Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger i Havet.
145
Størrelsen af det Tilløb, han maa give sin Canal. Allerede i en
saadan naaer Formindskelsen af Vandmængde ved Fordampning
en betydelig Størrelse; hvormeget betydeligere maa den da ikke
være fra dette Hav, der er stillet under saa særegne physiske
Forholde? Dets eneste Tilløb, det Arabiske Hav, er over 200
Mile fra dets nordlige Ende; dets Bredder ere glødende
Sandstrækninger; Fordampningen gaaer uafladeligt for sig; ingen af
de Dampe, som de brændende hede Vinde tage fra det, føres til
det igjen som nogen Slags Nedbør. Vi synes derfor berettigede
til at troe, at den låve Vandstand ved dets nordlige Ende skyldes
Fordampningen ligesaa meget som Vindenes Virkning.
Fordampningen fra det Røde Hav maa sikkerlig være større end den fra
det Indiske Ocean, som vi have seet at beløbe sig til 3/4 å 1 Tomme
dagligt (§ 84). Vi ville imidlertid antage den til i Sommertiden
gjennemsnitligt kun at være J,2 Tomme dagligt. Tænke vi os
nu, at det Vand, der løber ind i det Røde Hav, bevæger sig
gjennemsnitligt med en Hastighed af 5 Miil om Dagen, saa vil det
være henved 50 Dage om at naae op til Suez, og følgelig ved
Fordampning have mistet 25 Tommer. Det synes altsaa, at
Vandstanden her alene ved Fordampningen maa blive saameget lavere.
Lægge vi hertil Virkningen af Vinden og Indflydelsen af
Temperaturen, der maa være meget høiere ved Babelmandeb end ved
Suez, saa bliver Forholdet endmere indlysende. For at gjøre det
end tydeligere, at det Røde Havs Overflade maa være et
Skraa-plan, og ikke en horizontal Flade, ville vi tænke os, at dette Havs
Bund var fuldkommen jevn og vandret, og at der ikke var noget
Vand i det. Tænke vi os nu, at en Bølge paa f. Ex. ti Fods
Høide flyder ind gjennem Strædet ved Babelmandeb, og bevæger
sig fremad med den antagne Hurtighed, saa vil den hver Dag
blive ’/s Tomme lavere, og ved Suez kun have en Høide afSFoc^
eller i det Hele frembyde et Skraaplan med 2 Fods Stigning paa
sin hele Længde af henved 250 Miil.
295. Men nu er det kun det ferske Vand, der gaaer bort ved
Fordampning, medens Saltene derimod blive tilbage. Vandet ved
Suez maa altsaa blive saltere og tungere, end det, som er ved
Strædet. Dette kan altsaa ikke holde hiint i Ligevægt, og det
tungere Vand maa altsaa enten løbe ud som en Understrøm, eller
ogsaa maa det afsætte sit Salt paa Bunden som Krystaller,
saaledes efterhaanden omdanne denne til et Saltleie, og stadigt optage
ny Saltmængde fra det Indiske Hav. Vi vide, at dettø^ikke er
Øvre og nedr e
Strøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
