille Belte svarer fuldstændigt til Krebsens, kun
med den Forskjel, at den Luft, som derfra strømmer mod Ekvator,
danner sydostlige, og den, som flyder mod Polen, nordvestlige
Vinde. Vi ville gaae ud fra den Anskuelse, at det er
Nordostpassatens Dampe, som fortættes til Regn i den sydlige Halvkugles
udenfor Troperne liggende Egne, og fremstille den Vei, som Luften
i det Stille Hav efter det her fremsatte almindelige
Cirkulations-system da maa følge. Vi ville begynde med den som en øvre
Strømning, der kommer fra de nordlige Polaregne, og synker ned
paa Jorden i Nærheden af Krebsens Vendecirkel paa omtrent 120°
V. L., hvor den begynder at blæse som Nordostpassat. Som
saadan stryger den hen over store Strækninger af Vand, der ligge
mellem Krebsens Vendecirkel og Ekvator. Den møder intet Land
paa sin lange Vandring over tropiske Haves lunkne Vande, og
ankommer derfor rigeligt ladet med Fugtighed til det ekvatoriale stille
Belte under omtrent 140 til 1500 L. V. Her stiger den op,
efterlader sig noget af sin Væde, og maa da, paa Grund af Jordens
daglige Omdreining, med sin tiloversblevne Dampmængde bevæge
sig i en øvre Strømning mod Sydost, indtil den naaer Stenbukkens
stille Belte. Her synker den ned, blæser som en nordvestlig Vind
imod Sydamerikas Kyster, gaaer fra varmere Climater til koldere,
og maa altsaa fortætte flere Dampe, end den optager i sig. Vi
have søgt at fremstille Foranstaaende paa Pl. VII; her fremstiller
A den fordampende Vind eller Nordostpassaten, B samme Vinds
Vei som en øvre Strøm søndenfor Ekvator, og endelig C dens Vei,
naar den møder Sydamerikas Kyster.
Den Luft, hvis Vei vi saaledes have angivet, har været længe
i Berørelse med fordampende Havflade; den har havt de gunstigste
Betingelser for en fuldkommen Mættelse med Vanddampe, og vi
skulle saaledes, hvis vore Anskuelser ere rigtige, have en rigelig
Nedbør paa de Steder, hvor den først træffer Kysten. Vi ville
høre, hvad Værker om den physiske Geographi have at sige om
denne Gjenstand, og vi finde da, at Berghaus og Johnston angive
Regnmængden netop paa dette Strøg til over 12 Fod i 41 Dage.
Sømændene sige os, at de ofte paa Grund af Regnen finde
Havvandet her at være ganske fersk paa Overflaaden (§ 240). Efterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
