Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136’
Capitel Yll.
bringe i Atmosphæren. Maaskee er det saa, at de Luftmasser,
som af Passaterne bringes frem fra modsatte Kanter, ere af for«
skjellig Temperatur, og da kunne vi fra selve Naturen hente Beviset
for, at de ikke blande sig. Der er Grund til at troe, at de i Lag
eller Floer gaae forbi hinanden, og vi kunne ialfald sige, at de
physiske Love ikke modsætte sig Muligheden af en saadan
Krydsning uden Sammenblanding.
278. Den samme Slutningsmaade, som lod os søge Kilderne
til Patagoniens Regnmængde i den nordlige Halvkugles Passatstrøg,
leder os nu til at vende os mod det sydlige Stille Hav for at finde
Kilderne til Mississippiens Vande. Hvis Regnvindene for denne
Flods Bækken vare østlige, maatte vi antage, at Dampene bleve
optagne fra Atlanterhavet og Golfstrømmen; vare de sydlige, kunde
Kilderne maaskee være i den Mexikanske Havbugt, og vare de
endelig nordlige, maatte vi søge dem i de store nordlige Søer.
Men de komme fra ingen af disse Kanter. Oplysninger, indhentede
fra en Mængde Beboere af de forskjellige Egne af Mississippiens
vandførende Strøg, samstemme alle i at sige, at de sydvestlige
Vinde ere de, som bringe Regn. Disse Vinde kunne visselig ikke
hente sine Dampe fra Rocky Mountains, og heller ikke fra den
Store Saltsø; thi de slippe ligesaa meget Vand ned her, som de
fordampe; var det anderledes, maatte denne i Tidernes Løb
efterhaanden blive tør. Det maa derfor være fra Havet, at de bringe
sine Dampe. De Vinde, med hvilke det regner i Mississippidalen,
have ikke paa længe været i Berørelse med Havfladen eller med
nogen anden stor fordampende Overflade, ,og man kan her ikke
indvende, hvad der muligens lod sig fremsætte mod den Theori,
vi have anført for Patagoniens Regnvinde, at disse nemlig komme
lige fra Havet. Og omvendt kunne vi sige, at naar Mississippiens
Regnvinde kunne føre sine Dampe fra det ekvatoriale stille Belte
i den øvre Strømning til Vendecirklen, og derpaa langs Overfladen
til hiin Flods Bækken, saa er der heller Intet til Hinder for at
antage, at Nedbøren kan føres til Patagonien ad en lignende Vei.
Den Omstændighed, at den regnfalde Aarstid i Mississippibækkenet
er den tørre i Oregon og Californien, og omvendt (§ 276), taler ogsaa
for, at begge Egne hente Dampe til sin Regn fra de samme Kilder.
279. Det var paa dette Stadium af Maury’s Undersøgelser, at
han blev bekjendt med Professor Ehrenbergs Værk „Passat-Staub
und Blut-Regen". Heri fandtes en ny Ledetraad, der førte
gjennem de stille Belter (§ 254 og fg.) Paa PL VII er den antagne
Regnvinde i [-Mississippi-dalen.-]
{+Mississippi-
dalen.+}
Regnst^vet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
